Lockout truer: Nødberedskaber på sygehusene er ikke på plads

Overlægeforeningens formand fortæller, at tillidsrepræsentanter flere steder er blevet kontaktet af sygehusledelserne for aftale nødberedskab lokalt. Men det kan ikke lade sig gøre, før en rammeaftale er forhandlet på plads med Danske Regioner. Foto: Michael Bager

Lockout truer: Nødberedskaber på sygehusene er ikke på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag varslede Danske Regioner en massiv lockout af 80.000 ansatte, som blandt andet rammer størstedelen af OUH. Hospitalerne kan ikke planlægge nødberedskab, før en aftale er på plads mellem regionerne og fagorganisationerne - og parterne har endnu ikke haft forhandlingsmøde siden varslingen af lockouten, oplyser Overlægeforeningen.

Der har endnu ikke været et officielt møde med forhandling om et nødberedskab, som kan træde til i tilfælde af den lockout af store dele af sundhedsvæsnet, som blev varslet mandag.

Det oplyser Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, der som en af de faglige organisationer vil skulle forhandle med Danske Regioner, som varslede lockout af 80.000 ansatte landet over - heriblandt læger på Odense Universitetshospital og sygehuset i Middelfart.

- Vi sendte strejkevarsel ud sidste mandag, og de (Danske Regioner, red.) bad os komme næste dag, og det gjorde vi selvfølgelig. Vi blev ikke enige om, hvordan et nødberedskab skulle se ud på de afdelinger, vi har udtaget - anæstesi for eksempel. Men jeg formoder at vi bliver enige om en rammeaftale inden så længe.

Lisbeth Lintz understreger, at hun fortsat håber på en aftale i forligsinstitutionen, så en konflikt mellem parterne i overenskomstforhandlingen undgås. Men hun kritiserer samtidig Danske Regioner for at gå for langt i deres lockoutvarsling, som hun kalder uansvarlig.

- Vi står selvfølgelig altid til rådighed for at mødes til en forhandling om nødberedskaber, men måske skulle man som sygehusejer i stedet være sit ansvar bevidst og lade være at lockoute akutte funktioner. Det skaber en masse unødvendig uro, når vi her bagefter skal finde ud af, hvad et nødberedskab skal indebære.

- Sygehusejerne skulle mærke det

Danske Regioners chefforhandler Anders Kühnau har over for Ritzau forsikret, at akutte operationer, kræftområdet og fødende ikke vil blive ramt. Men det afhænger af forhandlingerne om nødberedskabet, som de 17 lockoutramte hospitaler nu afventer.

Kun psykiatrien, det præhospitale område, de palliative teams - der yder hjælp til døende - og abortsamrådssekretariaterne har Danske Regioner på forhånd definitivt fritaget fra lockouten, og det vækker vrede hos Overlægeforeningen, som opfordrer Danske Regioner til at trække dele af den varslede lockout tilbage.

- Det er helt vildt at sende et lockoutvarsel til OUH, hvor der bare står "OUH er udtaget". Det omfatter kræftafdelingen, børneafdelingen og Fælles Akutmodtagelse - alt!, siger Lisbeth Lintz.

- Vi ville med den varslede strejke ramme den planlagte kirurgi. Der, hvor folk ikke er akut syge, men skal have foretaget noget planlagt. Det er selvfølgelig ubehageligt at måtte vente ti dage yderligere, hvis man har slidgigt og skal have en ny hofte, men det er ikke livstruende og har ikke alvorlige konsekvenser. Der er stor forskel på dét og en kemobehandling for eksempel. Vores intention var, at sygehusejerne skulle kunne mærke det, men vores konflikt skal ikke gå ud over dem, der har brug for akut hjælp, påpeger Overlægeforeningens formand.

- Strejke ville ramme bredt

Men modparten har ikke været varsom i sine strejkevarslinger, lyder det fra Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark. Hun påpeger, at lockout-varslet er så omfattende, fordi de varslede strejkeområder rammer tilsvarende bredt.

- Det er for eksempel røntgen- og anæstesipersonale, som påvirker muligheden for at arbejde normalt hos en række andre faggrupper. Derfor rammer strejkevarslet bredere end de 10 procent, der er udtaget. Så det er en vurdering af, i hvor høj grad strejken rammer sygehusdriften i forvejen, siger hun.

Lose og Danske Regioner mener, at det massive lockout-varsel bedst sikrer, at "vi ikke kommer til at betale store summer i løn til medarbejdere, der ikke kan lave noget, eller kun kan arbejde meget begrænset." Desuden vil der være brug for høj kapacitet efterfølgende, når man skal indhente den aflyste behandling.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Danske Patienter, men kommunikationschef Tea Petersen oplyser, at organisationen ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Lykkes det ikke parterne at nå til enighed om en ny overenskomst, træder storkonflikten i kraft i april, hvor udvalgte offentligt ansatte vil strejke fra 4. april, og arbejdsgivernes lockout vil begynde 10. april.

Lockout truer: Nødberedskaber på sygehusene er ikke på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce