Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen

Mattias Tesfaye ønsker den socialdemokratiske model fra kommunerne på Vestegnen bredt ud til hele landet. Foto: Sofie Matthiassen/Scanpix

Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Socialdemokratiet for nylig sendte et nyt udlændingeudspil på gaden, blev det mange steder mødt med en del kritik. Avisen Danmark har derfor sat udlændingeordfører Mattias Tesfaye stævne for at udlægge centrale dele af udspillet - og hans eventuelle rolle i en ny regering. Og for den socialdemokratiske, tidligere murer starter og slutter det hele i Albertslund.

Det er svært ikke at blive en smule betaget af Mattias Tesfayes Albertslund.

Albertslund Station ligger som en highline, hævet over jorden, og for foden af trappen og et stenkast til højre ligger Albertslund Centrum, et torv i det fri, hvor apoteket ligger side om side med tøjbutikker, bagerier, caféer og en tyrkisk grønthandler. Og på en dag som denne, hvor solen viser de første forårstegn efter ugevis med sibirisk kulde, omfavner idyllen på torvet selv den skeptiske. Høj som lav, småbørnsfar som bedsteforælder, brun som hvid, hver for sig eller hånd-i-hånd myldrer det med mennesker i al fordragelighed.

Det er her i Albertslund, politiker Mattias Tesfaye har slået sig ned mod sin kone og to sønner, og her i den socialdemokratiske kommune, fortæller han, fungerer tingene.

- I Albertslund fejrer vi 20-året for ikke at have fået anvist flygtninge Det var Thorkild Simonsen (S), der som indenrigsminister i 1999 besluttede, at nu skulle flygtninge ikke bare sendes til de kommuner, der havde mange flygtninge i forvejen, men faktisk det modsatte. Det betyder, at vi har fået et pusterum til at få integrationen til at lykkes, siger han.

Men det kommer naturligvis ikke af sig selv, fortæller Mattias Tesfaye. Det er mange års bevidst politik - og socialdemokratisk politik - der har været afgørende. Han frygter et samfund med stigende segregering, hvor han selv meget hellere vil samle og bygge bro.

- Sådan en kommune, som vi sidder i nu, er eksemplet på, at man i 30-40 år har arbejdet bevidst med at blande folk. Så den søn, jeg lige har afleveret, går i en børnehave, hvor andelen af folk med indvandrerbaggrund og dansk baggrund nogenlunde afspejler kommunen. Derfor kan man på stisystemet i Albertslund se børn, der cykler rundt og krydser hinanden, og det er en bevidst politik fra kommunes side, der handler om, at vi ikke skal have hvide og sorte skoler.

- Den samme blandepolitik, som vi har her i Albertslund og i alle de socialdemokratiske kommuner på Vestegnen, kunne vi godt tænke os i hele landet, fortæller Mattias Tesfaye.

Det er jo socialdemokratiets idéarv, at samfundet skal give folk muligheder for at engagere sig og gøre deres pligt. Hvis man får koblet ret og pligt fra hinanden, braser den socialdemokratiske samfundsmodel sammen.
Mattias Tesfaye
Mattias Tesfaye er født 31. marts 1981 og opvokset i Aarhus.

Udlært murer fra Aarhus Tekniske Skole i 2001.

Bestyrelsesmedlem i murernes fagforening 1999 - 2003.

Næstformand i SF 2012-2013.

Meldte sig i 2013 ud af SF og ind i Socialdemoktratiet.

Valgt ind i Københavns Omegns Storkreds i 2015 og sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.

Bor i Albertslund med sin kone og to sønner og tager S-toget, når han skal på Christiansborg.
Mattias Tesfaye er uddannet murer og har tidligere været faglig sekretær i 3F.Arkivfoto: Dennis Lehmann/Scanpix
Mattias Tesfaye er uddannet murer og har tidligere været faglig sekretær i 3F.Arkivfoto: Dennis Lehmann/Scanpix

Fra tre til fem år

Et af de tiltag, Socialdemokratiet foreslår, er at forlænge den periode, flygtninge skal bo i den kommune, de får anvist, når de kommer hertil.

- Når du kommer hertil som flygtning, får du anvist en kommune, hvor du skal bo. Og der skal du så deltage i et integrationsprogram, hvis du er på integrationsydelse. Og hvis du flytter til en anden kommune i løbet af de første tre år, kan du ikke få integrationsydelsen med dig. Det betyder i praksis, at folk bliver nødt til at blive i den kommune, de bliver anvist, siger Mattias Tesfaye.

Men den periode skal forlænges fra tre til fem år, hvis det står til Socialdemokratiet.

- Vi kan se at når de tre år er gået, så begynder folk lige stå stille at sive til byer som Aarhus, Odense, Vestegnen og København. Derfor vil vi foreslå, at det skal blive til en femårig periode i håb om, at folk slår lidt mere rødder.

- Kritikere kalder det stavnsbåndet. Men det her handler om folk, der efter tre år fortsat er på offentlig forsørgelse. Så synes vi, det er rimeligt at sige, at den offentlige forsørgelse, du får, er knyttet til den kommune, hvor du bor. Du kan ikke bare flytte til Ishøj. Det kan godt være, der er en moské og en grønthandler, og det er normalt at gå med tørklæde, men vi har behov for, at indtil du bliver selvforsørgende, bliver du i den kommune, du er blevet anvist, og forhåbentlig betyder det, at børnene for eksempel begynder at gå til fodbold og når at falde godt til i skolen, siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye var næstformand i Sf, men meldte sig ud i januar 2013. Herefter meldte han sig ind i Socialdemokratiet, hvor han i dag er valgt ind i Folketinget.Foto: Sofie Matthiassen/Scanpix.
Mattias Tesfaye var næstformand i Sf, men meldte sig ud i januar 2013. Herefter meldte han sig ind i Socialdemokratiet, hvor han i dag er valgt ind i Folketinget.Foto: Sofie Matthiassen/Scanpix.

37 timers bidragspligt 37 TIMERS BIDRAGSPLIGT 37 timers bidragspligt

Et andet punkt i Socialdemokratiets udlændingeudspil er bidragspligten. Fra den dag, man kommer hertil, skal man vide, at i Danmark forsørger man sig selv. Kan man ikke det, bliver man sat i et integrationsprogram.

- Her er det jo helt rimeligt, at samfundet så siger, at vi har et integrationsprogram på 37 timer om ugen, vi gerne vil have, man deltager i. Det er strikket sammen til dig individuelt, men det er et 37 timers program, der starter i morgen tidlig klokken 8. Og det kan være, det starter med danskundervisning eller virksomhedspraktik herovre i Føtex. Det kan også være, man skal sidde to timer om ugen og skrive jobansøgninger eller få hjælp til at få lavet sit cv.

Mange af de flygtninge, der kommer hertil, kan jo være traumatiserede af krig og andre ting. Bliver der ikke taget hensyn til dem?

- For de traumatiserede kan programmet måske bestå af noget behandling og terapi. Men uanset hvad er det et 37 timers program, hvor man skal ud af dynen om morgenen, i bad, have tøj på, få afleveret børnene og i gang med noget, der ligner en hverdag, siger Mattias Tesfaye.

Bidragspligten er inspireret af produktionsskolerne, hvor man ikke får SU men en skoleydelse på timelønsbasis for at lære de unge, at der er en direkte sammenhæng mellem det, man deltager i, og det, man modtager.

- Nu har jeg selv haft meget med produktionsskolerne at gøre i mange år, og der kan jeg se, at det virker. Produktionsskolerne har et enormt højt fravær det første stykke tid, og så falder det drastisk, for det er sgu noget, man kan forstå, når man får sin lønseddel, siger han.

I dag får man som udgangspunkt fuld ydelse som flygtning, og er der ting, man ikke møder op til, går der en lang proces i gang med partshøring, som måske ender med, at man mister en dags integrationsydelse. Men den logik skal vendes om, forklarer Mattias Tesfaye:

- Vi vil gerne vende det på hovedet og sige, at som udgangspunkt er der nul timer, men jo mere du møder op til, jo mere er der. Det er ret og pligt. Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen. Produktionsskolerne handler om at lære nogle unge mennesker at være på arbejdsmarkedet, og det er samme pædagogiske tilgang, vi gerne vil bruge til folk, der måske kommer fra nogle samfund, hvor kvinder historisk ikke har været på arbejdsmarkedet, og fra nogle arbejdsmarkeder, der ikke ligner de danske.

- Det er jo socialdemokratiets idéarv, at samfundet skal give folk muligheder for at engagere sig og gøre deres pligt. Hvis man får koblet ret og pligt fra hinanden, braser den socialdemokratiske samfundsmodel sammen, siger han.

Gud har vigepligt

Frihedskamp er et ord, der bliver brugt en del i udlændigeudspillet. Hvad er det for en kamp?

- Vi glemmer nogle gange... Jeg er fra 1981. Hvornår er du fra?

Jeg er fra '78.

- Så er vi to fra samme generation, og vi er vokset op med nogle selvfølgeligheder, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved. Det danske samfund er kommet til et punkt, hvor demokrati ikke kun er retten til at sætte et kryds, men at vi som mennesker har nogle rettigheder - det være seksualitet, religion, frihedsrettigheder - som er en lige så essentiel del af demokratiet som stemmeretten. Det er nogle frihedsrettigheder, vi har taget for givet, men som vores forældre og bedsteforældre har brugt lidt krudt på at få kæmpet igennem, siger Mattias Tesfaye.

