BLOKERING: Flere generationer efter deres ankomst er indvandrerne endnu ikke blevet ordentligt integreret i det danske samfund. Måske er de unge indvandrer- kvinder løsningen
Når poderne i børnehaven leger far, mor og børn, kan det være svært for små indvandrerbørn at følge med. Til trods for massiv opmærksomhed fra både medier og politikere går det trægt med integrationen, og det kan være svært at se, hvordan de mange indviklede problemer nogensinde skal blive løst.

En stor arbejdsløshed, megen kriminalitet og et lavt uddannelsesniveau præger ifølge statstikkerne indvandrerne, og i Fyens Stiftstidendes serie om det største problem i det danske samfund nævner mange den haltende integration.

Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, formand for de statsansatte Tommy Agerskov Thomsen og Eigil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, peger alle i den retning.

- Vi skal generelt blive bedre til at få folk i arbejde, men det gælder især indvandrere og flygtninge. Integrationen bliver aldrig helt god, hvis det ikke lykkes, for den opnås bedst ved at leve i samfundet på samme måde som etniske danskere, siger Eigil W. Rasmussen (V).

Men for eksempel har kun 32 procent af indvandrerkvinderne et arbejde, mens det samme gælder for 66 procent af deres etnisk danske medsøstre.

- Det er et socialt problem for dem og et økonomisk problem for samfundet. Vi har fået mange indvandrere og flygtninge ind, og de skal have lov at være her, så længe de ikke begår kriminalitet, men vi må sørge for, at de kommer i arbejde, siger Eilgil W. Rasmussen.

Kultursammenstød

For Tommy Agerskov Thomsen, i dag formand for Statstjenestemændenes Centralorganisation og tidligere formand for Politiforbundet i Danmark, er det især sammenstødene mellem dansk og udenlandsk kultur, som det er vigtigt at få gjort noget ved.

- Vi ser en vis rodløshed blandt de unge indvandrere. Jeg tror, at noget af det skyldes, at man holdes fast i kulturen, der hersker inden for hjemmets fire vægge, hvor der ofte er et meget feudalt system, og så ser drengene et ganske andet kultursystem, når de kommer ud, siger han.

Han mener, at rodløsheden forplanter sig i kriminalitet.

- Hvis man ikke har gjort op med sig selv, hvem man er, og hvis man ikke accepterer den danske kultur, tror jeg, at man ofte får besvær med at tilpasse sig, og der er en større risiko for, at der kommer konfrontation, kriminalitet og så videre, siger Tommy Agerskov Thomsen.

Sats på kvinder

Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn mener også, at mange af integrationsproblemerne gælder de unge mænd. Derfor skal der satses på kvinderne, lyder hendes tese.

- Hvis man kan få pigerne til at blive så selvbevidste og stærke i troen på, at de hører til i det danske samfund, kunne det være, at de kunne sige noget til fyrene, lyder Merethe Stagetorns vurdering.

Hun mener, at uddannelse af de unge kvinder er vejen frem.

- Jeg ser det som et stort problem, hvis vi ikke får de unge indvandrerkvinder - både flygtninge og indvandrere - ordentligt uddannet og bagefter få dem solidt placeret på arbejdsmarkedet. For nyligt var jeg censor på universitetet, og der var nogle af de pakistanske og arabiske kvinder, der var så dygtige og ambitiøse, at det var en hel fornøjelse, men nu må man håbe, at de også kommer godt ind på arbejdsmarkedet, funderer Merethe Stagetorn.

Flere og flere indvandrerpiger (og -drenge) finder vej til skolebænkene på landets gymnasier og universiteter, men langtfra i samme grad som danskere, vurderer studiechef Jakob Lange. Desuden er de udenlandske.studerende kendetegnet ved at dele sig i to store grupper.

- De, der kommer fra hjem, der minder om de etnisk danske, klarer sig forrygende, mens de, der ikke gør, ikke klarer sig særligt godt, siger han.

Håb forude

Merethe Stagetorn opfordrer alle til at vise deres begejstring, hvis de møder en indvandrerkvinde på universitetet.

- Mange indvandrerkvinder er højtuddannede. Der er læger, og du ser dem også på det juridiske fakultet være stolte og selvsikre. Så er det, at jeg mener, at det virkelig er et problem, hvis samfundet ikke tager imod dem med åbne arme, siger den rutinerede jurist.

Hvis indvandrerkvinderne får både uddannelse og job, vil det påvirke fyrene og mødrene, vurderer Merethe Stagetorn.

- Jeg tror, at det vil give dem mod til at slå igennem derhjemme og - for at sige det blidt - påpege nogle uhensigtsmæssigheder, der måske er i deres hjemlige miljøer. De kunne for eksempel sige til brødre, der ikke har fået en ordentlig uddannelse, at nu må de også få én. Det ville måske være modsat, hvad de ellers er vant til. Det kan også være, at pigerne går hjem og siger til moderen, at selv om hun ikke har en uddannelse, kan det godt være, at hun kan finde sig en halvtidsjob, siger Merethe Stagetorn.

Pigerne skal simpelthen gå forrest i integrationsprocessen.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man vil have integreret udlændinge, må man gøre det ad bagvejen. Der skal være nogle rollemodeller i indvandrermiljøet, for de har jo ikke danske rollemodeller på samme måde. Det er tit mændene, der er problemer med, men man kunne gøre meget ved på en god måde at indfange kvinderne, håber Merethe Stagetorn.
  • fyens.dk