Når borgmestres løn bliver sat op, er de fuldtidslønnet af det offentlige, mente kommission om politikerløn.

Borgmestrenes løn bør stige med 31 procent.

Sådan lød et af rådene, da en kommission nedsat af Folketinget - med det formål at sikre en gennemskuelig og tidssvarende aflønning af politikere - fremlagde sine anbefalinger i starten af 2016.

Og mens flere af kommissionens anbefalinger blev afvist af Folketinget, så blev rådet om at hæve borgmestrenes løn faktisk fulgt. Men det gjorde rådet om, at ekstra indtægter fra bestyrelsesposter skulle modregnes i borgmesterlønnen ikke.

Det er en del af baggrunden for, at nogle borgmestre selv har vagt at frasige sig honorarer for bestyrelsesposter, de får i kraft af deres position som borgmester.

Mens andre hæver årlige betalinger i hundredtusinder-kroners klassen ved siden af borgmesterlønnen.

Og det ærgrer Jes Lunde, der var medlem af kommissionen.

- På den ene side tager jeg hatten af for den enkelte, som gør det.

- Men jeg synes ikke, at det er fair, at det er den enkelte, der skal tage stilling til det, siger Jes Lunde, der i dag er kommunaldirektør i Rebild Kommune, men i en årrække sad i Folketinget for SF.

De to anbefalinger om borgmesterløn og bestyrelseshonorarer hang sammen, forklarer Jes Lunde.

- Vi foreslog jo en stigning i borgmesterhonorarerne. Så var vores betragtning, at så anser vi borgmestrene for at være fuldtidsaflønnet fra det offentliges side.

- Så mente vi også, at det måtte indbefatte bestyrelsesposter, man måtte have som borgmester. Hvis man sidder som formand for havnebestyrelsen, eller hvad det måtte være.

Svendborgs nyvalgte borgmester, Bo Hansen (S), har fredag meddelt, at han ikke vil modtage honorarer for bestyrelsesposter ved siden af borgmesterarbejdet.

Samme beslutning har Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), truffet tidligere. Kort før jul vedtog byrådet i Hjørring desuden, at borgmester Arne Boelt (S) ikke bør have dobbelthonorar.