Grundstødning ved Svendborg og Odense: Skibene havde ingen lods ombord

Det 90 meter lange fragtskib Famita blev efter grundstødning i Svendborgsund trukket fri natten til søndag. Mange grundstødninger som disse kunne undgåes, hvis der var en lods ombord, mener formanden for Danske Lodser Lars Sigvardt. FOTO: Ole Grube

Grundstødning ved Svendborg og Odense: Skibene havde ingen lods ombord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var ingen lods ombord til at vejlede om det lokale farvand, da to skibe i julen stødte på grund i Svendborgsund og Odense Fjord. Danmark er alt for liberal, hvad angår lodspligt i de danske farvande, mener formanden for Danske Lodser, Lars Sigvardt.

To udenlandske skibe fra Bahamas og Antigua og Barbuda måtte i juledagene trækkes fri efter en grundstødning i henholdsvis Odense Fjord og Svendborgsund.

Ingen af skibene havde en lods ombord til at vejlede om de lokale farvandsområder. En lods er en højtuddannet skibsfører, hvis arbejde består i at hjælpe og rådgive et fartøjs skibsfører med at føre skibet igennem lokale farvande.

Det er kun lovpligtigt i Danmark, hvis skibene har en vis størrelse eller sejler med særlig farlig last, såsom olie eller kemikalier.

Og det ærgrer formanden for Danske Lodser, Lars Sigvardt.

- Vi er utrolig liberale i Danmark på det område. Vi tillader for eksempel krydstogtskibe at sejle ind og ud af Københavns Havn uden en lods ombord. Det er det eneste sted i verden, hvor det er tilladt. Det er helt fuldstændig gak, mener han.

Risikoen for uheld bliver nemlig betydeligt større, når der ikke er en lods ombord, forklarer han.

- Langt de fleste kaptajner i dag er fra udlandet, ofte fra Rusland, også selvom rederiet er dansk. Og de har ingen lokalkendskab. De aner med andre ord ikke, hvad det er, de sejler rundt i, medmindre de har en lods ombord, siger han.

Vi er utrolig liberale i Danmark på det område. Vi tillader for eksempel krydstogtskibe at sejle ind og ud af Københavns Havn uden en lods ombord. Det er det eneste sted i verden, hvor det er tilladt. Det er helt fuldstændig gak.
Lars Sigvardt, formand for Danske Lodser
Hvad er en lods?
En lods er en kaptajn, der kommer ombord på et skib og overtager styringen i det farvand, han eller hun har særlig kendskab til.Lodsen har indgående viden og indsigt i de farvandsområder, som skibet skal sejle gennem, herunder også hvordan de andre skibe, færger, fiskere og sejlskibe normalt opfører sig i farvandet.

Risikoen for uheld mindskes derfor væsentligt, når der er en lods ombord.

En lods er en højtuddannet skibsfører, der igennem mindst fem år er oplært til at hjælpe skibe sikkert ind til- eller ud fra havne eller igennem de kystnære danske farvande. For at blive lods i Danmark skal ansøgeren have sejlet til søs i 15-20 år, heraf en længere årrække som overstyrmand eller kaptajn.

Danmark er et af de lande i verden, der har den mest lempelige lovgivning omkring lodser. For eksempel må et krydstogskib, uanset størrelse, sejle ind og ud af Københavns Havn uden en lods ombord. Danmark er det eneste land i verden, hvor det er tilladt.

Det koster 70.000-80.000 kroner at have en lods ombord på hele den anbefalede strækning.

Kilde: Danpilot og Danske Lodser

Ikke kaptajnernes skyld

Lars Sigvardt har dog ikke noget at udsætte på de to kaptajner, der stødte på grund i Odense Fjord og i Svendborgsund.

- Det er ikke deres skyld, at lodsen er sparet væk. De agerer fuldstændig inden for bekendtgørelsen, og de kender ikke farvandene. Det er politisk, den er gal, og det er kaptajnerne, der bliver ofrene. Derfor vil vi rigtig gerne have gjort noget ved den lovgivning, lyder det fra Lars Sigvardt.

Skibene får ikke nogen bøde, hvis de støder på grund. Det sker kun, hvis kaptajnen er påvirket af alkohol, eller hvis han eller hun ikke underretter Søværnet om grundstødningen inden for den halve time, som loven foreskriver, som det var tilfældet med grundstødningen i Odense Fjord.

- Det er skibenes ansvarsforsikring, som skal dække udgifter forbundet med en grundstødning. Det er ikke noget, vi skatteydere betaler for, forklarer Lars Sigvardt.

Han understreger dog, at det i Danmark sjældent går helt galt, når skibe støder på grund, fordi jorden er meget blød-

- Der sker som regel ikke værre ting, end at der går hul på en ballasttank, forklarer han.

Grundstødning ved Svendborg og Odense: Skibene havde ingen lods ombord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce