Mændene taber: Kvinder stormer ind på uddannelser


Mændene taber: Kvinder stormer ind på uddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinderne har taget føringen i uddannelseskapløbet, og de øger deres forspring år efter år. Drengene falder ud af et uddannelsessystem, der er indrettet, så det passer bedre til piger og kvinders måde at lære på.

Gabet mellem, hvor mange mænd og, hvor mange kvinder, der får en videregående uddannelse, vokser. Og det er til kvindernes fordel i et samfund, hvor viden er vigtig.

Og når drenge og unge mænd i stigende grad drysser ud af uddannelsessystemet hele vejen fra folkeskolen til de lange videregående uddannelser, handler det om, at vi har et uddannelsessystem, der er indrettet efter principper, der tilgodeser piger og unge kvinder.

Det har eksperter allerede fortalt til Fyens Stiftstidende i forbindelse med de artikler, vi har bragt i serien "Drengene drysser ud af uddannelsessystemet".

Mette Lykke Nielsen, lektor og ph.d. fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, peger på, at der er nogle konsekvenser af det uddannelsessystem, vi har i dag, der rammer både drenge og piger. Ikke alle drenge er tabere og ikke alle piger er vindere.

- Gennem de seneste ti til tyve år har vi skabt et system, der er præget af test, konkurrence og præstation. Bagsiden af det er, at det skaber både vindere og tabere, og taberne bliver meget tydelige, siger hun.

Og i gruppen af dem, der taber til det system, er drengene i overtal.

- Tidligere har især unge mænd kunnet få succes i ufaglærte job for eksempel i industrien og bevæge sig op ad karrierestigen uden en formel uddannelse. Det er vanskeligt at gøre det samme i dag, siger Mette Lykke Nielsen.

Et tidligt valg

En anden sag er, at drengene tidligere end pigerne skal tage stilling til, hvad de vil med fremtiden, fordi de i højere vælger traditionelle mandefag på erhvervsskolerne. Det valg skal den store gruppe af unge, og især pigerne, der går i gymnasiet, ikke tage så tidligt.

Samtidig er det i mange af de uddannelser, drengene vælger tilmed svært at få en praktikplads.

- Det, at drenge i højere grad falder fra ungdomsuddannelserne på erhvervsskolerne, hænger også sammen med, at der er større sandsynlighed for, at de vælger forkert, når de gør det allerede som 15-16-årige. For gruppen af unge, der vælger erhvervsuddannelser, er der også flere overgange, end der er for dem, der vælger gymnasiet. Sammen med manglen på praktikpladser betyder det, at der er større risiko for, at de falder fra uddannelsen, forklarer Mette Lykke Nielsen.

Kønsopdelt system

Det får Mette Lykke Nielsen til at pege på en anden sag, der gør sig gældende i det danske uddannelsessystem.

- Vi har meget kønsspecifikke uddannelsesmønstre og et kønsopdelt arbejdsmarked. Drenge vælger stadig i høj grad håndværks- og naturvidenskabelige uddannelser, og mange piger vælger de omsorgsrettede uddannelser og ofte dem, der er lidt længere, forklarer hun.

At kvinderne nu også krydser mændenes vej i statistikken over hvor mange, der får en lang uddannelse på universitetet, er et lille opbrud i en verden, der traditionelt har tilhørt mændene.

- Det er faktisk en sejr, at der nu er en lige fordeling af mænd og kvinder her, siger Mette Lykke Nielsen og uddyber:

- Kvinder har siden 60'erne bevæget sig massivt ind i uddannelsessystemet og selvfølgelig også på universiteterne. De er også i højere grad begyndt at vælge de naturvidenskabelige uddannelser. Det anser jeg som positivt.

Problemet er altså den gruppe af unge på cirka 20 procent, hvor drengene er i overtal, der ikke trives i uddannelsessystemet.

- Hvis vi vil vende den udvikling, skal vi i langt højere grad end i dag tilgodese den gruppe af drenge - og piger - som ikke trives i en konkurrence, præstations og bogligt orienteret uddannelsessystem, mener Mette Lykke Nielsen.

Mændene taber: Kvinder stormer ind på uddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce