International ekspedition: SDU-forsker skal undersøge havbunden på otte kilometers dybde

Det er udstyr som dette, der sænkes ned på havets bund for at tage prøver. Her fra en tidligere ekspedition til Kermadecgraven nordøst for New Zealand i 2017. Foto Ashley Rowden/SDU

International ekspedition: SDU-forsker skal undersøge havbunden på otte kilometers dybde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En professor fra SDU er med, når en ekspedition sejler ud på et tysk forskningsskib for at undersøge bunden over otte kilometer nede i Atacamagraven vest for Sydamerika. Formålet er blandt andet at undersøge livsformerne på havbunden.

Når et internationalt hold af forskere fredag stævner ud på en ekspedition for at undersøge bunden af Atacamagraven ud for Chile og Peru, sker det under ledelse af blandt andre professor Ronnie N. Glud fra Nordisk Center for Jordens udvikling, Syddansk Universitet.

Den 32 dage lange Stillehavs-ekspedition er en del af professorens research-projekt Hades-erc, som har til formål at forstå de bio-geo-kemiske processor og mikrobiologiske aktiviteter på de største havdybder i verden. Atacamagraven er op til 8.065 meter dyb og næsten seks kilometer lang.

- Dybhavsgrave er nogle af de mindst udforskede habitater på jorden, og de rummer formentlig mange ukendte livsformer, udtaler Ronnie N. Glud i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Nylige undersøgelser har indikeret, at der er tale om områder med intens biologisk aktivitet - også selvom det foregår under ekstremt hydrostatisk tryk.

Det vil forskerne undersøge
Hvordan transporteres det organiske materiale ned i de dybe grave, hvor det udgør fødegrundlaget for den biologiske aktivitet?Er livsformerne i Atacamagraven forskellige fra dem, vi kender fra mindre produktive dybhavsområder?

Hvilke biogeokemiske processer dominerer i Atacamagraven?

Hvor effektive er mikroorganismerne til at omsætte det organiske materiale? Og i hvor høj grad er ukendte mikroorganismer involveret i disse processer?
Sådan ser prøverne fra havbunden ud. Disse er fra ekspeditionen til Kermadecgraven sidste år. Foto Anni Glud/SDU
Sådan ser prøverne fra havbunden ud. Disse er fra ekspeditionen til Kermadecgraven sidste år. Foto Anni Glud/SDU

Fjernstyrede instrumenter

Forskerne vil undersøge en række steder i Atacamagraven, og til det bruges fjernstyrede instrumenter, der kan klare det store tryk på havbunden, som ellers kan give tekniske udfordringer, når der skal hentes prøver op fra dybet til undersøgelse.

- Vi forventer, at der på bunden af graven foregår en betydelig nedbrydning af organisk materiale, der ikke involverer ilt. Stedet vil være unikt til at undersøge, hvordan vigtige processer i kvælstofkredsløbet og sulfatreduktionen foregår under ekstremt tryk, siger Ronnie N. Glud, der har en teori om, at processerne sker i hidtil ukendte bakterier.

SDU-professoren har tidligere været med på en japansk ledet ekspedition til Marianergraven, hvor der blev opsamlet materiale fra det dybeste sted på Jorden, Challengerdybet, cirka 11 kilometer under havets overflade. Her opdagede forskerne en overraskende høj aktivitet blandt mikroorganismer.

Og i 2017 stod Ronnie N. Glud i spidsen for en anden ekspedition til Kermadecgraven nordøst for New Zealand, hvor forskerne hentede prøver op fra knap ti kilometers dybde.

International ekspedition: SDU-forsker skal undersøge havbunden på otte kilometers dybde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce