Miljøstyrelsen har modtaget lige under 100 høringssvar fra bekymrede lodsejere og beboere i det område, som den dansk-polske gasledning Baltic Pipe skal gå gennem. Svarene skal bidrage til en såkaldt miljøkonsekvensrapport, der skal danne grundlag for en ny offentlig debat om gasprojektet.

Mandag udløb høringsfristen for den nye gasledning Baltic Pipe, der skal transportere naturgas fra Norge gennem Danmark til Polen. Og selvom der endnu ikke er fuldstændigt overblik over høringssvarene, så anslår Miljøstyrelsen, at de har modtaget lige knap 100 af slagsen; hovedsageligt fra lodsejere og beboere i det pågældende projektområde, der skærer tværs over Fyn.

- Høringsfristen er først lige udløbet, så vi har ikke haft lejlighed til at nærlæse de indkomne høringssvar endnu. Overordnet kan vi dog se, at flere af høringssvarene omhandler bekymringer i forhold til anlæggets påvirkninger af byggeplaner, sikkerhed, erhvervsinteresser, miljø og natur samt forslag til ændringer i projektets linjeføring eller udformning, lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Nina Holst.

FAKTA: Baltic Pipe

Baltic Pipe er en ny gasledning, der skal transportere naturgas fra Norges gasfelter gennem Danmark til Polen. Bag projektet står de to statslige virksomheder, danske Energinet og polske Gaz-System S.A., der står for henholdsvis den danske og polske del distributionsnetværket.

Baltic Pipe vil gøre det muligt at transportere 10 milliarder kubikmeter gas om året fra Norge til Danmark og Polen samt 3 milliarder kubikmeter gas fra Polen til Danmark. Til sammenligning var gasforbruget i 2016 2,5 milliarder kubikmeter i Danmark og 16 milliarder kubikmeter i Polen.

Projektet har siden 2013 stået på EU-kommisionens liste over såkaldte PCI-projekter (Projects of Common Interest.) Denne status gives til projekter, der har til formål at styrke det interne europæiske energimarked ved at understøtte EU's energipolitiske mål om sikker, billig og bæredygtig energi. En af hovedårsagerne til Baltic Pipes særlige status er, at det kan være med til at gøre Polen mindre afhængig af russisk naturgas og dermed gøre landet mindre sårbar for russisk pres.

Projektet vil koste mellem 12 og 16 milliarder kroner, hvor Energinet skal finansiere cirka halvdelen. Pengene til det vil dog komme fra den afgift, Polen bagefter skal betale for at gassen sendes gennem de danske rør.

Gaz-System og Energinet træffer den endelige investeringsbeslutning i 2018. Hvis den fælles beslutning er positiv, og hvis miljø- og byggetilladelser udstedes, kan den nye gasledning sættes i drift i oktober 2022.

Det nye gasprojekt vil betyde, at der skal anlægges 80 kilometer nye gasrør på Fyn, og ifølge det nuværende udspil til linjeføring vil ledningen gå gennem seks fynske kommuner: Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde og Nyborg.

Rapport skal skabe ny debat

Nu, hvor høringsfristen er udløbet, vil Miljøstyrelsen og Energistyrelsen sammen med de statslige selskaber bag Baltic Pipe, danske Energinet og polske Gaz-System, gennemgå de knap 100 svar og afveje, hvordan de kan indgå i det videre miljøvurderingsarbejde. Høringen skal nemlig bidrage til en kommende miljøkonsekvensrapport, som Energinet og Gaz-System skal udarbejde i henhold til miljøvurderingsloven.

- Rapporten skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser og danner grundlag for endnu en offentlig debat - forventeligt i efteråret 2018 - såvel som den endelige beslutning fra myndighedernes side om projektets gennemførelse og eventuelle vilkår om afværgeforanstaltninger med videre, siger Nina Holst fra Miljøstyrelsen.

Rapporten og de offentlige høringer er en del af den såkaldte VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet), der er en undersøgelse og vurdering af den sandsynlige påvirkning, som Baltic Pipe Project kan få på mennesker og omgivelser. På baggrund af dette arbejde skabes grundlaget for at opnå en VVM-tilladelse, der er nødvendig, for at projektet kan realiseres.

  • fyens.dk