Når en politiker beslutter at skifte parti, er det ifølge Troels Mylenberg vigtigt, at partiskiftet kan forklares og forsvares, ellers forstår vælgerne det ikke.

Det sidste halve år har der været flere eksempler på politikere, som har valgt at skifte parti. Seneste eksempel var onsdag aften, hvor Jørgen Lundsgaard i Svendborg skiftede fra De Konservative til Liberal Alliance.

Fyens.dk har spurgt politisk kommentator Troels Mylenberg, om partiskifte er noget, der sker oftere i dag end tidligere? Og hvilken betydning det har for politikerne, at de vælger at skifte parti?

- Politikere har altid skiftet parti, men jeg tror godt, man kan sige, at frekvensen, hvormed det sker, er stigende, siger han og forklarer, at det kan hænge sammen med, at vælgerne også i større grad skifter mening om, hvilket parti de stemmer på.

- Det er en tendens, der går begge veje. Vi er mindre trofaste og loyale som vælgere og derfor måske også som politikere.

Det skal kunne forklares

Der kan være mange grunde til, hvorfor politikere vælger at skifte parti. De kan blive klogere på sig selv, ændre holdning eller også kan der have været nogle interne stridigheder i partiet, som har ført til, at en politiker ser sig nødsaget til at skifte parti. Men ifølge kommentatoren er der nogle grunde, som fungerer bedre end andre.

- Hvis man skifter, fordi man har haft en meget højprofileret uenighed, som medierne har beskæftiget sig rigtig meget med, så kan det godt virke stærkt for nogle politikere at sige "det kan jeg ikke leve med, jeg skifter parti".

Det altafgørende er dog, at politikerne kan komme med en god forklaring på, hvorfor de skifter parti.

- Det skal kunne forklares med andet og mere end, at man er blevet sat uden for indflydelse eller har dummet sig. I politik gælder det gode, gamle mantra: Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, siger Troels Mylenberg.

En hårfin grænse

Kommentatoren trækker Naser Khader frem som eksempel på en politiker, som til at starte med håndterede det godt, da han gik fra De Radikale og var med til at stifte det dengang Ny Alliance.

- Der var rigtig meget god energi i Ny Alliance, fordi de var gode til at forklare, hvorfor de gjorde det, siger han.

Men da det ikke længere gik godt med Ny Alliance, og Naser Khader valgte at skifte til De Konservative gik det til gengæld ikke godt.

- Det var svært for vælgerne at forstå, hvad det skifte handlede om, og det var nok grunden til, at det var svært for Naser Khader at bide sig fast hos De Konservative.

En politiker som derimod har fået en god politisk karriere, selv om hun valgte at skifte parti, er fynskvalgte Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Hun trådte helt ud af politik og kunne så forsvare og forklare, at hun efter moden overvejelse havde meldt sig ind i et andet parti, og det gav mening, fortæller Troels Mylenberg og forklarer, at det også handler om, hvordan befolkningen opfatter politikerne og deres grund til at være i politik.

- Det er en hårfin grænse, om en politiker opleves som en, der er politiker for de rigtige årsager for eksempel ideologi og grundlæggende værdier og tanker. Hvorimod hvis en politiker skifter parti for at sikre sit mandat, så bliver man oplevet som levebrødspolitiker, og det er der sjældent ret mange stemmer i.

  • fyens.dk