Regeringens bandepakke får særdeles kradse ord med på vejen af både politi, statsadvokaterne og landets domstole. Signalpolitik, lyder det.
Landets ordenshåndhævere fælder en hård dom over regeringens såkaldte bandepakke, der blandt andet vil indføre politisk fastsatte minimumstraffe og varetægtsfængsling for småforbrydelser. Det fremgår af en række høringssvar til Folketingets Retsudvalg.

Præsidenterne for såvel Østre Landsret som Københavns Byret fraråder direkte at indføre politiske minimumstraffe, og Domstolsstyrelsen fastslår, at hele øvelsen blot "vil medføre en merbelastning" af landets i forvejen pressede domstole.

Rigsadvokaten anfører, at bandepakken kan resultere i nogle "vanskeligt forklarlige" domme, mens landets statsadvokater for deres part sætter store spørgsmålstegn ved, om pakken overhovedet vil gøre en forskel ude i virkeligheden.

En række statsadvokater og politikredse hæfter sig desuden ved regeringens idé om at fordoble straffen for forbrydelser, der begås under igangværende bandekrig, hvor medlemmerne skyder løs på hinanden. Anklagerne mener, at det bliver svært at bevise, hvornår et opgør er "igangværende", hvornår opgøret foregår mellem ligeværdige parter, og hvordan man skal bevise, at en forbrydelse skyldes bandefjendskab. Mest bastant er kritikken fra Københavns Politidirektør, Hanne Bech Hansen, der anfører, at bestemmelsen "tilsyneladende har en rent politisk signalværdi".

Rigsadvokaten konkluderer, at "det må anses for meget usikkert, hvilket praktisk anvendelsesområde bestemmelsen vil få", og heller ikke regeringens forsøg på at forhindre dømte bandemedlemmer i at gå frit omkring, mens de venter på en dom, får ros med på vejen.

- Det må antages, at bestemmelsen i praksis kun vil finde anvendelse i et begrænset antal sager, lyder vurderingen fra Rigsadvokaten.