Indsigt

8000 færre timer på landevejene blandt kunderne, 13 nedlagte stoppesteder og et hurtig-busrute-net, der måtte lægges i skuffen.

Det var nogle af de konsekvenser, som Fynbus måtte drage for de regionale ruter i 2016/17 som følge af færre passagerer og en udfordret pengepung. 2018 blev skudt i gang med en sparerunde, der ganske vist blev aflyst, fordi den bundede i regnefejl, men som ikke desto mindre satte ild under debatten mellem land og by og om busruterne på landet, hvor protesterne mod besparelserne var højlydte. Med god grund, lyder det fra professor Egon Noe, leder af Center for Landdistriktsforskning på SDU, som ikke mener, at storbyerne nødvendigvis er det lokomotiv for yderområderne, som storbyerne selv mener.

- Hvilken betydning har det for en landkommune eller et yderområde, hvis en busrute lukker helt eller delvist?

- Det er en selvforstærkende mekanisme. Når man nedlægger busruter og gør offentlig transport mindre udbredt, bliver man mere og mere afhængig af privatbiler, og det betyder, at dem, der ikke har det, ikke kan bo i landkommunerne.

- Hvilke konsekvenser har det?

- Det betyder f.eks., at børnefamilier vil tænke sig godt om, inden de flytter på landet. Det betyder også, at pensionister vil søge væk fra landområderne og må flytte ind til centerbyerne. Vi skal hele tiden gennemtænke den offentlige service, så den passer ind i vores tid, men det betyder også, at når du ikke kan klare dig med offentlige transportmidler i yderområderne, bliver du nødt til at have bil. Der er rigtig mange steder, hvor det reelt ikke er en mulighed at bo i landområderne, hvis du ikke har en bil, fordi du reelt ikke kan bruge bussen, når du skal handle, i skole eller til sport i nabobyen.

- Er det en generel udvikling?

- Vi kan se, at udviklingen er gået i den retning, at man hele tiden har forsøgt at spare penge på det offentlige i landdistrikterne, fordi der er et budget, der skal hænge sammen. Det offentlige udliciterer, og så kigger man efter den bedste forretning. Man kigger f.eks. på busruterne isoleret og ser, hvad der giver overskud, og hvad der ikke giver overskud. Det kan betyde, at man nedlægger de yderste afgange eller ruter, men den afledte effekt er, at det gør noget ved livsvilkårene på landet, når der ikke er en købmand, og der ikke er offentlig transport. Det er f.eks. også mest lukrativt at lægge fibernet i tæt befolkede områder, men hvis man vil understøtte udviklingen, må man tænke anderledes.

Artiklen fortsætter under grafikken

- Så en beskåret eller nedlagt busrute har reelt meget stor betydning?

- Ja, det er en del af en ond cirkel. Jo færre, der rejser med offentlige transportmidler, des mere negativt smitter det af på alt andet. Danmark er fysisk så lille et land, at det burde være muligt at lave et meget velfungerende offentligt transportsystem, der ikke var så dyrt, men jeg kører f.eks. med de samme tog, som jeg gjorde, da jeg var ung studerende i 1980'erne, og det er da forstemmende. Men klipper man en masse grene af et stort træ, så er der ingen næring til stammerne. Det er stammerne, der er den bedste økonomi i, men de er også afhængige af grenene.

- Hvis stammen er storbyen, så lyder argumentet fra f.eks. Odense, at den er lokomotivet, der trækker udviklingen for alle de mindre byer. Er det ikke sådan, det forholder sig?

- Det er den idé, der er om, at en stærk centerby får alting omkring sig til at blomstre op, og det er den metropol-tænkning, som har været meget styrende, og som også kører med København versus resten af landet. Men man kan ligeså godt argumentere for det modsatte.

- Hvordan det?

- For eksempel ved, at hver gang, du centraliserer et eller andet, suger du arbejdspladser fra yderområderne. Du får tilflytning og stigende huspriser i centerbyen, som der investeres i, og den bliver stærk, men det gør yderområderne ikke. Så derfor giver det ligeså meget mening at se på, om centerbyerne suger kræfterne ud af deres omverden frem for at styrke den.

  • Kim Skovsby

    Af:

    Jeg er journalist på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende. Her har jeg været ansat siden 2006, og jeg har dækket mange forskellige stofområder (bolig, mad, samfundsforhold), ligesom jeg i en årrække var lokalredaktør på redaktionen i Kerteminde. Jeg har været på erhvervsredaktionen siden 2014 og skriver blandt andet om privatøkonomi, social dumping og virksomheder. Jeg bor i Kerteminde og bruger bl.a fritiden på at ro havkajak.

Mere om emnet

Se alle
1
Fynbus-sagen: - Hvad i alverden vil I have, vi skal gøre uden vores bus?

Fynbus-sagen: - Hvad i alverden vil I have, vi skal gøre uden vores bus?