DF vil stramme familiesammenføringsregler som på Cypern. Danmarks regler er allerede på vippen, siger lektor.

I Danmark skal flygtninge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, vente tre år på at få familiesammenføring, mens den gruppe flygtninge som udgangspunkt slet ikke har ret til familiesammenføring i Cypern.

Dansk Folkeparti ønsker at gå samme vej som Cypern, men Justitsministeriets jurister vurderer, at det vil være i strid med konventionerne.

Samme vurdering kommer fra Louise Halleskov Storgaard, lektor i EU og menneskeret på Aarhus Universitet.

- Min vurdering er, at den nuværende treårsregel er på vippen i forhold den Europæiske Menneskerettighedskonvention - både i forhold til retten til familieliv og forbuddet mod diskrimination.

- Vi har at gøre med en persongruppe, som har fået beskyttelse i Danmark, fordi de ikke kan være i deres eget land, og de har ikke nogle andre steder at udøve deres familieliv, og så er en tre års venteperiode i hvert fald på vippen i forhold til, hvad vi kan kræve af dem i forhold til menneskerettighederne, siger lektoren.

Det er Jyllands-Posten, der lørdag skriver, at Cypern allerede har indført at den gruppe af flygtninge ikke kan få familiesammenføring.

Den praksis er på linje med DF's krav om, at familiesammenføring for de flygtninge skal suspenderes eller forlænges. Et krav, som Dansk Folkeparti har med til de verserende udlændingeforhandlinger med regeringen.

Louise Halleskov Storgaard forklarer, at EU-landene kan vedtage deres egne regler på dette område. Derfor varierer reglerne landene imellem:

- De EU-regler, som er vedtaget om familiesammenføring, omfatter ikke den gruppe, hvor det er personer, som har fået beskyttelse på grund af deres generelle situation i deres hjemland.

- Derfor har EU-landene et manøvrerum til at vedtage deres egne regler nationalt. De regler, de vedtager, skal stadig overholde menneskerettighederne.

Gruppen af flygtninge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, gælder hovedsageligt en stor gruppe af syriske flygtninge, som har fået midlertidig flygtningestatus i Danmark på grund af landets generelle situation.

Treårsreglen er blevet afprøvet ved Højesteret i Danmark, men den er endnu ikke blevet prøvet menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det er Cyperns regel heller ikke.

Der er dog en række andre domme om retten til familieliv og diskrimination, som man kan tage udgangspunkt i, forklarer Louise Halleskov Storgaard.

- Ud fra dem kan man udlede nogle generelle kriterier for, hvad menneskerettighedsdomstolen lægger vægt på i denne type sager, siger hun.