EU's stolthed, den fælles valuta euroen, fylder ti år, og en ny dansk folkeafstemning venter
Den er en succes, den er til at regne med som noget stabilt, og den sikrer et lavt renteniveau. Tegnet for den er det græske epsilon, der betyder det femte bogstav i alfabetet, svarende til vort E. Og så har den vundet indpas i sproget, hvad dens forgænger ecu'en aldrig gjorde.

Men herhjemme har vi ikke villet vide af den, i hvert fald ikke endnu. Det er der til gengæld 15 andre EU-lande, der har villet, og i disse dage fylder den så ti år.

Udenfor euroen

12 af EU's 27 medlemslande står i øjeblikket uden for euro'en:

Danmark Bulgarien Estland Littauen Polen Rumænien Slovakiet Storbritannien Sverige Tjekkiet Ungarn

I hvert fald er det her i maj ti år siden, EU's stats- og regeringschefer på et møde i Bruxelles vedtog at indføre den fælles mønt euroen som fælles betalingsmiddel til afløsning for escudosa, lire, franc, mark eller hvad de nu ellers hed, alle de gamle valutaer, som vi i dag kun har minderne om.

Møntfod i 11 lande

Og ti måneder senere, den 1. januar 1999, var den nye valuta indført som møntfod i 11 af EU's medlemslande, i starten ganske vist kun som et elektronisk betalingsmiddel, men fra og med den 1. januar 2002 også med sedler og mønter som det, der i EU-sproget hedder ØMU'ens tredje fase.

I dag er den så gældende som fælles valuta i 15 af EU's 27 medlemslande, og det betyder uigenkaldeligt låste valutakurser og en samordning af den økonomiske politik til fællesskabets bedste.

Kravene skal opfyldes

Og ser man år ud i fremtiden, skal den en dag være gældende valuta for alle EU's medlemslande, når de en dag opfylder kravene til at være med.

Herhjemme har vi i henhold til protokol nummer 26 til Maastricht-traktaten en undtagelsesbestemmelse, der gør, at vi ikke deltager i ØMU'ens tredje fase.

Det hindrer dog ikke, at der inden for det kommende år holdes endnu en folkeafstemning om euroen.

I hvert fald har statsminister Anders Fogh Rasmussen fornylig i et interview med den tyske avis Die Welt sagt, at euroen på ny skal til afstemning i Danmark.

Da vi sidst skulle sige ja eller nej til euroen, sagde 53,1 procent nej og kun 46,9 procent ja.

Spørgsmålet er, om holdningen har ændret sig, eller om vi stadig er mere til krone end til euro?
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Kroner er ikke danske

Søvndal: - Kroner

745,91