Kvindelige folketingspolitikere lever med had og trusler: - Der var en, som mente, at jeg fortjente et nakkeskud


Kvindelige folketingspolitikere lever med had og trusler: - Der var en, som mente, at jeg fortjente et nakkeskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en ny interview-undersøgelse lavet af Amnesty International og Kvinfo fortæller kvindelige folketingspolitkere om et liv med konstante trusler og had i deres mailbox, på Facebook, Twitter, Messenger - og nogle gange på hjemmeadressen. Vi bringer her et uddrag med fem af de kvinder, der stillede op.

Johanne Schmidt-Nielsen, 34 år, sidder i Folketinget for Enhedslisten
Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

- Jeg fik den første voldtægtstrussel, da jeg var 18 år. Eller det var faktisk ikke en voldtægtstrussel, det var sådan en længere beskrivelse af, hvordan sådan en voldtægt ville foregå. Det, syntes jeg, var virkelig, virkelig ubehageligt. Det blev jeg meget påvirket af. Jeg er langt mindre påvirket af det i dag, og det er jo også sådan en strategi. Jeg har 150.000 følgere på min Facebookside, så det vil sige, at der kommer mange informationer, jeg får mange hundrede mails om dagen. Men jeg bliver meget påvirket af, hvis det går på min familie. Fordi det er nogle mennesker, der ikke kan gøre for, at jeg sidder i Folketinget, og som skal bakse med det.

- Der er rigtigt mange kønsspecifikke ord, som går igen; luder, kælling, so og sæk. Men i forbindelse med min graviditet også ting, der vedrører hormoner på en eller anden måde. Så er der selvfølgelig voldtægtstrusler, og sådan nogle beskrivelser af, at "du burde udsættes for en gruppevoldtægt af ...", og det er så for det meste muslimer, de mener.

- Nu har jeg jo valgt at beskæftige mig med emnerne ligestilling og udlændingepolitik. Det er helt klart de to emner, som genererer flest trusler og tilsvininger. Og hvis de er i kombination, så ved man, at det springer i luften. Der er også nogle ting, hvor jeg ved, at hvis jeg skriver det her, så går det amok på min Facebook. Men jeg tager mig sammen og skriver alligevel.

- Jeg oplever, at politiet tager trusler meget alvorligt. Min mor har for eksempel modtaget trusler, det tog de utrolig alvorligt heldigvis. De gør faktisk også nogle gange det, at de bare ringer op. Hvis der er ikke er tale om en direkte trussel, så har jeg faktisk oplevet, at de har ringet vedkommende op og sagt: 'Synes du selv det er smart? Eller hvad de nu siger".

Mette Abildgaard, 29 år, sidder i Folketinget for Det Konservative Folkeparti
Mette Abildgaard (K). Foto: Morten Pape/Scanpix

- Jeg har modtaget direkte trusler om voldtægt. Det er klart noget af det mest ubehagelige, jeg har modtaget. Det er næsten lige så slemt som dødstrusler på mange måder, fordi det for en kvinde er noget af det suverænt mest intime og private.

- Især ét tilfælde sidder meget stærkt i min erindring. Det var et Facebook-opslag, hvor jeg udtrykte min glæde over, at Pusherstreet var blevet ryddet, fordi jeg ikke går ind for fri hash. Det førte til rigtig mange beskeder. Jeg tror det er den runde, jeg har været ude i, hvor jeg har fået flest "fri hash, din lille luder", "fuck dig, narkoluder", "fri hash, din møgfisse", "daf af, klamme so". Det var også i den forbindelse, at en skrev, at jeg "fortjente at få en kæp stukket op" nogle bestemte steder. Det var ret detaljeret og rigtigt ubehageligt. - Jeg har fået masser af indirekte trusler. De er jo snu mange af de her mennesker, for de ved godt, at det ikke kan anmeldes som en direkte trussel, for de skriver ikke "jeg kommer og dræber dig".

- Jeg er ikke sådan en rutineret politiker, der har været på Christiansborg i hundrede år og har fået sådan en hård skal, der gør, at alting bare preller af. Det er jeg simpelthen ikke, og derfor bliver jeg ked af det. Jeg kan mærke at mit humør daler, jeg bliver simpelthen depressiv i situationen. Jeg får lyst til at gemme mig fra sociale medier, fordi jeg frygter, hvad det kan udløse. Jeg får lyst til at holde igen med at mene noget af frygt for, at det giver sådan nogle runder.

- Jeg må helt ærligt indrømme, at jeg kan mærke, at jeg er blevet mere paranoid. En dag holdt jeg for rødt i et kryds ved H.C. Andersens Boulevard. I bilen foran mig stiger der to fyre ud og kigger direkte på mig, og jeg når sådan at tjekke, hvordan jeg skal få låst dørene på bilen, fordi jeg tænker "hvad vil de, hvem er de?". Så viser det sig, at de bare vil bytte side i bilen. Sådan har jeg aldrig haft det før. Jeg har aldrig følt mig paranoid.

Marie Krarup, 52 år, sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti
Marie Krarup (DF). Foto: Thomas Lekfeldt7Scanpix

- Jeg har fået for vane meget sjældent at deltage i Facebook debatter - for der kommer så mange ubehagelige kommentarer. Jeg er meget omhyggelig med, hvad jeg udtaler mig om. Indvandrerdebatten og ruslandsdebatten; så ved jeg, at jeg bliver chikaneret. Jeg blev udsat for en afsindig shitstorm, da jeg engang havde hængt en julekrans op på min dør og taget et billede af det. Nogle synes, det lignede et nazitegn, og det var det selvfølgelig ikke. Det gik helt amok.

- Jeg gider ikke læse truslerne. Men jeg synes, det er ubehageligt at blive udsat for. Hvis jeg læser dem, så sletter jeg det. Jeg har fået et trusselbrev på et tidspunkt - det er langt tilbage - i 2013. Det trusselbrev lagde jeg ud på nettet, men jeg tror ikke, at jeg anmeldte det, men det skulle jeg nok have gjort.

Yildiz Akdogan, 44 år, sidder i Folketinget for Socialdemokratiet
Yildiz Akdogan (S). Foto: Linda Kastrup/Scanpix

- Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet lige nu er jo vanvittig problematisk, og jeg har ytret mig meget omkring kvindesagen, og det har så skabt en sand shitstorm mod mig på de sociale medier, og nogle lukkede grupper målrettet dansk-tyrkiske borgere har kaldt mig alt fra møgkælling og luder til at jeg var en vantro, og at jeg simpelthen skulle "STOPPES" med store udråbstegn og store bogstaver, og at jeg var farlig, at jeg var sådan en, der skulle til at holde min kæft.

- Der var en, som mente, at jeg fortjente et nakkeskud. Han var født og opvokset i Danmark, kunne sandsynligvis ikke engang tyrkisk nok til at kunne forholde sig til, hvad der foregik i Tyrkiet. Han skrev noget med, at hvis der skete mig noget, så var jeg selv ude om det, og hvis der skete ham noget, så var jeg ude om det.

- Der hvor jeg måske adskiller mig lidt fra mine kollegaer, er, at jeg både får trusler fra gammeldanskere og nydanskere, og de radikale grupper, så jeg forsvarer mig både internt, blandt dem der har den samme etnicitet og baggrund som jeg, og samtidig er der majoriteten og de politiske modstandere. Man bliver angrebet fra flere fronter på både køn, etnicitet, religiøst ståsted, alt. Det er hårdt.

- Jeg har det sådan lidt, I skal ikke bestemme, hvad jeg skal gøre og mene, men det hænder af og til, desværre, at jeg lige tænker, "orker jeg at skrive et indlæg lige nu?" Jeg ved bare, at lige om lidt så vælter det ind med alle mulige grimme ting, og så tænker jeg, at jeg måske hellere vil lege med min datter eller drikke en kop kaffe med min mand.

- Da de første beskeder og mails kom med "luder", "skrid hjem", "tyrker", "perker", "dumme svin", "du hører ikke til her", "du er klam" og alt muligt, da slettede jeg dem, og det var den store fejl jeg begik. Jeg prøvede at sige, at det var bare nogen, som havde en dårlig dag, og det var jo bare var synd for dem. Jeg meldte heller ikke noget til politiet, fordi jeg tænkte, at de ikke kunne gøre noget, det er jo "bare" hate speech. Men hvis det ikke bliver registreret, så ved vi ikke, hvor mange gange det sker. Så jeg er blevet klogere. Lige så snart der kommer noget, så tager jeg et screenshot af det og gemmer det.

Josephine Fock, 52 år, sidder i Folketinget for Alternativet
Josephine Fock (AL). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

- Jeg oplever helt klart sexistiske udtryk i meget af det, jeg får tilsendt. Man kan selvfølgelig diskutere, om det er sexistisk at blive kaldt "lille pige". Det mener jeg jo sådan set, det er, fordi man bliver nedgjort. Sidste gang var efter et samråd: "Nu skal du fandeme holde din kæft" og så tror jeg, der stod: "Din so", og "hvis du ikke holder kæft, så kommer vi og lukker den for dig".

- Jeg har oplevet at få tilsendt et fysisk brev, hvor der var skrevet ude på konvolutten, at jeg var leder af en pædofiliring. Den anmeldte je. Konvolutten var sendt til mit arbejde, men der stod min private adresse på. Det syntes jeg simpelthen var ubehageligt.

- Det får mig ikke til at holde mig tilbage. Men det strejfede mig da, at ham med den fysiske kuvert havde min adresse. Jeg syntes ikke, det var rart, at han så kunne finde på at stå lige uden foran min havelåge. Nu har jeg jo ikke mand og børn, men jeg må sige, at jeg var faktisk påvirket af et tweet - og det var inden, jeg blev opmærksom på, at man kunne anmelde det - hvor der stod: "Jeg håber, at din mand dør af kræft, og dine børn bliver voldtaget!" Der var jeg alligevel glad for, at jeg hverken havde mand eller børn, for da kunne jeg godt mærke, at der blev jeg alligevel sådan lidt overtroisk.

- Jeg er benhård, jeg anmelder alt, og så må politiet og juristerne vurdere, om det er en decideret trussel eller ej. Jeg sender simpelthen bare en mail til vores vagtchef, som så sender den til den pågældende retskreds, og jeg går ud fra, at der så sidder en jurist der og vurderer, om det er en trussel, eller en fredskrænkelse, eller hvad det er.

Kvindelige folketingspolitikere lever med had og trusler: - Der var en, som mente, at jeg fortjente et nakkeskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce