22-årige Rikke Thagaard blev pludselig fyret fra sit job som social- og sundhedshjælper, efter hun havde lavet én fejl. Plejecentret i Horsens, hvor hun arbejdede, havde i forvejen været udsat for besparelser.

Horsens: Rikke Thagaard har altid været interesseret i gamle mennesker. I at snakke med dem og høre om deres liv. Til gengæld har det som ordblind været lidt af en kamp at gå i skole, fordi læsning og skrivning var hamrende svært.

Så var det helt anderledes, da hun kom i gang med at uddanne sig til social- og sundhedshjælper.

- Ældre, det har altid været mig, lyder det med et smil.

Engagementet blev også omsat til topkarakter på uddannelsen, hvor hun først var i praktik på plejecentret Ceres Centret, derefter Gefionshave, begge i Horsens. Her fortsatte hun som afløser, efter uddannelsen var i hus i efteråret 2013.

Og hun trivedes.

- Jeg kan især godt lide at have med de ældre, der er lidt svære, at gøre. Her skal man virkelig være på dupperne, fortæller hun.

En travl hverdag, som efter besparelser i januar i år blev endnu mere travl.

- Jeg var mest på aftenholdet. Mit elskede aftenhold. Hvor vi før var fem på en vagt - en på hver af de fire afdelinger og en springer, der ikke måtte forlade afdelingen, blev vi skåret ned til tre en halv til et hus med 44 beboere.

Det gav mange pressede timer.

Men Rikke Thagaard holdt fast i jobbet. Fortalte også lederen om sin oplevelse af arbejdspresset, som tyngede flere og flere af kollegerne.

- Jeg fik masser af ros for at gøre et godt stykke arbejde. Det var det, der gjorde mig glad, for her arbejder man med hjertet.

En travl hverdag

En dag i marts fik hun et opkald og blev bedt om at møde fredag klokken 14. Hun troede, hun skulle på arbejde, men blev i stedet fyret på stedet.

- Lederen udspurgte mig om mit arbejde hos en ny beboer. Beboeren havde ikke fået et af sine medicinpræparater, som jeg skulle have givet hende i fire tilfælde. Jeg beklagede meget, at jeg måtte have overset det.

Rikke Thagaard var helt i chok og skulle møde igen mandag. Beskeden var, at hun ikke havde behov for en bisidder. Det ville hun nu gerne have haft. På mødet fik hun at vide, at hun var fritstillet - beklagelser og forklaringer kom hun ingen vegne med.

- Den eneste forklaring, jeg havde, var, at vi har en rigtig travl hverdag med mange akutte ting. Eftermiddagsvagter, hvor man møder ind kl. 14, og huset med 44 beboere er bagud med opgaverne. Jeg fortalte om en eftermiddag, hvor jeg var alene i huset de første to timer af vagten sammen med en ny vikar, der ikke talte ret godt dansk. To timer, hvor der var så mange akutte opkald fra beboerne, at en af dem ikke fik hjælp til at komme på toilettet og havde et uheld. Om beboere, der ikke blev taget op fra middagssøvnen, og kaffen, de bare måtte drømme om.

Faktisk mindes hun slet ikke at have set det pågældende præparat.

Hun fortæller, at når personalet skal give beboeren medicin, skal den opbevares i en aflåst boks.

- Men der var ingen boks i beboerens lejlighed. En dag ledte jeg efter beboerens læbepomade, så jeg har ledt i grundigt i lejligheden. Heller ikke der så jeg det præparat, som beboeren skulle have haft. Havde jeg set det, ville alarmklokkerne have ringet, fortæller Rikke Thagaard, der erkender, at det er en alvorlig fejl at glemme noget medicin.

- Jeg har beklaget rigtig mange gange og erkendt min fejl. Det burde ikke være flovt at have fejlet første gang i løbet af fire år. Fejl bør man lære af, siger Rikke Thagaard.

Jeg fik den hårdeste straf

Hun påpegede også en anden pointe over for ledelsen, nemlig at der i første omgang var seks, der havde overset medicinen.

- Er det ikke et tegn på, at der er noget andet galt end så mange menneskers glemsomhed? Hvorfor er der ingen sygeplejerske eller assistent, der har sikret medicinen hos en ny beboer? Hvordan kan det være, det er fire social- og sundhedshjælpere, der bliver fyret, mens sygeplejersken og assistenten, der har et større ansvar, får arbejde på et andet plejecenter. Og hvad med lederen, som har det største ansvar, spørger hun.

Men i tilfældet Rikke Thagaard var der ikke noget at gøre, da hun mødte op på rådhuset til chefer og FOA-repræsentanter.

- Kommunens folk sagde, at de ikke havde tillid til mig.

Rikke Thagaard sagde, at de mistede en dygtig medarbejder, der tidligere havde advaret om, at arbejdspresset var blevet for stort og havde konsekvenser.

Hun fortæller om et pres, der betød, at medicinskemaer ikke altid blev tjekket, som de skulle, og at medicin blev glemt. At glemt medicin, som beskrives som utilsigtede hændelser, jævnligt lå og flød på kontoret, selv den skulle være bag lås og slå.

- Men jeg fik den hårdeste straf, man kan få. Jeg blev fyret.

Rikke Thagaard har derfor besluttet, at hun ikke vil søge job inden for ældreplejen igen.

- Jeg tænker på at søge arbejde inden for salg. Selv om jeg elsker at arbejde med gamle mennesker, vil jeg være bange for at lave en fejl igen. Og det har været en skræmmende oplevelse.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
4
Direktør: Et svigt der kunne bringe beboers liv i fare

Direktør: Et svigt der kunne bringe beboers liv i fare