Det vil ikke få flere i job at sænke den allerede lave integrationsydelse, lyder det fra flere organisationer.

At barbere tre procent af integrationsydelsen vil ikke få flere i arbejde, men blot gøre en i forvejen meget udsat gruppe flygtninge endnu fattigere.

Sådan lyder en række organisationers kritik af et lovforslag, der 1. behandles i Folketingssalen torsdag.

- Det presser folk, der i forvejen er hårdt presset. Tre procent er jo ikke det store, men vi taler om folk, der stort set kun har et eksistensminimum, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl.

FAKTA: Integrationsydelsen skrumper tre procent

En lang række organisationer kritiserer regeringen og Dansk Folkeparti for at ville skære integrationsydelsen med tre procent.

Lovforslaget 1. behandles i Folketingssalen torsdag. Det udspringer af aftalen "Flere år på arbejdsmarkedet", som regeringen og DF indgik i juni.

Med aftalen omdannes det nuværende månedlige dansktillæg også til en tidsbegrænset bonus.

Få her et overblik over integrationsydelsen og dansktillægget:

* Integrationsydelse:

Ydelsen blev indført af de borgerlige partier i 2015. Formålet var at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt at arbejde for de, der kommer.

Man modtager integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af ens alder og familieforhold:

Person der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 12.211 kroner om måneden før skat.

Person der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 8546 kroner om måneden før skat.

Person der er ej forsørger: 6106 kroner om måneden før skat.

Person der er ej forsørger, under 30 år og hjemmeboende: 2631 kroner om måneden før skat.

* Dansktillæg:

Personer, der modtager integrationsydelse, kan oveni få et dansktillæg, hvis de har bestået sprogprøven i dansk på minimum niveau to.

Det nuværende dansktillæg på 1500 kroner månedligt omlægges til en tidsbegrænset danskbonus, der udbetales i seks rater på cirka 1500 kroner per måned.

Derudover indføres en danskbonus på 6000 kroner til udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.

Argumentet lyder, at det styrker incitamentet for at komme i arbejde, da gevinsten ved at lære dansk afkobles fra modtagelsen af integrationsydelse.

Kilder: Regeringsudspillet "Flere år på arbejdsmarkedet" og Ritzau.

Man modtager integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af alder og familieforhold.

Den højeste sats på 12.211 kroner månedligt får man, hvis man forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud. Med tre procents reduktion vil man altså få 366 kroner mindre om måneden.

Anders Ladekarl erkender, at "det ikke er så stort et beløb":

- Men det, vi er bekymrede over, er signalet og reduktionen i tilskud og overlevelsesmuligheder for de allersvageste og mest udsatte mennesker.

Lovforslaget udspringer af aftalen "Flere år på arbejdsmarkedet", som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni. Formålet er at give flygtninge et større incitament til at komme i arbejde.

Men det vil snarere virke modsat, skriver Karin Verland, direktør i Dansk Institut mod Tortur, i sit høringssvar til lovforslaget:

- De mest udsatte ledige kan ikke reagere på økonomiske incitamenter, da deres sociale og helbredsmæssige problemer blokerer.

- Man kan derfor decideret tale om en negativ beskæftigelseseffekt for de ydelsesmodtagere, der har problemer ud over ledighed.

Et lavere ydelsesniveau vil være en forhindring for flygtninges uddannelse, istemmer formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan:

- De får simpelthen ikke den nødvendige ro og mulighed for koncentration til at tilegne sig det danske sprog.

Ydelsen strider mod Flygtningekonventionens bestemmelser om, at flygtninge skal behandles lige med et lands egne statsborgere, hvad angår offentlig hjælp og understøttelse, vurderer FN's Flygtningehøjkommissariat.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er enig og advarer om, at lovforslaget vil forstærke problemerne:

- Det gælder både de negative sociale og økonomiske konsekvenser og problemerne i forhold til at sikre en retsstilling med ligebehandling for flygtninge, skriver han i sit høringssvar.

Med lovforslaget ændres samtidig det nuværende dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus.

Alt i alt vil et i forvejen kompliceret system blive endnu mere uigennemskuelig, advarer Kommunernes Landsforening og Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSD.

- Det harmonerer ikke med regeringens øvrige intention om regelforenkling på beskæftigelsesområdet, skriver FSD-landsformand Helle Linnet.

Ændringerne står til at træde i kraft 1. juli.