43-årige Arne Lykke er lam i hele kroppen og har brug for hjælp døgnet rundt. Han mangler to hjælpere.
Arne Lykke er totalt afhængig af sine 10 hjælpere. Han lider af den svære grad af muskelsvind, ALS. Sygdommen har gjort ham lam i kroppen og har frarøvet ham evnen til at tale og trække vejret selv.

Hjælperne er hos ham på skift 25 timer ad gangen. De seneste måneder har de dog været der oftere. De må arbejde ekstra for at dække de to fuldtidsstillinger, der lige nu er ubesat.

Vilkår og løn

Mandag til fredag fra kl. 7-17 får en handicaphjælper 110,82 kr. i timen. Fra 17-23 er lønnen 133,96 kr. i timen.

Lørdag fra 17-23 er lønnen 137,55 kr. i timen. På søn- og helligdage er timelønnen 160,69 kr.

Jobbet er med ferieløn, som udgør 12,5 procent af lønnen.

Der er mulighed for pensionsordning efter tre års ansættelse, hvis man er over 25 år.

Barsel og sygdom er ikke betalt, da jobbet som handicaphjælper er timelønnet.

- Det er virkelig svært at finde hjælpere. Det lille udvalg af ansøgere betyder, at jeg bruger meget lang tid på at finde den rette, for de faglige kvalifikationer skal være i orden. Når man har respirator, råder hjælperne jo over ens liv, forklarer han.

Det er ikke kun Arne Lykke, der har problemer med at finde hjælpere. Hos Danske Handicaporganisationer lyder meldingen, at alle handicapgrupper, der får bevilliget hjælp, har samme problem.

Sorte udsigter

- Lav arbejdsløshed og de unges hurtigere vej gennem uddannelsessystemet betyder, at der - ligesom i andre servicefag - mangler hænder, mener Jørgen Lenger, udviklingschef hos Muskelsvindfonden.

Og ny lovgivning, som træder i kraft fra januar 2009, vil gøre det endnu sværere for handicappede at finde en hjælper, mener Jørgen Lenger.

- Med den nye lovgivning, der udvider hjælpeordningen til flere grupper, vil antallet af hjælpeordninger vokse og langsomt fordobles. Der bliver bare ikke flere hjælpere, vurderer Jørgen Lenger.

Stig Lanvad, formand for Danske Handicaporganisationer, deler denne frygt.

Ikke højere løn

- Ideen om at skabe større muligheder og fleksibilitet for en større gruppe bliver ikke en realitet, hvis ikke politikerne giver hjælperne bedre løn og arbejdsvilkår, argumenterer han.

Men handicaphjælperne skal ikke forvente, at der går flere penge ind på lønkontoen i nær fremtid. I hvert fald ikke hvis man spørger Christian H. Hansen, socialordfører fra Dansk Folkeparti.

- Jeg tror ikke på, at mere i løn nødvendigvis er den eneste vej at gå, men det er noget, vi konstruktivt vil gå i dialog med de andre partier om, siger han.

Han bakkes op af Social- og Ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby (V). Hun mener, at det er at skyde over målet at kalde lovgivningen spildt.

- Vi har aftalt, at vi netop skal se på løn og arbejdsvilkår for handicapmedhjælperne i efteråret, så det ligger i kortene, at det skal være en del af den finanslov, som skal vedtages til december, forsikrer ordføreren.

Arne Lykke vil gerne kunne give sine medarbejdere mere i løn. Han mener, at en timeløn på 110,82 i timen er alt for lidt. Lige nu er han bare spændt på, om den planlagte rejse til Polen om en måned kan realiseres. Hvis ikke han finder ny hjælper snart, må han nemlig aflyse.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
- En banal fejl, så dør jeg

- En banal fejl, så dør jeg

Unge undgår handicapjob

Fem typiske opgaver