Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvad med Bang og Aarestrup?


Hvad med Bang og Aarestrup?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DANSK:Folkeskolen skal have en litteraturkanon, så børnene ikke bliver snydt for den ældre litteratur, siger en litteraturprofessor, som er klar med et forslag
Skal børn i løbet af folkeskolen læse "Tudemarie" af Maria Andersen og "Cykelmyggen Egon" af Flemming Quist Møller? Hvis man som dansklærer er i tvivl, er der nu hjælp at hente.

Efter flere års debat om nødvendigheden af en obligatorisk liste over den litteratur, som folkeskoleelever skal konfronteres med, ligger der nu et konkret forslag fra litteraturprofessor Torben Weinreich.

I debatbogen "Kanon - litteratur i folkeskolen", som udkommer 24. august, præsenterer han sit forslag til en litteraturkanon for folkeskolen. Det vil sige en rettesnor for den litteratur, som børnene skal nå igennem i folkeskolen.

Torben Weinreich mener, at den ældre litteratur skal have mere plads, end tilfældet er i dag.

Kernestoffet

Ifølge Weinreichs forslag skal forfattere som Adam Oehlenschäger, Emil Aarestrup, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Herman Bang være obligatorisk stof for alle danske folkeskoleelever. Det er en del af det, som Weinreich kalder kernestof.

- Kendskab til og viden om kernestoffet i en række fag er en forudsætning for at fungere i det uddannelsessystem, eleverne er på vej ud i. Hvis de ikke møder kernestoffet i skolen, hvor skal de så møde det, spørger Weinreich.

For snævert

Lærer og formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge er kritisk over for Weinreichs forslag.

Han mener, det bliver for snævert, hvis en kanon kommer til at indeholde en række enkeltværker, sådan som Weinreich foreslår.

- Det er vigtigt, at man vælger den ældre litteratur ud fra nogle nutidige præmisser, og ikke ud fra en mere eller mindre hjernedød konservatisme. Når valget er truffet for læreren på forhånd, så bliver læreren dårligere til at begrunde, hvorfor man skal arbejde med lige den tekst, både over for sig selv og børnene. Professorerne skal hjælpe os til at træffe kvalificerede valg, men uden valgmuligheder risikerer vi at ende med uengagerede lærere, siger Raahauge.

Men Torben Weinreich mener ikke, at en bindende kanon behøver at spænde ben for lærernes metodefrihed, hvis den vel at mærke er velbegrundet.

Det frie valg

- Raahauge ser bort fra, at vi i forvejen har en bindende kanon. Den er opstået fuld-stændigt tilfældigt. Lærerne vælger ikke frit, men bruger de tekster, de kan finde i de mest udbredte undervisningsmaterialer, som er lavet af læsebogsredaktører, som låner af hinanden. Det vil sige, at det er de samme tekster, som går igen og igen. Det er efter min mening den sande form for konservatisme, fordi den er ureflekteret, siger Weinreich, der også lægger vægt på, at det kun skal være en fjerdedel af de tekster, som lærerne bruger, der skal stå i en bindende kanon.

- Så min idé krænker ikke lærernes frie valg, men den sikrer, at der midt i deres frie valg er en grundstamme af tekster, som er kernestof, siger han.

Weinreichs litteraturkanon er suppleret med to lister over anbefalet ungdoms- og børnelitteratur fra 1960-1990. Her optræder forfattere som for eksempel Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard, Benny Andersen og Bent Haller.

Jens Raahauge mener, det er værdifuldt, at Weinreich kommer med nogle bud på, hvad der er værd at beskæftige sig med i de forskellige perioder, men han mener fortsat, at dansklærerne skal lægge stor vægt på nutidig litteratur.

"Tudemarie"

- Dansklærernes flittige brug af den nye litteratur er skyld i, at vi har en fantastisk høj kvalitet i dansk børne- og ungdomslitteratur, og det betyder, at børn og unge kommer til at læse en litteratur, der er umiddelbart vedkommende. Men samtidig er det vigtigt, at man også kender sine rødder og litteraturens rødder, og derfor skal børnene også læse den ældre litteratur, hvis det ikke skal blive et flagre-samfund, vi lever i, siger Raahauge.

Han sidder i Undervisningsministeriets litteraturudvalg, der til oktober skal komme med en betænkning om danskundervisningen i folkeskolen og en eventuel indførelse af en litteraturkanon. Udvalget har dog ikke fået til opgave at udarbejde en kanon.

Torben Weinreich sagde i foråret nej tak til at indgå i det ministerielle udvalg, som skulle udarbejde en liste over ældre litteratur, som eleverne i folkeskolen og gymnasiet bør læse. Weinreich ønskede kun at medvirke til at lave en egentlig kanon, det vil sige en bindende liste.

Hvis Weinreich skulle besvare spørgsmålene i indledningen, skulle folkeskoleeleverne læse "Tudemarie" fra 1939 af Maria Andersen, mens "Cykelmyggen Egon" fra 1967 af Flemming Quist Møller er blandt de tekster, der anbefales.

Hvad med Bang og Aarestrup?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.