Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kun politikere kan bremse væksten af friskoler

Sidste skoleår lukkede Sødinge Friskole på Midtfyn efter 150 år. Friskolen blev berømt i 1990'erne for Mølleby - et minisamfund med egen jernbane, bystyre, forretninger og så videre.
Foto: Carsten Bundgaard

Kun politikere kan bremse væksten af friskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne er ikke dygtige nok til at fordele stærke og svage elever lige mellem folkeskolerne, lyder forskers forklaring på den fortsatte vækst af friskoler

Skrappere krav til forældre, der ønsker at starte en friskole har ikke hindret, at der på landsplan åbner 11 nye friskoler i denne uge, når sommerferien slutter.

På Fyn er én ny skole, startet på forældre-initiativ, klar til at præsentere sine første skemaer, nemlig Magleby Fri- og Efterskole - og det betyder, at fynboer nu kan vælge mellem 59 real- eller friskoler, hvilket er lidt flere end landsgennemsnittet.

Undervisningsministeriet har ellers fra sidste skoleår gjort det vanskeligere at starte ny friskole ved at kræve, at skolen anmeldes i august året før, og ved at der ved samme lejlighed indbetales 20.000 kroner.

Men den slags benspænd er ifølge seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid ved AKF Anvendt Kommunal Forskning ikke nok til at hindre forældre i at søge indflydelse på børnenes skole.

Forskel på land og by

- Det eneste, der kan bremse tilgangen af nye privatskoler de kommende år, er, at politikerne i storbyerne sørger for at fordele de svage og stærke elever ligeligt mellem folkeskolerne. Så længe det sociale hul bliver større og større, vil stærke børn søge væk derfra, siger hun og fortsætter:

- Forældre vælger folkeskolen fra for at sikre deres børn de bedste vilkår for at modtage en undervisning, der ellers ikke skiller sig meget ud fra folkeskolens.

Munkebjergskolens skoleinspektør Finn Holm er enig i, at forældre ikke fravælger folkeskolen.

- Når de vælger en privatskole frem for folkeskolen, fravælger de den usikkerhed, der følger med folkeskolens manglende garanti for, hvordan klassesammensætningen vil blive, siger han.

I Odense Kommune, hvor Munkebjergskolen ligger, har de senere års intentioner ikke stået mål med virkeligheden. Ændrede skoledistrikter skal sikre en ligelig fordeling af tosprogede elever men har blot fået forældre til at flytte deres børn til en anden folkeskole.

- Det er kun godt, at forældre har nogle forskellige skoler at vælge imellem, siger Odenses skolerådmand Jane Jegind (V), der ikke mener, man kan tegne så entydigt et billede af forældres bevæggrunde for at fravælge folkeskolen.

- Jeg mener, at vi må se på den enkelte skole for at kende dens behov; det er også præcis dét, vi gerne vil, når vi i det nye budget ønsker at udvide timetallet for indskolingen på flere skoler - blandt andre Højstrupskolen, Risingskolen og Kragsbjergskolen, siger hun.

Beatrice Schindler Rangvid bekræfter, at politikerne er ude på en balancegang, når de skal søge at sammensætte klasser uden at presse nogle elever og forældre, for så ender de i stedet med at søge væk.

- Med et begreb som frit skolevalg kan forældrene til enhver tid flytte deres børn eller starte en friskole. Forældrene skal forstå den problematik, de er en del af, siger hun.

Kun politikere kan bremse væksten af friskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.