En ny gaslinje er baggrund for forhandlinger med Polen om grænsedragning i Østersøen. Indtil videre blokerer uenighed for milliardprojektet Baltic Pipe.

En uafklaret strid om grænsen mellem Danmark og Polen i Østersøen blokerer for, at gasprojektet Baltic Pipe til 12 milliarder kroner kan gennemføres.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Derfor indleder de to lande i næste uge forhandlinger om grænsen, oplyser Udenrigsministeriet i en e-mail til avisen:

- I forbindelse med det forberedende arbejde for Baltic Pipe er der opstået behov for at få afklaret den udestående grænsedragning i Østersøen mellem Bornholm og Polen. Derfor genoptages forhandlingerne nu.

Baltic Pipe skal transportere norsk naturgas fra Nordsøen i en rørledning hen over Danmark og videre ud under Østersøen til Polen. Projektet skal ejes af den danske og polske stat.

I sommer underskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Polens premierminister en aftale om, at Baltic Pipe skal etableres.

Det kræver en afklaring på grænsestriden, da de to landes myndigheder ikke kan udstede de nødvendige tilladelser til forundersøgelser og etablering, uden at man ved, hvilket territorium de hver især har jurisdiktion over.

Grænsen blev også forsøgt afklaret i 2006, da Gazprom forberedte gasledningen Nord Stream. Russerne ønskede i den proces at lægge rørledningen i den del af det omstridte område, som Danmark mener er dansk.

Men det ønske blev afvist af danske myndigheder med den begrundelse, at grænsen ikke var aftalt. Polen påberåber sig jurisdiktion over samme område.

Derefter endte Nord Stream tættere på Bornholm.

Gazprom har nu søgt om at anlægge Nord Stream 2 langs den første rørledning.

Men i modsætning til for ti år siden er der nu stor modstand i Folketinget mod at give russerne tilladelsen. Hvis det ender med et nej fra dansk side, skal Nord Stream 2 finde en ny rute.

Paradoksalt nok kan de nye grænseforhandlinger, der skal bane vejen for Baltic Pipe, ende med også at genåbne området for den russiske ledning.