- Her den anden dag mødtes jeg med en homoseksuel fyr, der er blevet sendt tre gange til Pakistan for at blive "rigtig muslim". Og det er lovligt. Det, mener vi, skal være ulovligt. Der står ingen steder i vores lovgivning, at man ikke må være homoseksuel. Vi har endda eksplicit skrevet, at du kan blive gift, hvis du er homoseksuel. Der var vi ikke for 50 år siden. Men der er vi nu. Den diskussion er tæt på at være vundet. Alligevel kan vi se, at der er omkamp, Der er nogle unge, der ikke har muligheden for at kunne gå hjem til deres forældre og sige "jeg er homoseksuel". Og det er ikke en marginal, perifer diskussion. Det er et stort problem i rigtig mange minoritetsmiljøer. Og vi kalder det den nye frihedskamp, for mange af de rettigheder, vi to tager for givet, er der mange andre, der står midt i og må slås med.

- Det er jo også vores opgave som ikke-muslimer at forsvare vores muslimske medborgeres rettigheder. Det er jo hverken biblen, koranen eller torarullerne, der definerer vores rettigheder i det her samfund, det er jo lovgivningen. Vi skal være lidt mere kontante og sige, at i tilfælde af at demokrati og religion støder sammen, så er det altså Gud, der har vigepligt. Og det gælder for os alle sammen, siger Mattias Tesfaye.

Det socialdemokratiske Danmark

Hvis vi nu siger, at vi får en rød regering efter næste valg, hvad er det så for et Danmark, I gerne vil tegne?

- Det er et mere socialdemokratisk Danmark, og det siger jeg, fordi jeg synes, Lars Løkke er utrolig dårlig til at administrere regeringen i et socialdemokratisk land. Jeg synes virkelig, han misrøgter vores samfund, som jeg på mange måder opfatter som socialdemokratisk.

Hvordan det?

- Lars Løkke har for eksempel brugt tre finanslove i træk på at øge tilskuddet til privatskoler og skære ned på folkeskoler. Folkeskolen er en socialdemokratisk kerneværdi, men når man gør samfundsbærende institutioner svage, flygter folk. 25 procent af børnene i København går i privatskole, fordi deres forældre aktivt fravælger folkeskolen, og det er en segregering, jeg ikke bryder mig om.

- Så er der DSB, som jeg synes har for få penge. Når hvert tiende S-tog er forsinket, forstår jeg da godt, at folk til sidst køber en bil. Så falder der en køreledning ned, og der er så mange forsinkelser. Og folk kan ikke komme for sent hele tiden. Det kan man ikke. Men for fanden altså, der er et overskud på 3-400 millioner kroner om året ...

Så hvad bliver din rolle i en ny regering?

- Der får du kun politikersvar. Men jeg brænder for de stærke, samfundsbærende institutioner, det er derfor, jeg er i politik. På min søns skole går de for eksempel tit ned på det store bibliotek her i Albertslund. Jeg synes ikke, det skal være forældrenes ansvar at gå ned og købe dyre Ole Lund Kirkegaard-bøger, nej, biblioteket er en samfundsbærende institution, og alle skal kunne have adgang til kvalitetslitteratur.

- Jeg er vokset op i en fattig familie, så der var ikke noget, der hed ferier. Men hver sommer var jeg med mit fritidshjem i Nordjylland i en uge, og alle pædagogerne var med. Det var gratis, eller, min mor betalte måske noget symbolsk. I dag kalder man det SFO, og der er sgu ikke noget, der hedder koloni. SFO'en lukker kvart i fem, og har man et kontorjob, hvor man får fri halv fem, er man på den. Jeg synes, det er for skrabet.

Så når dine to drenge engang er på din alder, hvad håber du så, vi har for et Danmark?

- Først og fremmest håber jeg, at de oplever mere kvalitet end discount. Jeg er 36, og i min levetid har der været rød regering i alt 12 år og blå i 24. Jeg håber, mine drenge kommer til at opleve det modsatte.

- Socialdemokratiet er Folketingets største parti, vi er det største borgmesterparti, fagbevægelsen er stadig stærk. Den almene boligsektor er stadig stærk. Den politiske opbakning i befolkningen til velfærdsstaten er stadig stærk, men den kan ikke blive ved med at holde skansen og begrænse skaderne, hvis folk bliver ved med at stemme på Lars Løkke. Man kan ikke få Joachim B. Olsens skattelettelser og også Socialdemokratiets samfundsmodel. Sådan fungerer det bare ikke, slutter Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce