Klumme: Bryster og mågeunger


Klumme: Bryster og mågeunger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Rasmussen , pr@fyens.dk
Billede
Indland. 

De er ikke en gang sjældne. Faktisk har cirka halvdelen af alle mennesker et par. Og alligevel får de, trods deres overvældende udbredelse, en helt urimelig stor opmærksomhed. Tiilsyneladende når man aldrig et punkt, hvor man tænker: "Sådan nogle har jeg set før, så dem behøver jeg ikke at kigge på". Kvindebryster bliver bare ved med at være interessante.

Det kan godt være, at der findes enkelte mænd, der kan fastholde øjenkontakten, selv om de sidder over for en dyb udskæring og en blød kavalergang. Men de fleste af os plumper værgeløse i og lader øjnene vandre ned i dybet med risiko for at blive tillagt skumle hensigter og primitive neandertaler-manerer. Og man skal ikke engang forsøge at bortforklare det med, at det jo er kvinderne selv, der har købt de nedringede bluser eller stået foran spejlet og valgt hvor mange knapper, der skulle knappes op i skjorten. Prøver man det, er man først for alvor på glat is.

Det er ikke ok at kigge - med mindre man er inviteret. Sådan er det!

Nu skal der så ikke så meget til, før man føler sig inviteret. En glad forårskjole for eksempel. Og egentlig er det ikke så mærkeligt, siger evolutionsbiolog Jes Søe Pedersen fra Københavns Universitet til Videnskab.dk.

- Mennesket er en klar undtagelse. Der er ingen andre dyr, hvor de kønsmodne hunner har bryster hele tiden - altså også når de ikke har diende unger, siger biologen og slår samtidig fast, at kvinder ikke har udviklet bryster for at kunne amme, men mere sandsynligt for at tiltrække mænd.

Bryster er altså skabt til at kigge på. De er nærmest reklameskilte, der siger: "Jeg er sund og kønsmoden". Men hvorfor det så lige er brysterne, som mænd føler særligt inviterende, skal man dybere ind i den menneskelige psykologi for at finde ud af. Her kan professor i social- og personlighedspsykologi, Henrik Høegh-Olsen fra Aarhus Universitet hjælpe:

- Alle arter har særlige nøglestimuli, som de er programmeret til at reagere særlig stærkt på. Når disse stimuli er til stede, dominerer de synsfeltet, og andre stimuli træder i baggrunden, siger professoren.

I dyreverden er mågeunger for eksempel kodet til at orientere sig efter den røde prik på undersiden af de voksnes næb. Når mågeungerne prikker på den, åbner næbet sig, og mad vælter ud.

Lidt på samme måde har mænd det med bryster. Vi kan ganske enkelt ikke lade være med at kigge.

Teorien er, at i takt med at mennesket over fire millioner år har rejst sig på to ben, blev det mere praktisk, at parringen foregik forfra end bagfra. Eller som professoren lidt robust udtrykker det:

- Før i tiden parrede vi os bagfra, og derfor var numsen mere central. Men da vi begyndte at parre os forfra, rykkede nøglestimulussen op foran. Man kan sige, at brysterne erstattede numsen. Hvis man tænker over det, så ligner brysterne jo også en numse - det er to fyldige ting med en revne i midten. "

Problemet er så bare, at når mænd ser sådan et par, så har vi åbenbart ikke mere selvdisciplin end en mågeunge, der ser en rød prik. Vi er kodet til at kigge - også selv om man inderst inde har lyst til at holde øjenkontakten og sige til sig selv: "Sådan nogle har jeg da set før, så dem behøver jeg ikke at kigge på".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klumme: Bryster og mågeunger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce