Redaktørens røde stol

Jeg kan godt li' København. Jeg er nok for meget jyde til at sige, at jeg elsker København, men jeg kan virkelig godt lide at være der med pisserende og menneskemylder og alle de små butikker og bodegaer, man bare ikke finder andre steder.

Hvis det ikke lige var, fordi jeg engang imellem har brug for at lade øjnene strække ud over noget hav og noget landskab og brænde et bål af i haven, så kunne jeg måske ligefrem have lyst til at bo der.

Måske ville det være en god idé at tage nogle af de mange menings-mennesker fra København med på en lille tur rundt i landet.

Jeg kan også godt lide københavnerne og deres blanding af åbenmundet imødekommenhed. Man kan ikke engang stå og falde i staver foran en butik eller et busstoppested uden, at de spørger, om man er o.k.

Det eneste, jeg aldrig rigtig har forstået ved københavnerne, er deres mangel på vilje til at flytte sig. For nogen er det utænkeligt at forlade Østerbro til fordel for Vesterbro. Og for nogen er det utænkeligt at forlade Storkøbenhavn til fordel for villabyerne.

Og for nogen er det en enkelt gade, de har knyttet sig til. Med vuggestue i den ene ende, Irma, skole og den lokale i midten og en bedemand for enden af vejen. Reelt behøver de slet ikke at forlade deres gade, fra de bliver født, til de dør. Og egentlig må det jo være dejligt trygt.

Hjemmefødninge kaldte vi dem i gamle dage i Jylland. De særlige bondeknolde, der aldrig kom ud af stedet, men holdt fast i deres fødeegn for ikke at miste fodfæstet.

Den rolle må københavnerne da gerne overtage, mens jyder og fynboer som det mest naturlige pendler mellem landsdelene og skifter by for at komme hen til de job og uddannelser, de gerne vil have.

Problemet opstår selvfølgelig, når københavnernes mangel på lyst til at flytte sig breder sig til de nationale tv-stationer. Og det har det tilsyneladende gjort, viste en undersøgelse fra Danmark på Vippen i denne uge. Organisationen, der arbejder for lige vilkår i hele Danmark, har optalt, hvordan den geografiske fordeling er på deltagerne i fire nationale debat- og aktualitetsprogrammer.

Resultatet viste, at i udsendelserne Debatten, Deadline, News & Co, Presselogen og Deadline kommer over 70 procent af deltagerne fra København - i News & Co er det 86 procent.

Man kan jo selv regne ud, hvad det gør ved debatten og udsynet, at 70 procent af deltagerne bliver hentet fra et område, hvor der kun bor 13 procent af befolkningen.

I bedste fald risikerer debatten at blive skæv. For eksempel når det handler om flytning af statslige arbejdspladser, fordeling af mediestøtte og udligning af skattekroner mellem kommunerne.

I værste fald er de nationale tv-stationer, DR og TV 2, ved at udvikle sig til en slags københavnsk lokal-tv i den tro. at København er den bakketop, hvorfra man kan se hele verden.

Danmark på Vippen foreslår, at man løser problemet ved at lave mobile studier, der kan køre rundt i landet og lave udsendelser med lokale debattører.

Måske ville det være en god idé at tage nogle af de mange menings-mennesker fra København med på en lille tur rundt i landet, så de blandt andet kunne forvisse sig om, at det er provinsens store eksportvirksomheder, der fungerer som iltapparat for de mange statslige arbejdspladser i København - og ikke omvendt.

Til gengæld vil jeg glæde mig til næste gang, jeg får mulighed for et besøg i hovedstaden - hvis jeg altså ikke lige skal brænde et bål af og se mine unger løbe rundt med græs mellem tæerne den dag.

  • fyens.dk