Løkke truer med at tvangskøbe boliger

Regeringen vil give staten mulighed for at gennemføre en afvikling af et ghettoområde ved at sælge området til private eller rive det ned, hvis boligorganisationen og kommunen ikke afvikler ghettoområdet inden for en angivet tidshorisont, eller hvis der ikke er planer herfor. Scanpix/Liselotte Sabroe

Løkke truer med at tvangskøbe boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen truer med at overtage boligselskabers ejendomme, hvis de ikke mindsker problemer med parallelsamfund. Det bryder med retsprincipper, mener tænketank.

Udspil: Med sin nye ghettoplan lægger regeringen op til helt at afvikle udsatte boligområder.

Enten skal de rives ned, eller også kan der blive tale om såkaldt ekspropriation, hvilket vil sige, at staten tvinger boligselskaberne til at sælge deres ejendomme. Det kan komme på tale, hvis boligorganisationen og kommunen ikke præsenterer en plan for, hvordan de vil mindske problemer med parallelsamfund. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030". - Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer, og så afvikler vi det, siger Lars Løkke Rasmussen. Personer med ikke-vestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense. - Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning. - Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte ind, siger Lars Løkke Rasmussen.

Sådan vil regeringen bekæmpe ghettoer
Regeringen præsenterede torsdag det udspil til bekæmpelse af parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale. Her er et overblik over hovedpunkterne:Nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

Staten skal kunne pålægge af boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning.

Det skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig.

Regeringen foreslår at målrette 12 milliarder kroner fra en kommende boligaftale til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Hvis kontanthjælpsmodtagere flytter til 16 områder, der er defineret som særligt hårde ghettoer, skal deres ydelse sættes ned til et niveau, der svarer til integrationsydelse.

Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

Kommunerne skal have en økonomisk belønning, når flere ikkevestlige indvandrere kommer i job.

Styrket politiindsats

Politiet skal kunne udpege særligt utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant.

Der lægges som udgangspunkt op til en fordobling af straffen. For visse typer kriminalitet, der allerede har en høj straf, skal den stige med en tredjedel. Regeringen nævner kriminalitet som hærværk, tyveri og trusler som eksempler.

Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.

Lejere skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud af deres boliger, hvis de begår kriminalitet i og omkring det område, hvor de bor.

Der skal mere politi på gaden, og der skal laves en national strategi for politiets indsats i de udsatte boligområder.

Børn og unge

Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder fra barnet fylder et år. Hvis forældrene ikke benytter dagtilbuddet, skal de straffes økonomisk.

Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.

Der indføres en sprogprøve i 0. klasse på de skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

Hvis barnet ikke klarer testen, skal det igennem intensiv sprogundervisning, i nogle tilfælde i sommerferien. Består det ikke en prøve efter ferien, kan det ikke rykke op i 1. klasse. Oprykning til 1. klasse kan dog kun udskydes én gang. Sprogprøverne skal også omfatte fri- og privatskoler.

Der skal fastsættes minimumskrav til folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater. Nås de ikke, skal staten midlertidigt kunne overtage ledelsesansvaret eller helt lukke skolen.

Forældre skal miste tre måneders børnecheck, hvis deres barn har for meget fravær på skolen eller ikke møder op til prøver.

Gymnasier skal have mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, hvis de oplever uproportionalt mange ansøgere til 1.g af udenlandsk herkomst.

Alle gymnasier skal have lov til at oprette profiler og optage 25 procent af eleverne ud fra kriterier, de selv beslutter.

Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal kunne give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

Hårdere straf og længere forældelsesfrist i voldssager inden for husstanden.

Kommunerne skal kunne samkøre oplysninger for at identificere udsatte børn tidligere.

Fagpersoner som socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år. [ritzau]

Brud med retsprincipper

Advokat hos tænketanken Justitia Birgitte Eiriksson mener, at forslaget om ekspropriation og andre forslag i regeringens plan bryder med grundlæggende retsprincipper. Ud over ekspropriation af boligselskabers ejendomme kritiserer hun regeringens planer om samkørsel af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas og dobbelt straf for kriminalitet begået i de pågældende områder. - Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed, siger hun. Administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL) Bent Madsen kalder diskussionen om ekspropriation teoretisk og unødigt voldsom. - Det, vi arbejder på i BL, er ikke at afvikle, men udvikle boligområder, og det vil vi fortsætte med i samarbejde med kommunerne. Og vi kan jo se, at det virker. I 2010 var der 29 områder på regeringens ghettoliste. Nu er der 22. - Vi skal arbejde på at udvikle områder, og jeg vil anse det som meget teoretisk at tale om ekspropriation og at sætte folk ud af deres boliger, hvis man kunne gøre sig den tanke. Det er en helt unødigt voldsom sprogbrug, siger Bent Madsen. Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Rikke Skovgaard Nielsen savner ligesom Bent Madsen svar på, hvad der skal ske, hvis udsatte boligområder bliver revet ned. - Det er meget vigtigt at forholde sig til, hvor de så skal flytte hen, så vi ikke bare skaber morgendagens udsatte boligområder, siger hun. På spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til "resten af boligmassen". Det kan betyde, at flere ikke-vestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København. I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.

Løkke truer med at tvangskøbe boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce