112

Politiklagemyndigheden, der behandler klager over dansk politi, offentliggjorde mandag sin årsrapport. Vi bringer her et udpluk af de mere eller mindre kuriøse sager, som myndigheden har behandlet.

Klager: En af de helt store sager, som Politiklagemyndigheden sidste år tog hul på at efterforske, er en sag vedrørende en anklager, der måske gav urigtige oplysninger over for Østre Landsret og måske påvirkede politividner i et større sagskompleks om organiseret hashhandel på Christiania.

To anklagere er sigtet i sagen, der venter en afgørelse fra Statsadvokaten i Viborg.

Sager afgjort i 2017

Sager afgjort inden for tidsrammen i 2017.

Straffesager: 69 pct. blev afgjort.

Færdselssager: 93 pct. blev afgjort.

Undersøgelser vedr. sager, hvor en person er afgået ved døden i politiets varetægt: 85 pct. blev afgjort.

Adfærdssager: 85 pct.

Af 224 vurderede adfærdsklagesager blev der uddelt kritik i 7,6 pct. af sagerne. I 7,1 pct. af sagerne blev forholdet beklaget.

Politiklagemyndigheden modtog sidste år 2517 sager. Af dem er 1676 omfattet af reglerne i retsplejeloven om straffesager eller klager over politiet. Knap halvdelen af sagerne vedrører overtrædelse af færdselsloven, mens 28 pct. er klager over politiets adfærd. Det er en broget palette af stort og småt, myndigheden tager sig af. Vi har fundet et lille udsnit af de sager, der er beskrevet i årsrapporten for 2017.

Sager mod politiet

De 1676 politiklagesager fra 2017 fordelte sig således:

28 pct. vedrører klager over politifolks adfærd.

25 pct. vedrører anmeldelser om strafbare forhold.

46 pct. vedrører færdselslovsovertrædelser.

1. pct. er undersøgelser, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

1) Betjent brækkede sig i taxa

Det er ikke i orden at vise sit politiskilt i privat sammenhæng - også selv om det muligvis ikke er tilsigtet.

Den lære har en politibetjent fået efter en tvist, hvor han som kunde brækkede sig i en taxa og efterfølgende røg i skænderi med taxachaufføren om betaling for rengøring af taxaen. Under skænderiet viste betjenten sit politiskilt, hvilket chaufføren senere klagede over.

Politiklagemyndigheden fandt det beklageligt, at en polititjenestemand under en telefonisk afhøring af en borger (B)... udtalte, at B opførte sig som et "pjok", samt udtalte sig om, hvordan B skulle agere som far.

Sag om beklagelige udtalelser under en afhøring

Politiklagemyndigheden fandt, at det var beklageligt, at betjenten viste sit politiskilt, uanset om det skete utilsigtet. Myndigheden lagde vægt på, at der ikke var en politifaglig grund til at vise politiskiltet og derved træde i tjeneste, og at chaufføren kunne få den opfattelse, at betjenten forsøgte at presse ham ved at vise sit skilt.

2) En god og en dårlig nyhed

En betjent har fået en irettesættelse efter en noget uheldig udtalelse.

Den faldt i forbindelse med en eftersøgning af en borgers hustru. Politiet fandt hende druknet i en bæk, og betjenten, der skulle underrette borgeren om hustruens død, udtalte i den forbindelse: "Jeg har en god og en dårlig nyhed".

Borgeren forklarede, at betjenten efterfølgende havde sagt, at den gode nyhed var, at hustruen var blevet fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død.

Politiklagemyndigheden vurdererede, at kriminalassistentens håndtering af underretningen og måden at udtrykke sig på ikke levede op til forpligtelsen om at optræde hensynsfuldt.

3) I kan da bare rive bøden over

Også betjente skal overholde færdselsloven, når de kører privat, og det er ikke tilladt at forsøge at lokke kolleger til at rive fartbøder i stykker.

En politimand er idømt 10 dagbøder a 250 kr. for stillingsmisbrug, efter at han bad kolleger fra færdselspolitiet om at rive bøden i stykker, da han blev snuppet med for høj fart. Bl.a. udtalte han: "Nå, I vil skrive mig, det er jeg sgu' ked af, det kan da ikke passe hva'. Det er jo bare et stykke papir, der skal rives over og renskrives."

Han blev frifundet i byretten, men statsadvokaten ankede sagen til landsretten, der fandt det bevist, at betjenten forsøgte at påvirke kollegaen til at droppe sagen.

4) Nægtede trængende at komme på toilet

En sag, der ligger hos statsadvokaten og venter på en afgørelse, handler om en anholdt i Københavns Lufthavn, der blev nægtet at komme på toilettet.

Vedkommende måtte tisse i en kop, hvorefter en politiassistent tog fat i den anholdte, der tabte koppen med urin. Herefter pressede politimanden den anholdte og førte ham flere gange rundt i sit eget urin. Bagefter blev den anholdte nægtet adgang til tørt og rent tøj.

Politimanden er sigtet for vold og tjenestemisbrug. En anden betjent, der overværede episoden, men undlod at gribe ind, er sigtet for pligtforsømmelse.

5) Sprøjtede peberspray ind i ældre mands bil

En betjent har fået en advarsel, efter at han og en kollega satte efter en bil, der var ført af en ældre mand med alzheimers.

Under eftersættelsen sprøjtede betjenten peberspray ind i luftindtaget på mandens bil. Da bilen kort efter blev bragt til standsning, anvendte hans kollega både peberspray og politistav mod den ældre mand, mens han sad i bilen. Herefter blev han trukket ud.

Politiklagemyndigheden udtalte kritik af de to betjentes brug af peberspray og stav, der efter myndighedens vurdering var uproportional.

6) Du er en fucking abe

Betjente skal holde kammertonen, og Politiklagemyndigheden fandt det meget kritisabelt, at en politiassistent kaldte en borger for en abe.

Det skete i forbindelse med anholdelsen af borgeren, hvor betjenten udtalte: "Det er fordi, du er en fucking abe".

Politiklagemyndigheden lagde navnlig vægt på, at sprogbruget var meget nedladende, uprofessionelt og egnet til at få magtanvendelsen og anholdelsen til at fremstå som usaglig.

7) Belærte forælder om far-rollen

Betjente skal holde sig for gode til at belære borgerne.

Det er læren efter en episode, hvor en betjent telefonisk afhørte en borger, der var anmeldt for at fremsætte racistiske udtalelser i sin datters daginstitution. Betjenten udtalte, at faren opførte sig som "et pjok" og klogede sig på, hvordan han skulle agere som far.

Politiklagemyndigheden har beklaget episoden og bl.a. henvist til, at polititjenestemænd så vidt muligt skal undlade at skælde ud eller være belærende over for borgere.

8) Skal vi drikke et glas vin?

Det koster en betjent en irettesættelse, at han tilsyneladende brændte varm på en kvinde, der havde været udsat for indbrud.

Politiassistenten var ude for at efterforske indbruddet, og en halv time efter, at han havde forladt hendes hjem, fik hun en venneanmodning af betjenten på Facebook. Kort tid efter modtog hun en besked på messenger fra ham, hvor han skrev, at det havde været hyggeligt at møde hende og foreslog, at de tog et glas vin sammen en dag. Kvinden besvarede ikke henvendelsen, og næste morgen fik hun en sms-besked med et tilsvarende indhold.

Men den slags amorøse tilnærmelser går ikke.

Politiklagemyndigheden fandt adfærden kritisabel og uforenelig med en polititjenestemands pligter, at han udnyttede det kendskab, han tjenstligt havde fået til kvinden, til at sende hende private beskeder. Der blev også lagt vægt på, at han i sms'en til hende underskrev sig som "politimanden" og dermed fremhævede sin stilling uden grund.

9) Snuppede lige en lur i retten

Politifolk skal optræde professionelt, udvise situationsfornemmelse og have en værdig fremtoning.

Den forpligtelse tilsidesatte en betjent, da han i en retsbygning valgte at snuppe en lur på gulvet i en mellemgang til toiletterne, hvor der var offentlig adgang.

Nogen klagede over den sovende betjent, og Politiklagemyndigheden fandt, at betjenten med sin lur optrådte uhensigtsmæssigt. Sagen blev dog klaret ved, at der blev afholdt en tjenstlig samtale.

10) Hvis I ikke pisser af, får I peber

Selv om politiet skal tale ordentligt til borgerne, fandt Politiklagemyndigheden ikke grundlag for at kritisere en betjent, der under en politiforretning havde udtalt følgende til en borger: "Hvis I ikke snart pisser af, så får I kraftedeme noget peber."

Myndigheden lagde vægt på, at betjenten var i gang med episode, hvor nogle piger havde anmeldt en voldsepisode, og at pigerne var rystede.

Borgeren, der klagede, var i en gruppe af personer, der blev ved med at blande sig i politiets arbejde, selv om betjenten forsøgte at få dem til at gå væk, og selv om han havde sagt, at han ville komme og tale med dem senere. Desuden var betjentens udtalelse myntet på hele gruppen og ikke specifikt mod borgeren.

  • fyens.dk