MEDICIN: Designerdrugs kaldes ny medicin, fremstillet specielt til hver sygdom
Han kan tage en dråbe blod på størrelse med en femtedel af en regndråbe. Sende den gennem en masse smart apparatur for til sidst at kunne analysere kromosomers enkelte gener, der er komplet umulige at se med det blotte øje.

Dataene behandles derfor på computere, der er opstillet på laboratoriet på Patologisk Institut, Odense Universitetshospital.

- Vi renser DNA op i de blodprøver, vi får tilsendt. Og så kan vi måle de syge celler, forklarer Niels Pallisgaard, molekylærbiolog med speciale i diagnostik for blod- og lymfeknudesygdomme.

Han er især blevet en vigtig mand i laboratoriet efter, at diagnosticering på genniveau er begyndt at vinde indpas på hospitalets afdeling X.

Han er den første molekylærbiolog på Patologisk Institut. Og det er ham, der ved hjælp af denne nye type diagnosticering via generne, kan stille den præcise diagnose, så lægerne kan finde frem til det helt rigtige præparat og behandle sygdommen.

Diagnose og genteknologi

Den molekylærpatologiske metode kalder overlæge på Patologisk Institut Niels Tinggaard den nye måde at stille diagnose på.

- Vi er helt nede på genniveauet i dag. Og sygdomme som knoglemarvskræft opstår netop, når der sker ændringer i generne. For eksempel kan et gen danne et abnormt antal proteiner, og det kan være årsag til, at der kommer en kræftknude, forklarer Niels Tinggaard om den nye metode, der kun har været anvendt på Patologisk Institut siden starten af årtusindeskiftet.

Med den nye teknik vil det være muligt at finde frem til de syge gener og dermed også finde behandlingen.

Behandlingen sker så med en ny type medicin - designerdrugs, eller velcade - som et medicinalfirma udvikler efter molekylærbiologen og lægens anvisninger.

- Medicinen påvirker det gen, der har en defekt. Og så bliver de forandringer, som defekten medfører, hæmmet, fortæller Niels Tinggaard.

Derfor er den helt rigtige diagnose så afgørende.

Symptomfri

Den nye medicin slår således dermed ikke cellerne ihjel, som for eksempel strålebehandling eller kemoterapi.

- Og behandlingen har heller ikke en helbredende effekt i traditionel forstand. Men symptomerne på sygdommen forsvinder, siger Niels Tinggaard.

Hvis man stopper behandlingen vil sygdommen højst sandsynligt bryde frem igen. Derfor skal designerdrugs bruges i kombination med anden medicin, mener Niels Tinggaard:

- Måske skal behandlingen kombineres med cellegift, så vi slår de syge celler ihjel - men denne gang uden også at ramme de raske.

Og Jens Oluf Pedersen, ledende overlæge på afdeling X, er enig.

- Vi går nu i gang med at kombinere behandlingen med velcade med de stoffer, vi kender i forvejen - som for eksempel kemoterapi eller stråler, forklarer Jens Oluf Pedersen.

Diagnosen er fremtiden

Jens Oluf Pedersen er enig med Niels Tinggaard i, at behandling med den nye måde at diagnosticere på via generne er fremtiden. Og udviklingen kommer til at gå stærkt.

I løbet af de næste tre til fem år vil metoden med at diagnosticere og derefter designe en individuel behandling blive mere udbredt.

- Det vil medføre en revision af begrebet helbredelse, fordi folk kan komme til at leve med sygdommen, men være symptomfri - og dermed raske, siger Jens Oluf Pedersen.

Og det vil også betyde, at det er nødvendigt, at diagnostik og behandling er stærkt integreret i et tværfagligt team, som tilfældet er det i dag på Patologisk Institut efter molekylærbiologen Niels Pallisgaard kom til.
  • fyens.dk