Lærernes formand ser fremskridt for første gang i fem år

Formand for Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen ser nu fremskridt nok i forhandlingerne med kommunerne til, at der kan forhandles for alle fagforeninger.

Lærernes formand ser fremskridt for første gang i fem år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærernes arbejdstid er til reel forhandling. Det er en glædelig forandring efter års stilstand, mener formand.

Lærernes Centralorganisation oplever, at der for første gang i fem år er gang i en reel forhandling om lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening i overenskomstforhandlingerne.

Derfor har organisationen givet grønt lys for, at resten af de offentlige ansattes fagforeninger kan begynde forhandlinger. Fortsatte forhandlinger har været betinget af, at lærernes følte sig reelt lyttet til.

- Der ligger nu konkrete tekster på bordet, som vi forhandler ud fra. Jeg forstår godt, hvis folk tror, at det er sådan, det er i alle forhandlinger.

- Men vi nåede aldrig dertil i forhandlingerne i 2013 og 2015. Vi forsøgte den ene gang efter den anden at komme med forslag. Men vi fik gang på gang at vide, at der var en politisk beslutning om, hvordan reglerne skulle være, så de var ikke til forhandling.

- Det er jo helt forkert. Vi skal jo ikke have vores arbejde reguleret af en lov, men ved en aftale som alle andre i den offentlige sektor, siger Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation.

Striden bunder i konflikten i 2013. Her krævede en større folkeskolereform en revision af lærernes arbejdstidsregler. Det kunne fagforeningerne, kommunerne og staten ikke blive enige om.

Det endte med en lockout af lærerne og et regeringsindgreb, der opløftede et mæglingsforslag til lov. Det skete til stor frustration og vrede for lærerne.

For at bringe arbejdstiden tilbage i forhandlingerne aftalte alle de offentlige fagforeninger, at reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid var en forudsætning for alle overenskomstforhandlinger.

De reelle forhandlinger mener Lærernes Centralorganisation altså nu er i gang.

- Vi har hele tiden stillet som krav, at der var reelle forhandlinger. Altså forhandlinger med substans. Man kan holde rigtigt mange møder, men for at få en aftale, skal man drøfte reelle forslag.

- Erfaringerne fra 2013 og 2015 var, at der blev holdt frygteligt mange møder, men vi nåede aldrig til at forhandle reelle forslag.

- Nu er vi i gang. Vi er langt fra i mål, men vi er i gang. Der er en kæmpe udfordring stadigvæk, siger Anders Bondo Christensen.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster
745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.

Fagforeningerne havde indgået en musketered om ikke at indlede forhandlinger på deres områder, før lærere og undervisere fik udsigt til en ny arbejdstidsaftale.

Fagforeningerne mener nu, at der er en positiv udvikling på lærernes område. Dermed er de andre også klar til at sætte sig til forhandlingsbordet.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.

* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.

* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.

* I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

* De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.

* Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.

* Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.

* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.

* Fagforeningerne forlod dog forhandlingerne, da kravet om reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid ikke mentes opfyldt. De kaldte deres bremse en "musketered".

* Mandag aften mener foreningerne, at kravet et opfyldt, så forhandlingerne kan fortsætte på resten af det offentlige område.

* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.

Lærernes formand ser fremskridt for første gang i fem år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce