Lørdag med Mylenberg: Læs, lyt og vær glad

Troels Mylenberg, vært på TV2/News.

Lørdag med Mylenberg: Læs, lyt og vær glad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For mange er det følgende måske en ganske banal erkendelse, men for mig har det været stort. Som et menneske, der altid gerne har villet læse mere, end tiden (og prioriteringen) egentlig har været til, har de seneste tre måneder været en fantastisk rejse, som man vist siger på X Factor-dansk.

En opdagelsesrejse ind i litteraturens og ordets forunderlige og vidunderlige verden. Jeg har nemlig læst og læst og læst som aldrig før. Pludselig var tiden mere til det, ligesom jeg som late mover har fået lydbøgerne ind i min verden. Som i hele tiden.

Jeg pendler en del, og de mange timer er tidligere benyttet til radiolytning og de mere eller mindre tilfældige podcast, som venner har anbefalet. Meget har været glimrende, og radiolytningen har helt bestemt sikret mig en kærkommen opdatering på alt det aktuelle.

Men helt uden at kritisere de mange radioprogrammer på forskellige kanaler, som flyder ud i æteren døgnet rundt og som sikrer konstant nyheds- og baggrundsopdatering, må jeg alligevel for en ellers nyhedshungrende journalist komme med en brutal erkendelse. For aldrig har jeg dog følt mig så opdateret på verdens gang og på livets større spørgsmål, som siden jeg skiftede radioen ud med lydbogen.

Jeg har i årevis læst bøger, fag- som skønlitteratur, med glæde. Jeg har slubret en krimis halvtomme, men i momentet velgørende kalorier i mig jævnligt. Ligesom jeg har læst en stor del af det aktuelle, ikke mindst inden for de områder, der interesser mig mest, samfund, politik, medier og sport.

Meget har jeg pletlæst og orienteret mig professionelt i, og med jævnlige anmeldertjanser af især politisk litteratur, mener jeg da også, at jeg har holdt mig nogenlunde orienteret på bogfronten, altså den aktuelle.

Men alligevel har de seneste måneder altså åbnet en hel ny verden. Nærmere bestemt er jeg oppe på lige knap 30 bøger på godt og vel tre måneder. Noget der altså ligner mere end to bøger om ugen, langt de fleste slugt i bilen eller med hovedtelefoner på under madlavning, græsslåning, løbeture. Ja i alle de små dagligdagsmomenter, hvor der lige er 10 minutter eller mere til at tage endnu et kapitel.

Resultatet har som sagt været overvældende. Og det er på ingen måde sagt som et forsøg på en prætentiøs selvfremstilling. Snarere tværtimod, for hvad er det dog, jeg er gået glip af i al den tid?

Om det er "Jeg er Zlatan" af David Lagercrantz om den svenske fodboldlegende Zlatan Ibrahimovic, Ernest Hemingsways kærligheds- og krigsfortælling "Farvel til våbnene", eller Bob Woodwards hæsblæsende "Fear" om Donald Trumps gøren og laden i Det Hvide Hus. Eller om det er "Kældermennesker" af Carsten Jensen, "Guds Bedste Børn" af Morten Pape eller Hanne-Vibeke Holsts "Som Pesten". Alle har de sat sig aftryk, som jeg på sin vis ikke troede var muligt.

Enhver bog åbner en ny verden, og med fare for at lyde som en opstemt dansklærer eller en lalleglad bibliotekar, har bogen og litteraturen - såvel den fine som den hurtige og lette - en helt særlig kraft og en helt særlig kvalitet at få med sig ind i livet.

Måske endda mest af alt skønlitteraturen.

Som en person med et livslangt kærlighedsforhold til alt norsk og til nationen Norge som sådan har jeg lidt, grint, sørget og levet med i Nina Lykkes barske og galgenhumoristiske fortælling om gymnasielæreren Ingrids sølvbryllupsskilsmisse fra afdelingsdirektøren Jan, der gik hen og forelskede sig i kollegaen Hanne. Jeg har gyset mig gennem Jan Kjærstads voldsomme roman om mordet på Arbeiderpartiets fiktive kæmpe Arve Storefjeld og hans familie fortalt gennem tre forskellige, men forbundne personer.

Jeg har nydt Nicole Krauss og endnu en skilsmissefortælling med jødisk og israelsk islæt i "Mørke Dybe Skove" og hendes virkelige eksmand, Jonathan Safran Foers ditto "Here I Am".

Så var der hollænderen Herman Kochs onde familieroman "Sommerhus med swimmingpool", en vild og betagende roman om en praktiserende læges hævn mod en særlig patient.

Vilde og hverdagsagtige historier hver for sig, som har givet mig nye venner og nye historier, ja indimellem kan jeg forveksle romanpersonerne med virkelige og blande dem ind i mit eget liv. Jeg har på sin vis fået en masse nye venner.

Der har været de rystende autofiktive historier som Leonora Christina Skovs brutale "Den der lever stille", Karen Fastrups "Hungerhjerte". Selvudkrængning på første klasse om familiesvigt og psykisk sygdom, lige til at blive klog af.

Der var nydelserne som Merete Pryds Helles "Folkets Skønhed", Yuval Noah Hararis "Sapiens", Mathilde Walter Clarks "Lone Star" og Troels Kløvedals "Alle mine morgener på Jorden". Man svømmer hen i velfortælling og nydelse i de bøger. Så de mere mærkelige og fascinerende som "Solar" af Theis Ørntoft eller "Bjørnen" af Katrine Marie Guldager.

Og så et par krimier oven i hatten og fodboldlegenden Steven Gerrards selvbiografi. Og en håndfuld flere.

Jeg har nydt og nyder det hele. Hver en sætning faktisk. Som en slags lille nyopdaget skat, en lækkerbisken at tage en bid af, når jeg har lyst.

Det er vist sådan noget, litteratur kan. Jeg opdagede det så først i en alder af 48, og jeg bliver nok næppe nogensinde sådan rigtig belæst. Men jeg er belæsset med bøger i tekst og lyd, og det kan ikke anbefales nok.

For aldrig har jeg dog følt mig så opdateret på verdens gang og på livets større spørgsmål, som siden jeg skiftede radioen ud med lydbogen.

Lørdag med Mylenberg: Læs, lyt og vær glad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce