Interview med Lars Løkke Rasmussen: - Vi skal skabe nogle rammer, der gør, at livet kan leves ude i landet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde præsenterede onsdag "Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, " i Statsministeriets Spejlsal på Christiansborg. For Lars Løkke er udflytning af statslige arbejdspladser ikke bare administrative beslutninger med konkrete effekter. Der er en kombination af symbol- og værdipolitik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Interview med Lars Løkke Rasmussen: - Vi skal skabe nogle rammer, der gør, at livet kan leves ude i landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et interview med avisen Danmark på dagen for offentliggørelsen af udflytningsplan to, giver statsministeren kritikere ret i, at udflytning af statslige arbejdspladser - også - er symbolpolitik. Lars Løkke Rasmussen har taget noget, der tidligere var rene administrative beslutninger og forvandlet det til værdipolitik.

Løkke kommer lige fra Dronningen. Ofte bruger statsministeren onsdag formiddag på at orientere regenten om, hvordan det går med Danmark lige nu - det går meget godt, fik hun at vide - men denne onsdag skal det passe ind i et program, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) også skal præsentere den anden af regeringens udflytningsplaner på et livetransmitteret pressemøde klokken 13.

Og lige i mellem orienteringen til Dronningen og orienteringen til hele Danmark på pressemødet, møder han avisen Danmark på sit kontor i Statsministeriet. Det gør han for at fortælle, hvad det efter hans opfattelse gør ved landet, at statslige arbejdspladser er blevet til noget, som man flytter ind i landet for at rette op på landet.

Først skal vi have styr på, hvorfor det pludselig blev så væsentligt for regeringen at flytte arbejdspladser til provinsen.

Global megatrend

Statsministeren lægger vægt på noget andet.

- Vi har en global megatrend, der går i retning af urbanisering. Folk flytter ind mod de store byer. Der har været en opfattelse af, at det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved. Jeg bilder mig ikke ind, at vi totalt kan lave noget om, som er båret af folks egne ønsker, men vi skal skabe nogle rammer, der gør, at livet kan leves ude i landet båret af frivillighed. Med hensyn til kommunalreformen skabte vi nogle decentrale enheder i Danmark, da vi nedlagde amterne - for eksempel på miljøområdet. Men så skete der det, at staten begyndte at samle de centre i København. Derfor har vi sat denne dagsorden, siger Lars Løkke Rasmussen.

Og så remser han op, hvad regeringen i øvrigt har gjort for at genskabe en bedre balance i Danmark - bl.a. liberaliseret planloven, forbedret vilkårene for landbruget og turismen og nedsat taksterne på færger og Storebæltsbroen.

- Flytning af statslige arbejdspladser er ikke altings løsning. Det er en del af en mosaik i et billede, der handler om at give bedre muligheder. Når jeg kommer rundt i Danmark nu, er der en optimisme, der ikke var der for fire år siden. Vi har fået vendt en udvikling. Der tegnes nu et perspektiv af, at der kan leves et offensivt liv i provinsen. At staten viser sin tilstedeværelse i hele Danmark har en betydning - også en symbolsk betydning.

Frustrationer skal tages alvorligt

- Kritikere af udflytning kalder det symbolpolitik. Det lyder som om, du er enig med dem?

- Ja. Ikke kun, men det er da symbolpolitik, at for eksempel sige til en by som Viborg med en stolt juridisk tradition, der måske var ved at erodere en smule, at den har nogle kompetencer, som vi vil bygge videre på. Og det er vigtigt for mig, at det også er symbolpolitik. Når jeg er kommet rundt i landet har jeg mødt skuffelse, frustration og vrede, man kærer sig ikke om os, udviklingen går vores næse forbi, christiansborgpolitik har ikke noget med vores hverdag at gøre, siger de. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og de statslige arbejdspladser er en del af det. Og den samlede effekt af de sidste to et halvt års politik på dette område gør, at jeg mærker en anden glæde og optimisme, når jeg kommer rundt nu.

- Hvordan vil Danmark se ud om ti år på baggrund af dette, hvor udflytning af statslige arbejdspladser er symbolet?

- Vi vil alle sammen bruge Danmark mere, end vi gør nu. Det kommer til at betyde noget for den fremtidige bosætning. Flere vil bo to steder, de vil måske have et ben på en af de små øer, og det andet i den by, de kom fra. Flere vil leve en seniortilværelse et sted, hvor pengene rækker længere. Man kan veksle huset i Valby til noget med større boligkvalitet på Lolland, og det gør ikke, at man bliver væk. Lolland er kommet tættere på. Man vil opleve, at der ikke kun er industri- og landbrugsarbejdspladser, men også vidensarbejdspladser derude. Om ti år vil det i højere grad være de lige muligheders land. Danmark vil blive mindre på den gode måde.

- Siger du, at vi ikke længere vil snakke om et skævt Danmark, et Danmark, der brækket over, osv.?

- Det vil jeg ikke garantere. Vi er også oppe mod globale megatrends, der er hinsides politiske beslutninger. Det er en udfordring, der er kommet for blive. Vi skal have fokus på det hele tiden. Vores udgangspunkt i fremtiden vil være, at hvis vi skal oprette nye statslige arbejdspladser, skal vi gøre det andre steder end i København.

En vundet kamp

- Du nævner det globale. Kan du aldrig få den tanke, at det er absurd, at vi taler så meget om udkant i sådan et lille land? At de må klaske sig på lårene af grin i Canada for eksempel?

- Og i Sverige og på Grønland. Jo, men jeg har respekt for at man er forankret, der hvor man er. Hvis man lever i et lokalsamfund præget af tilbagegang, er det ikke en trøst, at der findes steder i Canada, der har det værre. Med det sagt skal vi huske, at i den store samhæng er Danmark et enormt homogent og lige samfund. Derfor skal vi alligevel tage det alvorligt, når der bliver slået skår i det. Lige som vi skal tage det alvorligt, når vi kommer ud af balance på andre måder end geografisk - kulturelt og socialt for eksempel. Vi skal have en samhørighed, hvor vi ikke peger fingre af dem i Jylland, dem i København, akademikerne, de fremmede, vi skal være forankret i, at vi er danskere.

- Er udflytning værdipolitik?

- I høj grad. Og det er en værdikamp, vi er ved at vinde. Nu oplever jeg et folketing, hvor de er ved at falde over hinanden for at kræve mere af os på dette område. Socialdemokratiet og SF er ude at forhåndskritisere os for ikke at gøre nok, mens de for to år siden sad i regering og flyttede arbejdspladser til København. Og det er, fordi vi præsenterer udflytninger i en sammenhæng og ikke bare drypvis, så man kan se perspektivet i det. At det ikke kun er en række konkrete arbejdspladser, men en bevægelse.

- Er det, ford det er værdipolitik, at du mener, at det værd at betale prisen - de konkrete flytteomkostninger, der samlet bliver omkring en milliard, og en periode med mindre effektivitet og længere sagsbehandlingstider?

- Det korte svar er ja. Selvfølgelig skal den offentlige sektor være effektiv, og selvfølgelig er det irriterende, at vi får et omstillingstab. Men det gør vi jo også løbende, når der er regeringsrokader f.eks. Sådan noget sker hele tiden. Dette er noget vi vil, og så skal man også være parat til at betale prisen. Det er ikke båret af, at det offentlige skal være mere effektivt - det gør vi andre projekter.

Interview med Lars Løkke Rasmussen: - Vi skal skabe nogle rammer, der gør, at livet kan leves ude i landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce