Lis bliver hentet kl. 9 og kan komme hjem kl. 17

Lis Henriksen tager hver morgen telebussen fra Tårup til Aktivcenteret på Rosengården i Ørbæk. I dag er det chauffør Deniz Basoda, som sørger for at bringe den 71-årige pensionist de små ti kilometer fra hjemmet til Ørbæk. Foto: Michael Bager

Lis bliver hentet kl. 9 og kan komme hjem kl. 17

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man må sno sig, hvis man er ældre og bor på landet, hvor busserne ofte er få.71-årige Lis Henriksen kan ikke komme hjem til landsbyen Tårup, når Aktivcentret i Ørbæk lukker kl. 15. Rutebilen kan hun ikke tage, og telebussen må først hente hende kl. 17.

Klokken er lidt i 9, og Lis Henriksen er klar til afgang.

Begge tasker er pakket, rollatoren står på spring, og den 71-årige pensionist er trukket i sin varme, røde vinterjakke med hundemotiver. Det er pivkoldt og blæsende udenfor, men krøllerne bliver holdt på plads af hårbåndet, og så er der blot tilbage at kysse gemalen Hans på gensyn kl. 17.30.

Før er Lis Henriksen ikke tilbage i det lille gule hus på Skættevænget i landsbyen Tårup, som ligger i Nyborg Kommune. Rutebilen er hun ikke frisk nok til at bruge - især ikke, hvis det er en af busserne med de høje trin, og stoppestedet ligger i øvrigt langt fra hjemmet. Omvendt er hun heller ikke dårlig nok til at blive hentet af handicapbilen, der sørger for kørsel til Aktivcentret i Ørbæk, og derfor er løsningen at være telependler - det vil sige at ringe efter telebussen, som kommer fast hver dag. Det er en fin mulighed, synes Lis Henriksen, men der er dog én hage: den transport, hun bruger, må ikke køre i det tidsrum, skolebusserne kører.

- Det er jo noget, kommunen har bestemt. Min telebus må først køre kl. 17, når skolebusserne er holdt op med at køre, og derfor kan jeg ikke komme hjem før klokken 17. Jeg plejer at tage min rollator og gå en tur ned i byen og handle midt på eftermiddagen, og så går jeg tilbage på Aktivcenteret og venter på min bus. Det kan godt blive nogle lidt lange dage, men sådan er det jo - man vil jo gerne lidt hjemmefra, siger hun og smiler.

Cafe Stiften om busser
Har vi de busser, vi fortjener?

Det kan politikerne, der sidder i bestyrelsen for Fynbus sige noget om, og det er dem, der bestemmer over ruterne.

Du kan møde dem i Cafe Stiften på Fyens Stiftstidende tirsdag den 6. marts kl. 17-19.

Her er emnet blandt andet busruter og ikke mindst livet med - og uden - busser.

Emnet er også økonomien, der er presset, og for nogle uger siden var ved at punktere et par regionale busruter i Faaborg, Assens og Nyborg.

I panelet er blandt andre Fynbus-formand Morten Andersen, borgmester i Nordfyns Kommune.

Her er også Anders W. Berthelsen, Odense kommune, Per Jespersen, Nyborg kommune, Leif Rasmussen, Assens Kommune og Kristian Nielsen, Faaborg-Midtfyn.

Tilmelding på www.stiftenfordele.dk eller på tlf. 66 11 11 11.

Arrangementet er gratis for fuldprisbetalende abonnenter, prisen for andre er 125 kroner.
Aktivcenteret i Ørbæk bliver hver uge benyttet af  cirka 350 borgere, som laver alt fra at rafle, synge, bage, spille kort eller male. Lis Henriksen holder meget af at male, og det får hun en stor del af sin dag til at gå med. Foto: Michael Bager
Aktivcenteret i Ørbæk bliver hver uge benyttet af cirka 350 borgere, som laver alt fra at rafle, synge, bage, spille kort eller male. Lis Henriksen holder meget af at male, og det får hun en stor del af sin dag til at gå med. Foto: Michael Bager

350 pensionister om ugen

Lis Henriksen er en af de cirka 350 pensionister, der hver uge bruger den brede vifte af tilbud i Aktivcentret i Ørbæk, hvor der bliver sunget, spillet kort, malet, raflet, bagt og braset.

Stedet drives af Nyborg Kommune, og det summer af aktive ældre, hvoraf mange bor i de små landsbyer i oplandet. Nogle bliver hentet af centerets tilknyttede kørsel eller flekstrafik, og nogle kan selv køre bil, men den offentlige transport er der vist ingen, der bruger, mener Marianne Qvist, som er teamkoordinator i centeret.

- Transport fylder meget for de ældre, og den er utrolig vigtig, for selv om du kun har to kilometer eller 500 meter herhen, kan det være uoverskuelig lang afstand, hvis du ikke selv kan gå eller blive kørt. Vi har bevilling til at give 15 dobbeltture med vores transport om dagen, og det er vi meget glade for. Offentlig trafik findes jo stort set ikke i de små landsbyer mere, så selv om man er frisk nok til at tage bussen, ja, så er den jo reelt ikke en mulighed for mange af vores brugere, og nogle ville givetvis sidde alene hjemme hele dagen, hvis de ikke kunne komme her. Det er der jo ingen, der tjent med, siger hun.

81-årige Hans Henriksen sender sin kone afsted fra morgenstunden og ser hende først igen godt og vel otte timer senere. Han har været vant til at køre bil selv, men mistede sit kørekort for et halvt år siden efter to blodpropper. Bilen har parrets søn fået.Foto: Michael Bager
81-årige Hans Henriksen sender sin kone afsted fra morgenstunden og ser hende først igen godt og vel otte timer senere. Han har været vant til at køre bil selv, men mistede sit kørekort for et halvt år siden efter to blodpropper. Bilen har parrets søn fået.Foto: Michael Bager

Kørekortet røg

Lis Henriksen brokker sig ikke. Hun indretter sig. Det gør hendes ti år ældre mand også. Han mistede sit kørekort for et halvt år siden, fordi lægen sagde stop - efter to blodpropper var det ikke forsvarligt at køre bil selv mere.

- Jeg var selvfølgelig ked af at miste mit kørekort. Jeg har kørt bil og lastbil hele mit liv - jeg kørte lastbil i 40 år. Men det kan jo ikke nytte noget, når lægen siger, at det ikke er forsvarligt. Nu har jeg fået sådan en minicrosser, jeg kører rundt på, og så må vi tage telebussen eller ringe og bestille handicapkørsel, hvis vi skal noget, siger Hans Henriksen.

- Ja, og bilen forærede vi vores søn, så vi ikke havde den stående og kunne blive fristet til at tage den ned, når vi skulle handle, siger hans bedre halvdel med et glimt i øjet.

Vel fremme i Ørbæk pakker Lis Henriksen sig selv ud af den varme vinterjakke og går i lag med dagens sysler. Hun synger med på den fælles morgensang og går derefter i gang med at male på et stykke lærred, mens andre hiver raflebægre og kort frem. Da klokken er ti, er der fuld drøn på hele huset, og duften af hjemmelavet mad begynder at brede sig fra cafeen i den ene ende af centeret og køkkenafdelingen i den anden.

Aktiviteterne slutter klokken 15, og så er det, Lis Henriksen går et smut ned i byen for at handle, inden hun vender retur og venter på at blive hentet kl. 17.

- Vi ses, min skat. Hans og Lis Henriksen har boet i det lille gule hus i Tårup i 13 år, og det har de tænkt sig at blive ved med. Foto: Michael Bager
- Vi ses, min skat. Hans og Lis Henriksen har boet i det lille gule hus i Tårup i 13 år, og det har de tænkt sig at blive ved med. Foto: Michael Bager

Brødtekst

Lis bliver hentet kl. 9 og kan komme hjem kl. 17

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce