Nørrebro-kommissionens rapport er på den ene side konstruktiv for kommende undersøgelser, men er også temmelig tilbageholdende med kritik af personer samt på visse centrale steder præget af en for overfladisk analyse.

Sådan lyder vurderingen af kommissionens arbejde fra journalist Lars Rugaard, der er blandt dem, der har flugt Nørrebro-sagen tættest og mest kritisk.

- Kommissionen udviser en fantastisk håndskyhed over for at foretage en virkelig kritik af hovedpersoner i Nørrebro-sagen, men det er måske heller ikke så afgørende, siger Lars Rugard og fortsætter:

- Kommissionen kritiserer nemlig den uklarhed, der var i kommissoriet (arbejdsbeskrivelsen, red.) bag Nørrebro-undersøgelsen, og det kan forhåbentligt sætte en stopper for luskede former for kommissorier i fremtiden.

- Det bliver i hvert fald vanskeligt at slippe af sted med en anden gang. Og for det andet får konklusionen forhåbentligt den konsekvens, at folk, der sættes til at lave en undersøgelse, læser kommissoriet mere grundigt, end det var tilfældet med Asbjørn Jensen, siger Lars Rugaard.

Til gengæld har Lars Rugaard ikke meget tilovers for kommissionens arbejde med at vurdere skudepisoderne på Nørrebro.

- Der er her tale om en meget, meget ringe indsats. Der har været meget lidt vilje til at komme til bunds i materialet, der er ikke engang tilløb til at vurdere bevismaterialet - der kommer bare en facitliste. Jeg har læst hele Tamil-rapporten, og der er en verden til forskel i kvaliteten af den juridiske vurdering, siger Lars Rugaard.

Han kritiserer også, at kommissionen tilsyneladende ikke har lagt så stor vægt på det mest objektive materiale i sagen - nemlig videooptagelserne fra uronatten.

- Deres behandling af skudepisoderne beror meget på vidnematerialet, som er det modsatte af at se sagen i bagklogskabens klare lys. Kommissionen indleder med at oplyse, at den har gennemset de videooptagelser, som har været udsendt, men en stor del af videomaterialet fra Vesterbro Lokal-TV er aldrig blevet udsendt i helhed, og hvis kommissionen ikke har set hele materialet, har den et ganske alvorligt problem.

Problemstillingen drejer sig om, hvorvidt politiet under anden og tredje skudepisode affyrede skud som et offensivt værktøj for at rydde Sankt Hans Torv i modsætning til den første skudepisode, hvor politiet affyrede skud i nødværge.

Nørrebro-kommissionen har her vurderet, at politiet under alle skudepisoder var så hårdt angrebet, at betjentene fulgte reglerne om at skyde i nødværge.

- Kommissionen betragter skudepisoderne på Fælledvej som en sammenhænge periode, selvom var en pause på 55 sekunder. Og hvad angår tredje skudepisode på Sankt Hans Torv, kan man på videooptagelser se, hvordan torvet er fuldstændig mandsopdækket af politibetjente, men alligevel vælger en mindre gruppe af betjente at skyde for tredje gang, siger Lars Rugaard, der mener, at kommissionen ikke har vurderet skudepisoderne kritisk nok.

Lars Rugaard noterer sig endelig, at kommissionen er nået frem til, at kommissoriet ikke afskar Asbjørn Jensen fra at få afhørt politifolk i Københavns Politi. Og at Københavns Politi reelt aldrig undersøgte politiets indsats systematisk.

- Det har været noget vrøvl at sige, at Københavns Politi blev sat til at undersøge sig selv - det fik monopol på at undersøge sig selv, men gjorde det aldrig til bunds. Ifølge kommissionen kunne Asbjørn Jensen få Rigspolitiets folk til at afhøre politifolk uden accept fra politidirektør Poul Eefsen, men det benyttede Asbjørn Jensen sig ikke af. Kommissionen er imidlertid afskåret fra at kritisere Asbjørn Jensen og sige, at det var for dårlig af ham ikke at få afhørt flere københavnske betjente, påpeger Lars Rugaard.

Lars Rugard har sammen med to andre journalister fået den journalistiske Cavlingpris for deres Nørrebro-dækning i Danmarks Radio.