Haveklar

Foråret er kommet, men i drivhuset har det været der længe. I dag og de kommende mange søndage giver haveekspert Lars Lund tips og råd om haven.

Drivhussæsonen er begyndt, men nattefrosten har gjort forholdene kummerlige, så faktisk er vi ikke rigtig kommet i gang. Men nu sker det. Drivhuset har sin helt egen klimazone.

Når solen står højt på himlen, varmes huset kraftigt op. Derfor skal du allerede nu lufte godt ud i drivhuset.

Start sæsonen med at flytte alt ud af huset og gør grundigt rent. Brug en havesprøjte med sæbevand, den kommer ind i alle kroge. Skyld godt efter med rent vand. Vask ude og inde. Nu er chancen for skadedyr mindre, og der kommer lys ind i drivhuset.

Fem ting du skal i drivhuset lige nu

1) Gør drivhuset grundigt rent, inden du sætter nye planter ind. Brug sæbevand i en havesprøjte, så kommer du ind i alle kroge.2) Overvej, hvad du vil have i dit drivhus i år. Måske skal du prøve helt nye ting i huset.

3) Beslut dig for hvilket vandingssystem du vil have. Der findes drypvanding, siveslange med ur og den gode gammeldags metode med vandkanden.

4) Køb ikke tomatplanter for tidligt. Lad planteskolen passe dine planter til midt i maj, ellers går de i stå i udviklingen.

5) Gør bede klar, hvis du dyrker i bede. Udskift ti centimeter af det øverste jordlag. Dyrker du i kapillærkasser, så gør dem rene. Vask især gødningsrester, der har krystalliseret sig, væk.

Så er du klar, men hvad vil du bruge dit hus til i år? Skal du meget ud at rejse, skal det måske være et driverhus. Drivhuse er generelt gået fra at være rene produktionshuse til også at være steder, mennesker driver i.

Tidligere gemte man de små huse lidt i baghaven, men i takt med, at ude- og indeliv generelt smelter sammen, har drivhuse i dag fået en mere central plads i haven.

Vores klima skifter ofte mellem varme og kulde, og så er det dejligt at kunne nyde haven bag lidt lunere rammer.

Søndag i haven

Avisen Danmark går sommeren i møde med haveekspert Lars Lund.

Hver søndag giver han råd og tips, som du kan bruge i din egen have eller vindueskarm.

Lars Lund er tilknyttet Haveselskabet med speciale i drivhuse og økologi og er derudover forfatter og journalist.

Følg med fra i dag.

Derfor er drivhusene blevet større både i areal og især i højde. Mens man for ti år siden sagde, at et hus ikke måtte være mindre end 10 kvadratmeter, er tallet nu minimum 12.

At arealet ikke nødvendigvis er endnu større, skyldes især, at det, man kalder trempelhøjden, er steget, så de fleste nu kan stå fuldt oprejst helt ude ved sidevæggen.

Det giver en rigtig god rumfornemmelse og meget mere plads til både planter og mennesker.

Nye planter

Når man har dyrket tomater nogle år, får man lyst til noget andet, og måske skal du overveje noget helt andet i år.

Det kan være roser, oliven, fersken, figen og citrusfrugter, og den slags planter passer utrolig godt i et hus, hvor man også vil nyde det. På det seneste er også udviklet små brændeovne, der passer ind i det kombinerede drivhus/driverhus/hygge og grønne planter.

Midtergangen

Det stigende behov for at kunne bruge sit drivhus mere, betyder også en ændring af indretningen. Midtergangen med to bede er på vej ud. Nu skal der være belægning af tegl. Her kan man sætte planter i krukker, kapilærkasser eller tage et flet ud og lave et bed til en plante.

En vin har altid været populær i drivhuset, men med den større højde på huset kan man nu ved hjælp af wire på langs eller tværs lave et sydlandsk levende tag, hvor druernes ranker ledes hen, og klaserne hænger ned.

Det kan laves i enten hele huset eller i halvdelen af huset. Ofte løser det også det største problem, når solen skinner, nemlig for meget varme.

Det er altid vigtigt at have minimum fire vinduer i taget, der kan åbnes, plus meget gerne en dobbelt stalddør, der kan åbnes mere eller mindre op, så varmen kan komme ud.

Du kan selvfølgelig også bruge skyggegardiner, der findes i alle mulige udgaver. De grønne er mest til udvendig skygge, hvide er til indvendig brug.

Ud med tomaterne

Tomater og agurker er altid dejligt, og faktisk kan du dyrke tomater ude i det fri og få succes med det.

Vi glemte bare det med tomaterne i haven, da hobbydrivhusene kom frem.

Skal du meget på ferie, kan det være en rigtig god idé at dyrke tomaterne et lunt sted i haven frem for drivhuset.

Tomater, der dyrkes ude, kan stort set klare sig selv.

Roden søger langt ned i jorden, og grundvander du et par gange i starten, er det nok.

Jeg gjorde forsøget i den forgangne sommer og havde rekordudbytte. I princippet kan du bruge alle sorter, men se efter udendørs sorter som f.eks. den smagsfulde Gemini, så slår det ikke fejl.

Lækre kumquat

Mange har de helt små gulorange citrusfrugter kumquat i deres hus og mest til pynt, og mange har oliven, hvis frugter de ikke helt ved, hvad de skal stille op med.

Af kumquat kan du lave en lækker likør eller marmelade med en dejlig stærk smag.

Prøv for eksempel en likør til hygge i drivhuset.

Gør 20 kumquat rene. Prik huller i de fleste med en tandstik. Skær ca. fem over i halve stykker. Rengør et syltetøjsglas eller andet, som dine kumquat kan komme i. Hæld 70 ml gin eller Brøndum-sn i glasset. Gin giver likør, og snaps giver kumquat-snaps. Vil du lave likør, fylder du 2 ½ kop sukker i din gin. Stil det mørkt i tre-fire måneder. Vend det med mellemrum.

Oliven

Skyl olivenfrugterne godt. Læg dem i en gryde med lidt citronsaft og nogle krydderurter og dæk dem med et tyndt lag salt. Lad dem ligge et køligt sted i ti dage. Vend dem i lagen en gang om dagen i de ti dage.

Skyl nu alt saltet væk. Læg dem i en bageovn ved 70 grader. Lad lågen stå på klem og varm i fire timer. Læg dem i et glas og fyld jomfruolie og lidt chili i.

Se mere på YouTube om oliven og kumquat.

Tomater og alt det andet

Sorter af tomater er altid et diskussionsemne. Golden Sunrise, Elin, Gourmet og Gemini er alle sorter, der falder i manges smag, men ellers er næsten alle de små cherrytomater ganske smagsfulde.

Blandt agurkerne er det især skoleagurkerne, der hitter. Det har også noget med udbytte at gøre, de giver godt, og det er en robust sort.

Alle peberfrugter starter med at være grønne, for så at blive gule, røde eller i retning af sorte. Chili og grøn peber er så tæt beslægtet, at der egentlig er tale om to forskellige sorter inden for slægten Capsicum. En almindelig grøn peber har altså to farver, grøn når den er umoden og herefter en anden farve, ofte rød. Jo længere den røde sidder, jo mere sød, mens chili bliver stærkere af at sidde længe.

  • fyens.dk