Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter


Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nærmest uendelige konflikt i Israel og Palæstina handler om helligt land, som begge nationer mener, retmæssigt tilkommer dem. USA's præsident Donald Trump udtalte på et pressemøde onsdag, at USA vil kæmpe for en fredsaftale mellem israelere

1. Hvorfor er de uvenner?

Hele miseren starter med Bibelen, og går således mange hundrede år tilbage. Omdrejningspunktet for det hellige land er den hellige by Jerusalem, som er hjemsted for nogle af de helligste steder i både kristendommen, jødedommen og islam, og er således et ombejlet område, hvorfor både israelere og palæstinensere vil have byen som deres hovedstad. Nyere tids konflikt handler kort fortalt om, at staten Israel blev grundlagt i det land, der oprindeligt tilhørte Palæstina uden palæstinensernes samtykke. Konflikten er historiens værste nabokrig, da begge lande mener, at det nuværende Israel retmæssigt tilhører dem.

Sådan har vi gjort
I arbejdet med denne artikel har vi gennemtrawlet internettet for de bedste analyser og artikler. Kilder: vox.com, cnn.com, bbc.co.uk, huffingtonpost.co.uk, nytimes.com, thenewyorker.com, time.com, forbes.com, aljazeera.com, politico.com, politicsmadepublic.com, dr.dk, nyheder.tv2.dk, b.dk, denstoredanske.dk, kristeligt-dagblad.dk

2. Hvorfor immigrerede israelerne til Palæstina?

Med Hitlers indtog på den politiske scene i 1933, begynder antisemitismen at pible frem rundt om i Europa. Det gjorde det svært for jøderne at se en national fremtid i Europa, og det bliver klart for jøderne, at de har brug for deres eget land. 90 procent af alle jøder boede på det tidspunkt i Europa og hundredtusinder af jøder immigrerer til Palæstina. Sideløbende med, at højre-nationalismen turede frem i Europa, voksede også zionismen. Zionismens ophavsmand Theodor Herzl definerede, at jøder fortjener deres egen stat i deres oprindelige hjemland. Mange arabere så immigrationen af jøder som en europæisk kolonial bevægelse, og araberne og jøderne kæmpede aggressivt. Briterne kunne ikke styre volden, og det nyoprettede FN blev hidkaldt.

3. Hvordan blev Israel et land?

Efter Den Anden Verdenskrig stemmer FN i 1947 om, at det såkaldte Palæstina-mandat (Palæstina blev efter Den Første Verdenskrig Storbritanniens mandatområde) skal ophøre, og at det i stedet skal afløses af en jødisk og en arabisk stat. Det forslag møder højlydte protester fra Palæstina, der ikke er tilhænger af delingsplanen, og derfor afviser den. FN vedtager alligevel planen, som deler Palæstina i to. Den jødiske stat Israel oprettes 14. maj 1948 i det, der hidtil havde været kendt som Palæstina, mens den andel halvdel forbliver det arabiske Palæstina. Når FN vedtager delingsplanen på trods af palæstinensiske protester har det en del at gøre med jødeforfølgelserne og de millioner af jødiske drab under Den Anden Verdenskrig. Problemet er bare, at jødernes krav om en uafhængig stat bringer dem på kollisionskurs med det oprindelige folk - palæstinenserne og araberne.

4. Hvordan udviklede uenigheden sig til krig?

Dagen efter Israels fødsel erklærer de arabiske nabolande Jordan, Egypten, Syrien, Libanon og Syrien krig imod den nyoprettede stat. Israel viser sig dog at være en militær slagsbror, der ikke let lader sig vippe af pinden. Da krigen slutter i 1949 sidder Israel på et areal, der er over 20 procent større end i FN's oprindelige delingsplan. Det bliver en af mange krige over det næste halve århundrede, men Seksdageskrigen i 1967 står alligevel skarpt i historiebøgerne. Dels fordi krigen er en af de blodigste, hvor den israelske hær vinder suverænt, og dels fordi Israel besætter store dele af de arabiske lande. Netop på grund af besættelserne ændrer krigen karakter efter 1967, fordi Israel tog magten over både Vestbredden, Gazastriben, Golanhøjderne og Østjerusalem. Israel er nu ikke blot beskytter af sit eget land, men også besættelsesmagt.

5. Hvad har USA med Israel at gøre?

Amerikansk støtte til Israel har været og er stadig massiv, hvilket inkluderer milliarder af dollars samt diplomatisk opbakning. Kort før jul 2016 vedtog FN's sikkerhedsråd en resolution, der fordømmer de israelske bosættelser og forbyder byggeaktivitet i bosættelserne, da disse ifølge FN umuliggør fred. Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer. Det kom som lidt af et chok, at USA ikke blokerede resolutionen med et veto, da det nærmest er kutyme, når Israel kritiseres af FN. Grunden til USA's venlighed over for Israel er ikke helt klarlagt, men en teori er, at den amerikanske befolkning har en enorm sympati for israelerne, og statistikker beviser, at den amerikanske solidaritet ligger hos israelerne snarere end palæstinenserne. En anden teori er, at USA under Den Kolde Krig betragtede Israel som en sikring imod sovjetisk indflydelse i Mellemøsten, og derfor sendte midler og støtte til Israel. En praksis, der stadig eksisterer.

6. Hvad er Vestbredden?

Vestbredden er et område øst for Israel, som Israel besatte under Seksdageskrigen i 1967. Under krigen kæmpede Israel imod Egypten, Syrien og Jordan, og i løbet af seks dage besatte Israel Vestbredden og det østlige Jerusalem, som indtal da tilhørte Jordan. Omkring 270.000 jødiske bosættere har slået sig ned på Vestbredden, hvilket for jøder er gode nyheder, da Vestbredden ligger i hjertet af den oprindelige jødiske stat og derfor er hjemland for mange hellige jødiske steder. I dag er Vestbredden, sammen med Gazastriben, en del af det palæstinensiske selvstyre, men Israel har militær kontrol med området, der er befolket med mange palæstinensere. Både Palæstina og en stor del af verdenssamfundet betragter Vestbredden som ulovligt besat palæstinensisk land.

7. Hvorfor er bosættelserne så stort et problem?

Bosættelser er små jødiske samfund, der er rykket ind i Vestbredden, siden Israel besatte området i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967. Omkring en halv million israelere bor i bosættelserne. Hvorfor så mange israelere bosætter sig uden for den oprindelige israelske stat står imidlertid ikke helt klart. Nogle bosættere flytter af religiøse årsager, andre af territoriale årsager, og andre igen fordi boligerne har tendens til at være billige. Bosættelserne gør livet besværligt for palæstinenserne, da der blandt andet findes veje kun tilladte for israelere, og palæstinenserne skal ofte igennem mange sikkerhedskontroller. De israelske bosættelser er generelt en af de største kæppe i fredshjulet, fordi israelerne slår sig ned på land, der officielt er palæstinensisk. Mange eksperter mener, at de israelske bosættelser i praksis besværliggør en palæstinensisk stat. Det er imidlertid målet for nogle bosættere: at Vestbredden officielt bliver israelsk land.

8. Hvad er Gazastriben?

Gazastriben er, ligesom Vestbredden, en del af det palæstinensiske selvstyreområde. Gaza er et lille stykke land, der er 41 km lang og mellem 6 og 12 kilometer bred - og altså på størrelse med Lolland. Gazastribens grænser blev trukket i 1948 efter krigen mellem israelere og arabere. Gazastriben var således egyptisk indtil 1967, hvor Israel besatte Gazastriben efter Seksdageskrigen. Også her er der mange israelske bosættere, men 2005 blev formelt slutningen på den israelske besættelse, da den daværende israelske statsminister Ariel Sharon trak israelske tropper og bosættere ud af området. Gazastriben er et lukket område, og både landegrænser samt import og eksport kontrolleres af Israel. Sådan har det især været siden 2007, hvor Hamas fik magten over Gazastriben.

9. Hvad er Hamas og Fatah, og hvorfor skændes de?

Det er svært nok at forstå selve Israel-Palæstina konflikten uden også at skulle sætte sig ind i de interne problemer, men ikke desto mindre nødvendigt. Både Hamas og Fatah er to politiske fraktioner i Palæstina. Begge organisationer kæmper i deres nations interesse, men de er voldsomt uenige om, hvad den interesse er. Den største - og vigtigste - forskel er, at Fatah ønsker en to stats-løsning, mens Hamas officielt afviser fredsforhandlinger med Israel. Fatah er en palæstinensisk socialistisk organisation, som blev grundlagt af Yasser Arafat i slutningen af 1950'erne. Fatah holder til på Vestbredden. PLO (Palestinian Liberation Organization) og PA (Palestinian National Authority) er mindre organisationer inden for Fatah. Hamas er en palæstinensisk islamisk politisk organisation, som har magten i Gazastriben. Hamas blev oprettet i 1987 og har som mål at befri hele Palæstina fra Israels besættelse. Hamas bliver af store dele af det internationale samfund, deriblandt USA, EU og Israel, betragtet som en terrororganisation og er især kendt for deres selvmordsbombere. Så lang tid der er interne stridigheder i Palæstina, bliver det svært at opnå fred imellem Israel og Palæstina.

10. Hvordan er prognosen for fred?

Man snakker om to måder, hvorpå Israel-Palæstina konflikten muligvis kan løses. Den første er to stats-løsningen, som ville indebære et uafhængigt Israel og et uafhængigt Palæstina. Udgangspunktet for to stats-løsningen er, at de to lande ønsker at lede deres nationer på helt forskellig vis. Israel vil have en jødisk stat, og Palæstina vil have en palæstinensisk stat. Mange betegner dette som den mest realistiske løsning, da de to parter ikke vil kunne få, hvad de ønsker sig, hvis man ikke opdeler Israel og Palæstina. En stats-løsningen ville til gengæld fusionere Israel, Vestbredden og Gazastriben til ét stort land. Der er to forskellige metoder inden for denne løsningsmodel. Den første er at skabe ét demokratisk land, hvorved muslimer ville være i overtal. Af den grund er nogle palæstinensere størst tilhængere af denne løsning. Den anden version går ud på, at Israel ville annektere Vestbredden og derved formegentlig tvinge palæstinensere ud af området. Det meste af verdenssamfundet afviser sidstnævnte som et brud på menneskerettighederne. Ifølge statistikker foretrækker de fleste israelere og palæstinensere en to stats-løsning, men begge landes manglende evne til forhandling og kompromis gør det umådeligt svært at fuldføre i praksis.

Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.