Højesteret stadfæstede torsdag, at fire personer med psykiske handicap ikke må stemme ved folketingsvalg.

Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg.

Det skyldes, at de har en værge til at varetage deres økonomiske sager og fået frataget deres retlige handleevne.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

I en dom torsdag har Højesteret besluttet, at fire mennesker med mentalt handicap ikke kan få stemme.

De fire har fået frataget retten til at stemme ved folketingsvalg.

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten:

* De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.

* Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.

* Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

* De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.

* Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

* Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

* Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye.

* Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.

Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

I en dom torsdag har Højesteret besluttet, at fire mennesker med mentalt handicap ikke kan få stemmeret ved folketingsvalg.

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten:

* De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.

* Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.

* Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

* De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.

* Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

* Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

* Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye.

* Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, anses som umyndiggjorte.

Efter grundlovens paragraf 29 har personer, der er "umyndiggjort" ikke valgret til Folketinget.

Uanset, hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015, slår Højesteret fast.

Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.

Martin Rosenlind, der er kognitivt handicappet og førtidspensionist, er en af de fire, som havde lagt sag an. Han fortæller, at han er nedtrykt efter dommen.

- Jeg synes, at det er uretfærdigt, at de ikke lytter til os.

- Det er ærgerligt, at vi har tabt, men vi kæmper videre ved menneskerettighedsdomstolen i Frankrig, siger han.

Han er underlagt værgemål, fordi han har svært ved at styre sin økonomi selv.

Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.

De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.

Det blev muligt med en lovændring i 2016.