Et udslip af seks krondyr fra en sydfynsk naturpark har sat gang i debatten om, hvorvidt der skal være kronvildt på Fyn eller ej. Jagttiden står dog for døren, og medmindre jægerne bliver enige om en fredning, ser det sort ud for de majestætiske dyr.

Den 16. oktober begynder jagttiden på kronhjorte på Fyn. Her tænker nogle måske: Der findes ikke kronhjorte på Fyn! Men det er faktisk ikke helt korrekt, for i april undslap fire hjorte og to hinder fra en indhegning på Sydfyn, hvilket er nok til at danne grundlag for en fynsk bestand af kronvildt.

Selvom to af dyrene siden er vendt hjem til folden og en tredje er blevet påkørt, så er der stadig to fritgående kronhjorte og formentlig også en hind, de kan parre sig med.

Erfaringerne fra Sjælland

I december 2014 udkom en rapport lavet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Heri gennemgik man kronvildtbestanden på Sjælland.Det blev anslået, at der fandtes i omegnen af 1500 krondyr på øen, og at det tal havde været stødt stigende siden 1990'erne.

Rapporten undersøgte desuden de positive og negative konsekvenser af kronvildtbestanden på Sjælland.

På den positive side fremhæves: Bedre jagtmiljø, øget biodiversitet, større naturoplevelser samt at krondyr i en vis grad bidrager til naturpleje. Dels fordi krondyr er en såkaldt nøgleart, der skaber levesteder for andre dyr og organismer, og dels fordi de æder mange arter af træer og buske og er mere effektive "kratryddere" end for eksempel kvæg.

På den negative side fremhæves: Trafikfare, markskader og andre skader på landmænds afgrøder samt nedslidning og spisning af træer og planter, hvilket hæmmer væksten hos især nye beplantninger. For at undgå dette kan landmænd og skovejere for eksempel være nødsaget til at sætte store hegn op for at holde krondyrene væk fra sårbare områder.

Det har startet en debat i det sydfynske jagtmiljø om, hvorvidt man skal have kronvildt på Fyn eller ej. Den mest prominente fortaler for dette er formand for Svendborg Jagtforening, Claus Lauritsen, der opfordrer de fynske jægere holde pegefingeren i ro, hvis man får en kronhjort på kornet.

- Som jæger har man en moralsk forpligtigelse til ikke at føre jagt på en dyrebestand, der ikke er bæredygtig. Det er en grundlæggende præmis for, at man overhovedet kan få jagttegn, siger Claus Lauritsen.

Krondyr i Danmark

Krondyret er det største landlevende pattedyr i Danmark. Det indvandrede til landet for 11.000 år siden og var vidt udbredt til 1700-tallet.Siden udryddede en intensiv jagt bestanden på både Sjælland og Fyn. Den sidste fritlevende kronhjort på Fyn blev skudt i slutningen af 1840'erne.Siden har udsatte og undslupne dyr fra farme bevirket, at der igen findes kronhjorte på Sjælland.Der skønnes at være 10.000-12.000 kronhjorte i Danmark om sommeren, og af dem skydes omkring 3000 under jagten i vinterperioden.Kilde: Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Opbakning fra Sjælland

I Facebook-gruppen "Alle os der går på jagt NY", som Claus Lauritsen er administrator for, har hundredevis af jægere fra hele landet givet deres mening til kende gennem afstemning. Her svarer 475 personer, at man skal frede det fynske kronvildt de første år, så en bestand kan etableres, mens kun 48 personer mener, at de skal skydes væk.

- Det fungerede fint i Vestsjælland, da vi fredede kronvildtet midt i 90'erne for at få en bestand op at stå. Nu er der +1500, og nu vil det være fint, hvis man begynder at skyde lidt hårdere de steder, hvor det går ud over landbruget. Men et spektakulært og spændende dyr at have i baghaven, skriver Torben Møller-Nielsen i kommentarsporet.

Det er netop erfaringerne fra Sjælland, hvor den nuværende bestand er skabt på grundlag af tilfældigt undslupne kronhjorte og kontrollerede genudsætninger, som Claus Lauritsen gerne vil kopiere.

- Situationen minder meget om det, man tidligere har set på Sjælland. Og hvis det er lykkedes at lave en frivillig fredning blandt jægerne på Sjælland, så kan det også lade sig gøre her på Fyn, siger Claus Lauritsen og pointerer, at kronhjorte var en naturlig del af dyrelivet på begge øer op til 1800-tallet.

Modstand fra hjemegnen

Det er dog ikke alle, der er lige glade for Claus Lauritsens forslag. Faktisk har han ikke opbakning fra Jægerrådet i Svendborg, hvor repræsentanter for kommunens jagtforeninger har diskuteret emnet. Og spørger man formanden for Jægerrådet, Torben Jensen, så er der tale om sololøb fra Claus Lauritsens side.

- Der er ingen i Jægerrådet, der mener, det her er en god idé. Der er ikke lavet en afskydningsplan, og man har ikke engang undersøgt genetikken bag de undslupne dyr. Det er ikke gennemtænkt, og derfor mener vi, at dyrene skal skydes, når jagttiden starter, siger Torben Lauritsen og fortsætter:

- I øvrigt mener jeg ikke, at der er plads til kronvildt på Fyn. Vi har allerede problemer med de store mængder dåvildt, der er vokset voldsomt gennem de sidste ti år, og de stresser de naturlige forekomster af råvildt.

Claus Lauritsen køber ikke Torben Jensens argument om problemerne mellem då- og råvildt. Det er baseret på jæger-mavefornemmelser, og dem er der lige så mange af, som der er jægere, siger han. Han anerkender dog, at en bestand af kronhjorte vil skabe en række problemer for skov- og landbruget, men det er en pris, man må betale, hvis man vil have en bred og interessant natur.

- Selvfølgelig vil der komme markskader, men til gengæld får man bedre jagtområder. Derudover vil det betyde, at naturoplevelsen bliver større for den almindelige fynbo, siger Claus Lauritsen.

Et spørgsmål om prioriteter

Jagttiden er som sagt lige rundt om hjørnet, og udgangspunktet er, at de sydfynske jægere ikke er blevet enige om en fredning af kronvildt. Derfor er det tvivlsomt, at de få dyr overlever året ud.

- Jeg håber, at jægerne vil nyde synet, hvis man støder på en kronhjort, og så lade den gå. Og hvis folk kan holde fingeren fra aftrækkeren, så får vi nye kalve til foråret, siger Claus Lauritsen.

I det modsatte ringhjørne tror og håber Torben Jensen, at jægerne får ramt på dyrene.

- Den eneste mulighed, de har for at overleve, er, hvis de trækker ind i tæt skov og kun kommer ud om aftenen. Hvis de regner den ud, så har de en chance, siger Torben Jensen.

Til syvende og sidst er diskussionen om det fynske kronvildt et spørgsmål om, hvad man vægter tungest. Som Torben Møller-Nielsen udtrykker det i kommentarsporet til den føromtalte afstemning på Facebook:

- Det handler om natursyn, og om man er villig til at lade hjemmehørende arter etablere sig, enten ved naturlig indvandring (ulven) eller genudsætning (bæver).

  • fyens.dk