Lægemangel på Fyn: Familielægen bliver ældre og ældre


Lægemangel på Fyn: Familielægen bliver ældre og ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Flere steder i landet er knap hver tredje praktiserende læge på vej på pension, og i flere områder er det svært at tiltrække nye, yngre kolleger.
  • Samtidig er der lige nu flere end 90 ubesatte stillinger på Fyn og i Jylland, viser rundringning til tre regioner.

Udfordring: Skjern, Tarm, Ringkøbing og Tønder. Fire tilfældigt udvalgte jyske byer med én problematisk fælles skæbne: Lægemangel - eller udsigten til, at den kan komme.

Tønder Kommune er en af de kommuner i landet, hvor andelen af praktiserende læger med mere end 65 år på bagen er størst. Mellem 20 og 30 procent af byens familielæger nærmer sig pensionsalderen. Og yngre, nyuddannede læger med lyst til overtage en praksis i provinsen står ikke i kø.

- Lige nu er vi sådan set o.k. stillet. Seneste opgørelse viser, at vi mangler en læge i byen. Men det er klart, at de mange ældre læger udgør en udfordring på sigt, siger Henrik Frandsen (V), Tønders borgmester.

Den sønderjyske kommune og de tre øvrige førnævnte er langt fra de eneste områder i provinsen, der er udfordret af et aldrende korps af læger. Tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at gennemsnitsalderen er steget fra 48 år i 1977 til over 54 år i 2017.

Den udvikling er - sammenholdt med den aktuelle mangel på praktiserende læger og yngre lægers ulyst til at slå sig ned uden for de store byområder - en giftig cocktail.

En rundringning til Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, som avisen Danmark har gennemført, viser, at der lige nu er over 90 ledige stillinger i den jyske og fynske praksissektor.

Og flere af de ubesatte stole er i såkaldt lægedækningstruede områder, hvor bare én manglende læge har reelle konsekvenser for borgernes muligheder for at få et lægetilbud i overkommenlig afstand til deres hjem.

Alene i Midtjylland har regionen udpeget otte lægedækningstruede områder, som gennem længere tid har haft vanskeligt ved at tiltrække nye læger.

- Det centrale problem er kombinationen af ledig kapacitet, at mange læger er på vej på pension, og at mange af de unge tøver med at overtage de ledige praksis, siger Christian Freitag, formand for PLO.

Christian Freitag mener, at der er to væsentlige årsager til den aktuelle situation. For det første: De senere års uenighed mellem myndigheder og læger om forholdene for praktiserende læger, som kulminerede med lægekonflikten i 2013.

Konflikten har ifølge PLO-formanden skabt så stor usikkerhed, at mange yngre læger har fravalgt et liv som praktiserende læge. En vurdering der bakkes op af tallene.

I 2016 var der 47 ubesatte uddannelsesforløb i almen medicin, som er det lægespeciale, der er skræddersyet til praktiserende læger. I 2012 - året før konflikten - var der 20 ledige uddannelsesforløb. For det andet: At der gennem de seneste årtier total set er blevet uddannet for få læger.

- Den nuværende tilstand betyder, at borgere flere steder i landet oplever, at det kan være svært at komme til lægen. Der kan være lang afstand, der kan være lang ventetid, og når man så endelig kommer ind til lægen, oplever man en læge, som kan have så travlt, at hun ikke har den fornødne tid til at forholde ordentligt til de bekymringer, man kommer med, siger Christian Freitag.

Praktiserende læger i tal
Antallet af praktiserende læger er faldet fra 3653 i 2007 til 3436 i 2017.Gennemsnitsalderen er højest i Nordjylland med 54 år og lavet i Midtjylland med 51,7 år.

Gennemsnitsalderen på landsplan er steget fra knap 48 år i 1977 til knap 53 år i 2017.

Andelen af aktive praktiserende læger på mere end 70 år er steget en smule fra 2007 til 2017.

Antallet af lægepraksis er faldet med 20 procent i perioden 2000-2017.

I perioden 2007-2017 er antallet af patienter på mellem 70 og 79 år steget med 50 procent.

Antallet af daglige konsultationer pr. praktiserende læge (inkl. e-konsultation og telefon) er steget fra 43,9 i 2007 til 50,5 i 2016.

Danske praktiserende læger har mere direkte patientbehandling end kollegerne i de øvrige nordiske lande.

Danske læger bruger i gennemsnit 33 timer om ugen på direkte patientbehandling mens niveauet i de øvrige nordiske lande er 25-30 timer ugentligt.

Kilde: Praktiserende Lægers Organisation

- Det er blevet værre

Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, har været i regionspolitik siden regionernes dannelse i 2007. Hun mener, at situationen er blevet værre.

- Tidligere kunne vi med relativt enkle manøvrer løse problemerne, efterhånden som de opstod. Det er blevet en del sværere i dag, siger hun.

For nylig foreslog Stephanie Lose og Henrik Dam, rektor for Syddansk Universitet, at etablere en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg for at styrke lægedækningen i det vestjyske område. Med forslaget håber Stephanie Lose at stimulere nyuddannede lægers lyst til at slå sig ned i Vestjylland.

- I stedet for at kæmpe for at få læger til Vestjylland vender vi det på hovedet og foreslår at flytte uddannelsen til Vestjylland, siger Stephanie Lose.

Ifølge Christian Freitag kan missionen lykkes, hvis der investeres tilstrækkelig i uddannelsen.

- Vi har set, at det har kunnet lade sig gøre at etablere en lægeuddannelse i Aalborg. Men det kræver et stort apparat, som det lokale sygehus og universitetet skal være gearet til. Det er ikke nok at flytte et par lektorer til Esbjerg, siger han.

I Tønder er borgmester Henrik Frandsen begejstret for idéen, som han mener kan vise sig at være en varig løsning på lægemanglen - i hvert fald i Syd-, Vest- og Sønderjylland.

- Vi kan jo se tendensen på andre erhvervsområder. Hvis man har boet og uddannet sig i et område, har man større tilbøjelighed til at vende tilbage siden hen, siger Henrik Frandsen.

Lægemangel på Fyn: Familielægen bliver ældre og ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce