"Hvad fanden gør jeg?"

Målet er at få samlet alle aktører og få delt den viden, der ser ud til at skulle til for at kunne få løst en masse af de problemer, der er for digitalt sexkrænkede, fortæller Miriam Michaelsen fra Digitalt Ansvar. Arkivfoto: Loic Venance/AFP

"Hvad fanden gør jeg?"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miriam Michaelsen er advokat og partner i Njord Law Firm og medstifter og bestyrelsesformand for den ny forening Digitalt Ansvar. Har man været udsat for digitale seksuelle krænkelser, kan det nemlig være svært at finde ud af, hvad man egentlig skal gøre - og hvordan. Her træder Digitalt Ansvar blandt andet ind med viden og en femtrinsguide.

- Da jeg begyndte at få de første sager om digitale sexkrænkelser, gik det op for mig, at der i dén grad var brug for en bred indsats på det her område. Så det var formålet med at stifte foreningen; at få samlet alle aktører og få delt den viden, der ser ud til at skulle til for at kunne få løst en masse af de problemer, der er, for de krænkede, fortæller Miriam Michaelsen.

Hun er advokat og partner i Njord Law Firm og medstifter af og bestyrelsesformand for den ny forening Digitalt Ansvar. Foreningen vil arbejde målrettet for "tidssvarende lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser samt for mere viden og målrettet undervisning til alle om digitale krænkelser", som der står på deres hjemmeside.

Men Digitalt Ansvar er ikke umiddelbart tænkt som en hjælpehotline. Snarere er det en paraplyorganisation, der samler viden og aktører, fortæller Miriam Michaelsen.

- Vi skal selvfølgelig have sendt de krænkede de rigtige steder hen. Så det handler om at samle aktørerne, og der taler vi om alt lige fra politiet til de rådgivende organisationer, bistandsadvokaterne, de sociale medier, som jo også er med i den her proces, hvor billeder og film bliver lagt ulovligt ud på nettet.

Så I yder ikke rådgivning i Digitalt Ansvar?

- Der findes allerede masser af organisationer, der rådgiver krænkede. Der er blandt andet Red Barnet, Børns Vilkår og Dansk Kvindesamfund. Vores opgave som forening er at sørge for, at man som krænket kan finde ud af hvor man skal gå hen, og - endnu vigtigere - at det bliver fuldstændig klart, hvad man skal gøre i den specifikke situation. Alle de krænkede, jeg har talt med som advokat, beskriver det kaos, det er, når man står i en situation, som er fuldstændig uoverskuelig; "Hvad fanden gør jeg? Hvor anmelder jeg? Hvordan dokumenterer jeg?" Det gik op for mig for et års tid siden, at nogle rådgivningsorganisationer skrev, at man skulle slette billeder og film, og der har vi jo et kæmpe problem, hvis de krænkede ikke først får det dokumenteret. Så derfor handler det også om fra foreningens side at lave noget ensretning på, hvad det er, man skal være opmærksom på, når man står i den her situation. 

De fem trin, hvis du er blevet digitalt krænket
På Digitalt Ansvars hjemmeside kan man blandt andet finde følgende gode råd, hvis man har været udsat for digitale sexkrænkelser eller hævnporno:Størstedelen af alle anmeldelser af hævnporno bliver hverken efterforsket eller dømt. Ved du, hvad du skal gøre, hvis det sker for dig? Start med de her fem skridt, så du som krænket kan stoppet delingen af billeder og film på nettet.

DOKUMENTER KRÆNKELSENDet er vigtigt, at du kan dokumentere krænkelsen. Du skal derfor gemme alt: Screenshots fra hjemmesider, Facebook, Instagram, Snapchat eller andre online steder, hvor der ligger billeder eller film af dig.

STOP ULYKKENTag straks kontakt til operatører af de forskellige hjemmesider og sociale medier, hvor indholdet er blevet delt, og bed dem om at fjerne billeder eller film. Jo før du får stoppet delingen, des mindre spreder det sig.

ANMELD DET TIL POLITIETDu skal anmelde krænkelsen til politiet - også hvis politiet svarer, at de ikke har ressourcer til at undersøge din anmeldelse nærmere. Så er du med til at synliggøre problemet.

KONTAKT EN ADVOKATEn advokat kan hjælpe med at stoppe delingen, vurdere din sag og anlægge civilt søgsmål. Det behøver ikke at blive dyrt for dig, hvis du har retshjælpsforsikring eller ret til fri proces.

KLAG TIL POLITIETHvis der efter 3 måneder ikke er sket noget i din sag, skal du klage til politiet. Det er vigtigt, at du klager, fordi det synliggør problemet med manglende behandling af sager om digitale krænkelser.

 

Udarbejdet af Miriam Michaelsen/Njord Law Firm

Politiet mangler ressourcer

På Digitalt Ansvars hjemmeside kan man derfor finde en guide på fem trin til, hvad man kan gøre, hvis man er blevet digitalt krænket. Et af trinene hedder "Anmeld det til politiet", hvor der blandt andet står "Du skal anmelde krænkelsen til politiet - også hvis politiet svarer, at de ikke har ressourcer til at undersøge din anmeldelse nærmere." Et af de problemer, man kan støde på som digitalt krænket, er nemlig politiressourcer.

- Jeg tror nu nok, at politiet tager det alvorligt. Særligt nu, hvor vi får sat fokus på det. Men der er en prioritering af ressourcer. Og mandskab. Der er en grund til, at man for eksempel ikke har lavet en digital patruljevogn endnu, som rykker ind, når folk anmelder digitale krænkelser. Vi halter bagefter. Og det er det, vi skal op i gear på. Så jeg skyder ikke skylden på politiet, for de vil sådan set gerne hjælpe alle de krænkede, der kommer til dem. Vi skal højere oppe i systemet. Der, hvor fordelingen af ressourcerne sker, siger Miriam Michaelsen.

Her på avisen Danmark interviewede vi for nylig ligestillingsminister Karen Ellemann (V) om digital chikane, og hun nævnte blandt andet, at man fra regeringens side vil hæve strafferammen i den her type sager fra seks måneder til to år. Er det en del af løsningen?

- Jeg tror, at det, der løser problemet, er, at vi ændrer processerne, og at vi ændrer samfundsholdningen til den her form for kriminalitet. Det vil sige at kigge på, om de enkelte personer kan retsforfølges, og det bliver de ikke i tilstrækkelig høj grad nu. Der findes ikke noget digitalt beredskab til at efterforske sagerne, der er ikke et relevant samarbejde mellem de digitale platforme og politiet. Og det er det, der skal til. Det første skridt på vejen er, at vi overhovedet får taget henvendelserne alvorligt og ført sagerne i retten. Og vi har jo rammer helt op til seks måneder. De bliver jo på nuværende tidspunkt ikke brugt, kan jeg sige, så at hæve strafferammerne virker måske i nogle situationer, og i andre situationer handler det bare om, at vi skal have gjort noget ved de sager, der er.

- Når jeg taler med politiet, sker det jo tit, at de nedprioriterer sager om digitale sexkrænkelser, fordi de får et overfald eller en voldtægt ind fra sidelinjen. Det er også alvorlige kriminelle handlinger. Men når man nedprioriterer sager om sexkrænkelser, er det fordi, man ikke forstår, at det her kan resultere i posttraumatisk stress, og at folk får ødelagt deres liv.

Så der ligger også et samfundsopdrag i det? 

- Ja, og vores forsøg på at løse det er at dele viden. Det gør vi bedst ved at sætte de relevante aktører sammen og få dem til at forholde sig til det problem, vi står overfor, og hvilke udfordringer, vi hver især har. Vi skal have synliggjort konsekvenserne ved den her type kriminalitet. Og på samme måde kan man sige, at det først er, når vi får arbejdet med tabuet om at sige det højt, at man er blevet digitalt krænket, at vi rent juridisk kan gøre noget og derved også kan få ændret samfundsholdningen. Dét kræver, at vi taler sammen på kryds og tværs, siger Miriam Michaelsen.  

Faste rutiner og samarbejder

Hvis man kigger lidt frem i tiden, hvad håber I som forening at have opnået?

- Jeg håber, vi har fået rykket på nogle normer og nogle adfærdsmønstre. Og jeg håber, vi har fået systematiseret sagsbehandlingsprocessen i den her type sager. Det kunne være godt, at digitalt sexkrænkede også fik en bistandsadvokat til at hjælpe dem. Der burde være nogle fuldstændig faste rutiner omkring dokumentation og sikring af beviser. Vi skal have faste samarbejder mellem sites og medier som XHamster, Pornhub, Facebook, Google, som jo blandt andet er de steder, hvor billederne florerer. Så jeg håber på, der bliver etableret faste rutiner og seriøse samarbejder.

- Jeg kan ikke løse mine opgaver som advokat, før det her fungerer bedre, og det gør det ikke lige nu. Og så må jeg jo løse det på et højere plan, hvis jeg skal kunne gøre mit arbejde, siger Miriam Michaelsen.

"Hvad fanden gør jeg?"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce