Det vil koste menneskeliv, når hedebølger i 2050 bliver voldsomt varmere end i dag.
I 2050 bliver hedebølger hele fire grader varmere end i dag, og de vil vare længere tid, siger en hollandsk forsker. Det vil også betyde, at flere mennesker dør af varme.

- Om et par årtier vil vi se tilbage på nutidens hedebølger og grine. Vi vil opfatte dem som dejlige og kølige, siger seniorforsker Andreas Sterl fra Royal Netherlands Meteorological Institute i forbindelse med en videnskabelig artikel, som snart bringes i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Andreas Sterl har udviklet nye computermodeller, der viser, at de ekstreme temperaturer om 50 år vil stige med dobbelt så meget som gennemsnitstemperaturen - og det indebærer ifølge Sterl, at hedebølger bliver fire grader varmere end i dag, skriver Videnskab.dk.

Konsekvensen er, at Danmark i 2050 kan risikere hedebølger som dem, sydeuropæerne blev ramt af i 2003 og 2006. I 2003 døde næsten 15.000 franskmænd under den hedebølge, der slog hen over Europa.

Intet beredskab

Den ekstreme varme kom helt bag på både befolkning, regering og sundhedsvæsen. Ministre og læger var gået på ferie og efterlod befolkningen i stikken. Indtil da havde man ikke opfattet høj varme som en væsentlig risiko i Frankrig, så der var ingen beredskabsplan for hedebølger.

I store dele af USA, Sydeuropa og Australien vil man nå temperaturer langt over 40 grader, og ifølge Andreas Sterl bør de ekstreme temperaturforandringer have meget større fokus fra myndighedernes side end i dag.

Klimaforsker, ph.d. Martin Stendel fra DMI siger, at de nye resultater bekræfter, at vi med stor sandsynlighed vil opleve markante temperaturstigninger under fremtidens hedebølger.

Større stigning i Danmark

- Der er en tendens til, at den benyttede beregningsmetode giver lidt for høje temperaturer, men den statistiske usikkerhed er alligevel så lille, at tendensen er sikker nok. Derudover viser resultaterne, at Holland og derfor formentlig også Danmark vil se endnu kraftigere temperaturstigninger under hedebølger end i øvrige dele af verden. Måske endda op mod syv-otte grader, siger Martin Stendel.

I Danmark er man på baggrund af erfaringerne fra Frankrig ved at overveje, om vi også her skal have beredskaber og varslingssystemer ved hedebølger, oplyser Lis Keiding, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Hun koordinerede det sundhedsfaglige arbejde i forbindelse med regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, der blev fremlagt som oplæg i september 2007.

Højere dødelighed

- Vi har set på hedebølgerne, som kan give ekstra dødsfald, og her har Danmark ikke været særligt ramt af hedebølger, men dødstal viser kun toppen af isbjerget. Mange bliver indlagt på grund af dehydrering, fordi de får for lidt at drikke. Hvis vi får varmere vejr, kan vi vente højere dødelighed, siger Lis Keiding til Videnskab.dk.

Hedebølger er især farlige for ældre mennesker, der risikerer at få for lidt væske og i yderste konsekvens dø af hedeslag. Det ventes også, at vandet i havene bliver varmere med større risiko for, at badende får infektioner, og der kan i det hele taget komme et ændret infektionsmønster med et forandret klima. Desuden forudser tilpasningsstrategien flere problemer med indeklimaet i boliger og institutioner.

- Læger skal fremover under hedebølger være endnu mere opmærksomme på hedeslagssymptomer og dehydrering, og uddannelse af plejepersonale i kommunerne bør også i højere grad fokusere på, hvordan ældre undgår problemer i varmen, siger afdelingslæge Lis Keiding.
  • fyens.dk