Interview

I USA må politiet lyve og manipulere for at få tilståelser frem, og metoden er så effektiv, at mange ender med at tilstå forbrydelser, de aldrig har begået. En ny dokumentar sætter fokus på problematikken, som den danske advokat Jane Fisher-Byrialsen har helliget en stor del af sit arbejdsliv for at komme til livs.

Malthe Thomsen bliver hentet ind til afhøring tidligt om morgen den 27. juni 2014.

En tidligere kollega i den børnehave i New York, hvor han er i praktik, har anmeldt ham for at krænke flere børn seksuelt. I flere timer bliver han, uden en forsvarer ved sin side, afhørt af politiet. De fortæller ham, at de har videooptagelser af overgrebene. De fortæller ham også, at han vil få det meget bedre, hvis bare han tilstår.

Hvad må politiet herhjemme?

I Danmark må politiet ikke medvirke til, at der kommer en falsk tilståelse. Tværtimod skal de gøre alt for at sikre sig, at det ikke sker. De må gerne tilbageholde oplysninger, men de må ikke lyve.I 2015 blev det besluttet, at politiets afhøringer i alvorlige sager skal lydoptages - og i nogle tilfælde filmes. Samtidig blev det bestemt, at samtlige godt 10.000 politifolk skulle beherske teknikken i det, der kaldes kognitiv afhøring.

Metoden indebærer, at den afhørte skal have lov til at forklare sig frit, og man må ikke bruge ledende eller lukkede spørgsmål.

Præcist hvordan politiet afhører Malthe Thomsen de første timer, ved vi ikke, for først godt seks timer efter afhøringens start bliver kameraet i afhøringslokalet tændt. På det tidspunkt har han allerede tilstået. Han har til gengæld slet ikke forstået, hvad der sker. Det er tydeligt i de optagelser, der begynder klokken 12.50, da sagens anklager træder ind i lokalet:

- Fortæl mig, hvad der skete, siger hun.

Jane Fisher-Byrialsen

Født i 1976 og har sine rødder i Odense, men har tilbragt en stor del af sit liv i udlandet. Faren var udstationeret for Mærsk, og derfor har familien blandt andet boet på Borneo og i Brasilien.Hun er uddannet jurist ved George Washington University og har arbejdet som dommerfuldmægtig samt beskikket forsvarer, inden hun i 2008 sammen med sin mand, David Fisher, stiftede deres advokatfirma.

Sammen har de to børn. Familien flyttede for få år siden fra New York til Denver i staten Colorado.

Dokumentarfilmen "False Confessions" er lavet af den danske instruktør Katrine Philip og har netop vundet publikumsprisen på CPH:DOX. Den bliver vist på TV 2 til efteråret.

- Hvad der skete? Malthe Thomsen ser en smule fortabt og forvirret ud.

- Jeg kan ikke huske ... men frøken Mariangela har fremlagt en video. Så ... jeg havde taget børns hænder, når vi legede, og anbragt dem på mine kønsdele og mine shorts og ...

Han ryster forundret på hovedet, inden han fortsætter:

- ... det gav mig en vis velvære eller nydelse.

- Når du siger, det gav dig nydelse, så taler vi seksuel nydelse, ikke? spørger anklageren.

- Det må det være ... men jeg ved som sagt ikke ... jeg kan ikke rigtigt huske det, lyder hans svar i den optagelse, som nu bliver brugt i dokumentaren "False Confessions".

Mekanismerne bag

Dokumentaren undersøger, hvad der sker, når et retssystem må lyve og manipulere i forsøget på at opklare flest mulige forbrydelser hurtigst muligt - tilsyneladende ud fra en forestilling om, at det vigtigste er, at nogen bliver dømt, så pyt med, at det ikke altid er den rigtige.

- Der er stemmer og prestige i at kunne lukker sagerne hurtigt. Ingen i retssystemet bliver valgt på at udtrykke bekymring for, at uskyldige mennesker bliver sendt i fængsel, lyder det fra den danske advokat Jane Fisher-Byrialsen, der blandt andet hjælper mennesker, der kommer i klemme på grund af en falsk tilståelse.

I dokumentarfilmen følger man hendes fortsatte kamp, og man hører hende og eksperter forklare mekanismerne bag problematikken. For der er flere ting på spil, uddyber hun under en kort visit i hjemlandet i forbindelse med premieren på filmen.

For eksempel må politiet gerne lyve og manipulere under afhøringer, og en stor del af dem bruger den såkaldte "Reid-teknik", der går efter at nedbryde den mistænktes forsvarsbarriere ved hjælp af en række psykologiske principper. En anden udfordring er, at de voldsomme afhøringsmetoder ikke altid bliver videodokumenteret, så forsvarsadvokater kan have svært ved at dokumentere, hvad der er sket. En tredje er, at de sigtede nok har ret til en forsvarer i det øjeblik, de bliver anholdt, men sjældent får det.

"De vil bare gerne hjem"

Jane Fisher-Byrialsen mødte første gang problematikken med de falske tilståelser, da hun blev advokat for Korey Wise, der endte med at sidde 12 år i fængsel for en forbrydelse, han havde tilstået, men ikke begået. Korey Wise blev anholdt som 16-årig, og optagelser fra de første afhøringer viser, hvordan politiet systematisk nedbryder ham, så han til sidst er en dreng, der bare gerne vil have lov komme hjem til sin familie - også selvom prisen er en tilståelse.

- Og det er ret gennemgående for alle dem, jeg har mødt. Efter timers skældud vil de bare gerne have det til at stoppe, og så tror de, at hvis de samarbejder og tilstår, så kommer de hjem. Det gør de selvfølgelig ikke, siger Jane Fisher-Byrialsen.

I dokumentaren møder vi også Lorenza Montoya, en 14-årig dreng, der i 2000 bliver uskyldig dømt for mord og først 14 år senere bliver løsladt. Ikke færre end 65 gange nægter han sin skyld under de første afhøringer, der er dokumenteret på grynede optagelser, og her kan man også se, hvordan efterforskerne hele tiden deler detaljer fra gerningsstedet med ham, fortæller ham, at hans skoaftryk på gerningsstedet og samtidig stiller ledende spørgsmål.

- De spørger ham for eksempel: "Var du inde i huset eller udenfor?", og han var der slet ikke, men lige meget, hvad han siger, virker han jo skyldig, siger Jane Fisher-Byrialsen.

Manglende bevågenhed

I staten Montana har en domstol som den første og eneste af alle stater besluttet, at politiet ikke må lyve.

- Det er én stat ud af 50. Én, siger Jane Fisher-Byrialsen med forundring i stemmen.

- Jeg har et barn på fire år og et på seks år, og jeg siger altid til dem, at de ikke får skældud, så længe de ikke lyver. For løgn er ikke godt. Og det er vi jo enige om i næsten alle andre sammenhænge. Men politiet må godt lyve.

Den manglede retssikkerhed gør indtryk, når man som Jane Fisher-Byrialsen har set følgerne af den, men hverken offentligheden eller politikerne eller politiet er ifølge den danske advokat synderligt opsatte på at ændre systemet.

- Det er i virkeligheden en meget lille kreds, jeg kan tale med det her om. Vores naboer ville tro, at jeg var gakgak, hvis jeg forsøgte at forklare det for dem. Folk, der ikke selv har noget i klemme, har meget svært ved at tro på, at systemet er sådan skruet sammen. Men jeg ved det, og jeg siger altid til mine børn, at hvis der sker noget, skal de ikke gå til politiet. De må finde andre, der kan hjælpe, men ikke politiet, siger Jane Fisher-Byrialsen og peger på en mulig forklaring på politiets tilsyneladende snævre fokus på en tilståelse:

- En tilståelse er super effektiv og sparer tid og penge. I det øjeblik, du har en tilståelse, kan du afslutte sagen. Vi har sager, hvor vores klienter aldrig var blevet dømt, hvis bare politiet havde tjekket overvågningskameraerne på gerningsstedet, men det er langt fra det første, politiet gør.

Ansvar for klienterne

Danske Malthe Thomsen slap for en retssag. Efter otte måneder erkendte anklagemyndigheden, at beviserne ikke var til stede. På det tidspunkt havde han både siddet fængslet nogle uger på den berygtede fangeø Rikers Island, oplevet at blive udråbt som sexmonster i tabloidpressen og siden været udstyret med en fodlænke med forbud mod at forlade Manhattan.

Og sagen har haft store konsekvenser for ham, lyder det fra hans tidligere advokat, der stadig har tæt kontakt med ham.

- I otte måneder levede han med frygten for, at han ville blive uskyldig dømt, og den frygt kan sidde så dybt, at det er svært at slippe den igen, siger Jane Fisher-Byrialsen, der også har kontakt til flere andre af sine tidligere klienter. Ikke mindst Korey Wise, som hun sikrede 73 millioner kroner i erstatning. Så mange år i et fængsel bryder de fleste ned, og Korey Wise er ikke bare nedbrudt. Han har intet netværk og intet begreb om, hvordan man lever et helt almindeligt liv.

- Korey kommer ofte og bor hos os, og han går for eksempel aldrig i seng. Det er noget med at ligge på sofaen med et tv, der kører hele natten, siger hun og erkender, at hun føler et stort ansvar for de mennesker, hun møder som advokat.

- Jeg har været super heldig og har en vidunderlig familie, der støtter os i alt, hvad vi har gjort, og det forpligter jo, synes jeg. At de her mennesker får en erstatning, er selvfølgelig stort, men de har brug for meget mere. Jeg kan ikke bare give dem hånden og sige "see you later".

Håb om ændringer

Amerikanske Renay Lynch har i snart et kvart århundrede siddet fængslet for medvirken til mord på sin 82-årige udlejer. Næsten lige så længe har hun insisteret på, at hun er uskyldig dømt på baggrund af en falsk tilståelse. Jane Fisher-Byrialsen har taget sagen og har allerede brugt hundredvis af timer på at gennemgå det mere end 20 år gamle bevismateriale, ligesom hun har hyret en privatdetektiv til at tale med vidner og pårørende fra dengang. Anklagemyndigheden har foreløbig afvist at foretage de dna-tests, som kunne hjælpe Renay Lynch ud af fængslet, og hendes advokat ved, at sagen kan strække sig over flere år. Hun ved også, at en sejr ikke er givet, men så længe det er en mulighed, fortsætter hun arbejdet.

- Måske gør vi ikke fremskridt i det store billede, men jeg tror, vi gør en forskel for det enkelte menneske, og den største kompliment i mit arbejde er i virkeligheden den tillid, de viser os - at efter alt det, de har oplevet, tør de alligevel stole på, at vi vil dem noget godt, siger hun og medgiver, at hun stadig håber på ændringer i retssystemet. Det er blandt andet derfor, hun medvirker i dokumentarfilmen "False Confessions":

- Jeg kan gå i retten og sige, hvad jeg vil, men det bliver kun hørt af en anklager og en dommer. En film som denne kan forhåbentlig få et langt større publikum. Det er nok det, der skal til for at offentligheden skifter mening - og det er her, ændringerne for alvor starter.

  • fyens.dk