Velfærdsministeren er gal på den, når hun beskylder kommuner for at spare på anbringelser. Aldrig har kommunerne brugt så mange penge på området, siger KL.
Det er ikke rigtigt, at kommunerne først og fremmest vurderer anbringelser af børn uden for hjemmet med tegnebogen. Det svarer formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Henrik Larsen, efter at velfærdsminister Karen Jespersens (V) beskylder enkelte kommuner for at tilsidesætte barnets tarv sidst på året, så de stramme budgetter kan holde.

- Det er en uartighed, at ministeren siger sådan. For det første har vi aldrig brugt så mange penge på området, som vi gør. Og for det andet giver argumentet ingen mening. Enhver kan regne ud, at der vil være flere udgifter forbundet med at anbringe eksempelvis 10 måneder frem for to måneder, siger Henrik Larsen.

Årsagen til at kommunerne anbringer flere børn først på året frem for sidst på året, er ifølge udvalgsformanden ganske logisk.

Tiden efter sommerferien markerer gerne et skift for mange børn, eksempelvis overgangen til skole fra børnehave. Skiftet betyder, at nye øjne vurderer barnet.

- Det betyder, at vi først får underretningerne i august eller september. Derefter er der en udredningsperiode på fire måneder. Og først dernæst kan vi skride til anbringelse, uddyber han.