Er du træt af, at din fireårige søn svarer ja til at tage overtræksbukserne på, men stadig ikke gør det, når du har sagt det tre gange?

I stedet er han travlt beskæftiget med at finde en speciel legoklods blandt flere hundrede, der ligger spredt ud på gulvet. Og så er der lige et æble, der ligger i frugtskålen og lokker. 10. gang efter æblegnaskeri og legoklodsjagt nærmest skriger du: "Tag så de bukser PÅÅÅ!", mens du trækker dem på ham. Han kigger undrende op: "Er du sur, mor?".

Junior er ikke ude på at provokere. Tværtimod. I den alder skal formaninger bare gentages flere hundrede gange, før der er hul igennem.

I stedet for at blive sur på sønnen handler det om at acceptere, at sådan er juniors hjerne indrettet i den alder. Han har kun sin korttidshukommelse, og hvis han husker noget, så er det, hvor småkagedåsen står hos mormor. Det er nemlig lysten, der driver værket.

Det fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen i sin nyeste bog om børns mentale milepæle: "Hallo, er der hul igennem?", som hun har skrevet sammen med Karin Svennevig Hyldig.
  • Fyens Stiftstidende