Lærerne beklager sig over mulighederne for efteruddannelse og siger, at de svinger meget fra kommune til kommune. Men ministeriet har en særlig pulje med 230 mio. kroner.
Lærernes muligheder for at komme på efteruddannelse er enten dårlige eller meget dårlige.

Sådan lyder meldingen fra 73 procent af de tillidsrepræsentanter, der er blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet i en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget.

Samtidig kan Undervisningsministeriet fortælle, at af de 230 millioner kroner, som ministeriet har afsat til en særlig pulje til efteruddannelse, kommer kommunerne formentlig til at bruge mindst 90 procent.

Puljen er øremærket til læsning, engelsk, naturfag og matematik, og den omfatter også efteruddannelse af skoleledere.

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, anerkender, at ministeriets pulje er udtryk for en ekstraordinær satsning.

- Men populært sagt har mange kommuner ikke råd til at til at gøre brug af satsningen. Med de meget snævre vækstrammer, som regeringen fastsætter for kommunernes økonomi, tager den mere med den ene hånd, end den giver med den anden, siger han.