I kølvandet på de sidste dages debat og diskussion om kampråb og kvindelige fortegn har vi stillet to meningsdannere spørgsmålet: Er det hysterisk og langt over stregen, når et fodboldetisk råd skal diskutere kampråb fra et omklædningsrum? Ja, siger journalist og blogger Line Baun Danielsen. Nej, siger komiker Mads Brynnum.

Journalist Line Baun Danielsen
billede
I kølvandet på VM-kvalifikationen i Irland i november var der bl.a. klip fra det danske omklædningsrum, hvor der blev sunget "store patter" - som det er i tilfældet i mangt et omklædningsrum. Det har skabt debat i den seneste tid. Arkivfoto: Scanpix

Er det hysterisk og over stregen, at et fodboldetisk råd har skullet diskutere kampråb fra et omklædningsrum?

- Jeg synes, det er langt over stregen, og jeg synes faktisk, det er pjattet. Alle som er eller har været i sportsverdenen ved, at der her er en særlig jargon og en særlig tone. Og det uanset om det er mænd eller kvinder. Kvinder er ikke et hak bedre. Og hvis ikke der findes et lille frirum, hvor vi kan te os lidt uden for normerne, så tror jeg, vi bliver skøre i hovedet alle sammen. Det kan ikke nytte noget, at der er regler for alt. Jeg tror i virkeligheden, at hvis man får aflad i omklædningsrummet eller på skøjtebanen, opfører man sig pænere i andre sammenhænge, for så har man ikke behovet.

Mange på de sociale medier har de sidste par dage skrevet: "Lad nu bare mænd være mænd". Skal vi det og så ellers bare blande os udenom?

- Der er forskel på, om man råber det i det offentlige eller private rum. Råber man det efter en kvinde på gaden eller på en bar, er det noget helt andet, men det her foregår i et omklædningsrum i en særlig sammenhæng. Det kan virkelig ikke bringe mit pis i kog. Så længe det ikke er et udtryk for en generel holdning til kvinder, for det er her, jeg tror, man overfortolker udtrykket. Er det bedre at råbe, at de skal have tæsk? Tror små fodbolddrenge så, at det er i orden at give andre tæsk? Der ligger der også noget opdragelse. En ting er, hvad man finder på at råbe i en sluttet kreds, og ja, det er plat, men nogle gange har vi bare brug for at skeje ud.

Hvad tror du, det gør ved os som mennesker, og vores samfund, at vi har de her diskussioner?

- Det er sundt, at vi tager diskussionerne, men det er ærgerligt, hvis det går ud over det almene frisind, og at vi bliver så politisk korrekte, at man nærmest ikke tør åbne sin mund. Jeg siger ikke, man skal have grønt lys til at sige hvad som helst hvor som helst. Men jeg forholder mig helt specifikt til, at det her er en særlig jargon, som trives i et omklædningsrum. Det kan også være mandlige arbejdspladser, hvor der er en vis tone, og hvor der hænger Pirelli-billeder på væggene. Det er ikke nødvendigvis udtryk for manglende respekt for kvindekønnet, det er et udtryk for drengethed. Og vi er nødt til at have nogle fora, hvor vi kan få lov til at være dem, vi er. Konsekvensen kan også blive, at vi på grund af diskussioner som den her ikke længere tager for eksempel #metoo alvorligt. Og det ville være ærgerligt.

Komiker Mads Brynnum

Er det hysterisk og over stregen, at et fodboldetisk råd har skullet diskutere kampråb fra et omklædningsrum?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, der burde have været en voksen, der havde taget fat i de her spillere og sagt: "Synes I, det her er det rigtige signal at sende?". Der, hvor det giver mening at tage fodboldetisk råd ind, er jo, at DBU selv har delt denne her video på de sociale medier uden at tænke over, hvad det er for et signal, det sender. Jeg tror endda, de skrev: "Lyder det ikke smukt?" Det er jo nærmest 'Social Media 101', at man ikke deler ting, der småsexistiske, for så er man jo et fjols.

Mange på de sociale medier har de sidste par dage skrevet: "Lad nu bare mænd være mænd". Skal vi det og så ellers bare blande os udenom?

- Problemet med "let boys be boys" er netop, at det er en undskyldning for nederen opførsel. Og det er jo ikke fedt. Prøv at tænke på de piger, som ser op til fodboldlandsholdet og gerne selv vil spille på landsholdet en dag, og at de bliver reduceret til at være et par bryster. Og det er jo ikke fordi, det her er en kæmpe ting, men det er mangel på omtanke. Det, vi skal holde fast i, er, at det er okay at tage et eksempel på det, som jeg ville kalde nederen maskulinitet og stille spørgsmålet: Synes vi, det er en fed måde at omtale kvinder på? Og det har ikke noget med forbud at gøre, man skal bare vide, hvilke signaler, man sender. Jeg tror ikke de her spillere har tænkt over, at det er nederen, og derfor er det, jeg siger, at det havde været fint, hvis en voksen havde forklaret dem det på en stille og rolig måde.

Hvad tror du, det gør ved os som mennesker, og vores samfund, at vi har de her diskussioner?

- Problemet er, at det spreder sig som ringe i vandet, og nej, det her er ikke en kæmpe ting, men det underliggende budskab, også selvom man ikke tænker det sådan, er jo, at kvinder kun er noget værd som bryster. Der kan jo godt være et budskab, selvom man ikke har det som intention. Bos will be boys-kulturen er præcis den kultur, der leder til, at nogle tænker "jeg må gerne klappe en kvinde i røven, for hun kan jo bare sig nej, hvis det er". Nej. Tænk dig om. Tænk på, hvordan du gerne vil behandles. Og så er der mange, der siger "jamen, jeg ville ikke have noget imod et klap i røven". Jo, du ville, hvis det var hver dag og af en, der var større end dig.

  • Byline

    Af:

    Journalist og digital redigerende på avisen Danmark, den fjerde sektion, der udkommer med samtlige 13 af Jysk Fynske Mediers dagblade. Producer på faste tv-formater som #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen og Svane & Mylenberg.