Genopstået

Playlistekulturen bliver udfordret fra fortiden af kassetten. En modbevægelse ser ægthed i kassettebåndets bøvl og båndsus.

Jonas Torstensen er en del af en overraskende trend: Kassettebåndets comeback.

Jonas køber kassettebånd med alternativ musik. Og på sit drengeværelse i Odense har han startet sit eget pladeselskab, hvor han udgiver kassetteindspilninger.

Jonas vender vi tilbage til, når vi har fået bekræftet kassettens genkomst af Rasmus Rex Pedersen, der forsker i musikbranchen. Han er adjunkt ved Roskilde Universitets institut for kommunikation og siger:

- Der er en grundliggende vækst i salget af kassettebånd, ligesom der længe har været i salget af vinylplader, siger han.

Derfor er kassettebåndet tilbage

Det kan være svært at forstå, at kassettebåndet har hængt fast og nu oven i købet er på fremmarch. Her er 5 forklaringer:
  1. Det er ikke digitalt. Det er godt, at kassettebåndet langtfra kan hamle op med den digitale rene lyd. Der er nemlig opstået en efterspørgsel efter noget, der ikke er digitalt. Det er en kvalitet at være noget andet.
  2. Du kan røre ved det. Flere vil gerne have et fysisk medie, de kan holde i hånden. For båden vinylpladen og kassettebåndet gælder den taktile kvalitet i at kunne røre, kigge og studere coveret. Og så kan kassetten være i lommen.
  3. Lyden. Kassettebåndet har sin egen lyd. Det som nogen kalder båndstøj, ser andre som en ambient og ægte lys, som bidrager og tilføjer noget til musikken. Det er mest i alternative musikgenrer.
  4. Det er undergrund. Det er nemt og billigt at indspille og kopiere, og derfor er der mange alternative musikere, der kan udgive ganske små oplag, som for eksempel sælges i forbindelse med koncerter. Det gør også kassetten mere eksklusiv.
  5. Samlerobjekter. De fleste kassetter udkommer i ret små oplag, hvilket gør dem til samlerobjekter. Både fordi det kan være en sjælden indspilning, og fordi der ofte er gjort noget særligt og unikt ud af omslagene.

Rasmus Rex Pedersen ser tendensen som en modreaktion på den digitaliserede musik, som er så nemt tilgængelig alle steder via tjenester som f.eks. Spotify.

- I dag forbruger vi stort set musik udelukkende digitalt. I den flygtige playlistekultur kommer den nye musik gnidningsfrit til os. Det er i udgangspunktet positivt, men der er opstået en modbevægelse og en efterspørgsel efter det, der netop ikke er digitalt. Kassetten og vinylen giver lidt mere modstand. Man skal forholde sig til et helt værk, man skal rejse sig op og vende båndet, og man skal spole det tilbage til starten. Det opfordrer til mere aktiv lytning, når man investerer lidt mere, og for nogle giver det en større oplevelse, siger Rasmus Rex Pedersen.

Der er både nostalgikere, der genopdager kassettebåndet, og unge, der finder det mærkelige plasthylster med bånd i fascinerende. Selv kassettens særlige båndsusende lyd er spændende i den generation, der ikke er vokset op under kassettebåndets tid.

- Nogle ser en kvalitet i den analoge lyds utilstrækkelighed. De hører måske punk eller alternativ rock, og de oplever, at båndets lidt støvede kant bidrager med noget. Men hvis man foretrækker poleret pop eller klassiske symfonier, er det nok ikke kassettebåndet, man går efter, siger Rasmus Rex Pedersen.

Debutpladen udsolgt

Og nu skal vi tilbage til Jonas Torstensen. Han er knap fyldt 14 år, og han er blind, men har er i den grad hørende. Han er en musik- og lydentusiast, der ved alt om undergrund og modbevægelse, og han mener, at vinylpladens popularitet har skabt plads til kassetten:

- Vinylpladen er blevet så populær, at der er nogle multinationale pladeselskaber, der har sat sig på produktionen, siger Jonas Torstensen.

Nogle af de små labels, der havde vinylpladerne for sig selv, er blevet udkonkurreret, forklarer han. Det hul er i nogen grad ved at blive fyldt ud af kassetten, og den særlige lyd, der hører med:

- Det skratter lidt, men det er meget charmerende. Båndstøjen kan også noget, og den rene lydkvalitet er slet ikke det vigtigste for mig, siger Jonas Torstensen.

Han har startet "Pladeselskabet Pladeselskab", hvor han udgiver alternativ musik. Det er et nicheområde, hvor kassetten har sine fordele:

- Jeg sætter et masterbånd i og kopierer det til tre nye bånd i 16-dobbelt hastighed. Det er sindssygt nemt og billigt at lave. Man er herre over alt selv - lige fra indspilning til håndlavede kreative covers, siger Jonas Torstensen, der typisk sælger sine bånd for 25-75 kroner.

Han har også udgivet et bånd med sin egen musik, og første oplag var revet væk på under et kvarter. Alle 18 bånd.

Der er selvfølgelig udgivere, der er noget større og mere professionelle end Jonas Torstensens lille pladeselskab, men netop tilgængeligheden, prisen og det eksklusive er en del af forklaringen på, at kassetten finder fans i en ny generation, bekræfter adjunkt Rasmus Rex Pedersen.

Og spørger man Jonas Torstensen, bliver båndet i undergrundsmiljøet:

- Kassettebåndet bliver aldrig lige så populært som vinylen, siger han.

  • Byrne_Tommy_(2015)_004

    Af:

    Tommy er journalist på samfundsredaktionen og arbejder med stofområder som politik, sundhed og uddannelse. Han har tidligere arbejdet på erhvervsredaktionen og har også vikarieret som politisk reporter på Christiansborg. Tommy er gift (for anden gang), har to børn og bor mest i Odense men også på Langeland, hvor de har et fritidshus i Lohals.

Mere om emnet

Se alle
Genopstået: Da kvindebevægelsen blev vakt til live af en ny generation

Genopstået: Da kvindebevægelsen blev vakt til live af en ny generation

Genopstået: En rockmama giver aldrig op, Sanne er tilbage med både body og power

Genopstået: En rockmama giver aldrig op, Sanne er tilbage med både body og power

Genopstået: Brætspillet giver unge en velfortjent pause fra den teknologiske virkelighed

Genopstået: Brætspillet giver unge en velfortjent pause fra den teknologiske virkelighed