Kortere skoledage: Foreslår mere naturfag - understøttende timer beskæres

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager præsenterede tirsdag formiddag regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kortere skoledage: Foreslår mere naturfag - understøttende timer beskæres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever skal have mere viden om evolution, klima og det periodiske system, mener regeringen.

Flere unge skal vælge at blive ingeniører, biokemikere eller datamatikere.

Med den begrundelse vil regeringen indføre flere undervisningstimer i naturfag i folkeskolen. Det fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) på et pressemøde tirsdag.

- Jeg ved, at alle børn har drømme. Men det kræver et solidt udgangspunkt, hvis man skal udleve sin drøm, siger Løkke.

For at få råd og plads til flere naturfagstimer bliver der skåret i det, der kaldes understøttende undervisning. Og det betyder samtidig, at skoleugen i alt bliver kortere, forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved pressemødet på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018
For at få råd og plads til flere naturfagstimer bliver der skåret i det, der kaldes understøttende undervisning. Og det betyder samtidig, at skoleugen i alt bliver kortere, forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved pressemødet på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018

For at få råd og plads til flere naturfagstimer bliver der skåret i det, der kaldes understøttende undervisning. Og det betyder samtidig, at skoleugen i alt bliver kortere, forklarer statsministeren.

- Bytteforholdet mellem understøttende undervisning er ikke en til en. Derfor får vi den effekt, at skoledagene bliver kortere, siger Løkke.

Det har vakt undren, at regeringen præsenterer sit udspil, før en planagt evaluering af den fire år gamle folkeskolereform er klar.

Men Merete Riisager afviser, at der er tale om et opgør med reformen, som hun i sin tid var modstander af. Hun kalder det justeringer.

- Jeg synes ikke, at man skal se det som et opgør. Jeg er undervisningsminister for hele den danske folkeskole, siger Riisager.

FAKTA: Sådan vil regeringen lave om på folkeskolen
Fire år efter at folkeskolereformen er trådt i kraft, er regeringen klar til at justere på reglerne for folkeskolen.

I udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som er præsenteret tirsdag, er der syv initiativer.

De er som følger:

1. Flere fagtimer i folkeskolen:

Den nuværende understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt tre timer om ugen. I stedet indføres flere timer i naturvidenskabelige fag, og skoledagen forkortes.

2. Ny læsekampagne:

En treårig indsats skal styrke elevernes læselyst.

3. Færre faglige bindinger for undervisningen:

Tværgående temaer som "it og medier" og "innovation og entreprenørskab" snævres ind til at omfatte færre fag.

4. Færre vikarer og bedre lærerkompetencer:

Regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af vikarer og reducere den.

5. Større kompetencer til skolebestyrelser:

Skolebestyrelser skal have en plads i ansættelsesudvalget, når en ny skoleleder ansættes.

6. Præcisering af brugen af paragraf 16b:

I dag kan man bytte dele af den understøttende undervisning ud med en ekstra lærer i andre timer. Det har ifølge regeringen taget overhånd, og derfor skal reglerne indskærpes.

7. Forsøg med selvstyrende skoler:

Regeringen vil tilbyde én skole i hver kommune at indgå i en tiårig forsøgsordning, hvor den slipper for en række krav til blandt andet antal undervisningstimer, lektiehjælp og bevægelse.

Kilde: Undervisningsministeriet.
FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013
Regeringen præsenterer tirsdag et udspil, der skal ændre på nogle af de elementer, der blev vedtaget i folkeskolereformen i juni 2013.

Her er et overblik over hovedelementerne i folkeskolereformen, der blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Liberal Alliance var oprindeligt kritisk over for reformen, men tiltrådte alligevel forliget, da partiet kom i regering i november 2016.

- Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

* Ekstra lektiehjælp. I første omgang var det tvunget for skolerne at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men frivilligt at deltage.

Konservative fik efter valget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

* Tid til understøttende undervisning, som skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, eleverne har på skoleskemaet. Den skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

* Idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.

* Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

* Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Det blev samtidig aftalt at følge udviklingen med at implementere reformen tæt via forskningsprojekter, og at undervisningsministeren i foråret 2020 skal fremlægge en evaluering for Folketinget.

Kilde: Ritzau, Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og folkeskolen.dk.

Kortere skoledage: Foreslår mere naturfag - understøttende timer beskæres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce