Regeringens nye ungdomskriminalitetsnævn kan krænke visse unges menneskerettigheder, mener flere parter.

I oktober 2017 kom regeringen med et stort udspil mod ungdomskriminelle, der blandt andet indeholdt en såkaldt ungelavalder og såkaldte ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse.

Udspillet skulle sætte ind over for cirka 700 ungdomskriminelle ned til 12 år.

Men udspillet kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Det skriver Information.

Artikel 6 omhandler retten til retfærdig rettergang, når man er anklaget for en forbrydelse. Det indebærer blandt andet adgangen til en advokat.

I et åbent brev til Folketingets Retsudvalg kritiserer flere parter, at udspillet reelt er en nedsættelse af den kriminelle lavalder, uden at de unge får retsgarantierne med.

Den retspolitiske tænketank Forsete påpeger i brevet, at de antager, at udspillet er i strid med artikel 6.

- Man prøver at tale sig uden om, at der er tale om straffeprocessuelle indgreb, men når der er tale om straffeprocessuelle indgreb, skal man overholde Menneskerettighedskonventionens artikel 6, siger Forsetes formand, forsvarsadvokat Helle Lokdam, ifølge Information.

Stridigheden kommer her i forbindelse med de såkaldte ungdomskriminalitetsnævn.

Nævnene skal være ledt af en dommer og have repræsentanter fra politi og kommune. Disse skal kunne fastsætte såkaldte straksreaktioner over for unge kriminelle.

Derudover kan nævnet sende unge, der er i fødekæden til alvorlig kriminalitet, på såkaldte forbedringsforløb i op til to år. I ekstreme tilfælde kan det være på fire år.

Forløbet sker på sikrede institutioner, som får styrkede muligheder for magtanvendelse.

Når regeringen ikke sætter den kriminelle lavalder ned til 12 år, men i stedet laver ovennævnte løsning, får de 12-årige ikke alle retsgarantier med.

Børn over 15 vil altså have retsgarantier, som 12-årige ikke har.

Forfatter til bogen "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere", Jon Fridrik Kjølbro, siger til Information, at regeringens udspil kan opfattes som, at man fører straffesager mod de 12-årige.

- Sager mod mindreårige, der er under den kriminelle lavalder, og derfor ikke kan straffes for en forbrydelse, kan være en straffesag i konventionens forstand, når den unge har begået en lovovertrædelse og kan pålægges sanktioner, herunder anbringelse i center for unge lovovertrædere.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener dog ikke, at der er tale om straffesager.

- Nævnet skal ikke tage stilling til, om den unge er skyldig i at have begået en strafbar handling, og der er således ikke tale om en strafferetlig proces, siger han i et skriftligt svar til Information.