Fundings analyse: Løkke hiver Foghs gamle strategi op af skuffen

Thomas Funding, politisk redaktør. Foto: Michael Nørgaard

Fundings analyse: Løkke hiver Foghs gamle strategi op af skuffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Måske er der bare ikke et større publikum, hvis man går til valg på ren venstrepolitik.

Den lettere opgivende bemærkning faldt i en samtale, jeg havde med en topkilde i Venstre for snart fire år siden. Partiet havde lige vundet magten fra Socialdemokratiet, men tabt valget med kun 19,5 procent af stemmerne. Den ringeste valgtilslutning siden 1990.

Kilden, der skal forblive navnløs, refererede til, at Venstre i 2015 var gået til valg på et ret så borgerligt-liberalt valggrundlag. Lars Løkke Rasmussen havde på partiets landsmøde i 2013 præsenteret fem pejlemærker. Et af dem var, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Skatten skulle derfor ned for dem, der tjente mindst, og den offentlige sektor skulle ikke vokse. Klokkeklar venstrepolitik, der skabte begejstring i baglandet. Men altså mærkesager, der kun formåede at høste lidt under hver femte stemme.

Det var fem år siden. I denne weekend mødtes Venstre så igen til landsmøde. Det sidste inden valget.

Og ligesom i 2013 brugte Lars Løkke Rasmussen sin landsmødetale på at ridse det politiske projekt op. Hvad går han og Venstre til valg på denne gang. Men i modsætning til for fem år siden, var der denne gang ingen løfter om lavere skat.

- Ja, vi betaler meget i skat. Og skatterne kunne da bestemt også godt være lavere. Det er vi godt i gang med at gøre noget ved. Men omvendt får vi også meget igen, fortalte Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen i Herning.

"Men omvendt får vi også meget igen". Venstre går ikke til valg på at sænke skatten. Snarere tværtimod var Løkkes tale et langt forsvar for velfærdsstaten og de muligheder, den giver individet.

Det var meget tydeligt, at Venstre forbereder sig på et velfærdsvalg. Overalt i Herning Kongrescenter havde partiet hængt gigantiske bannere op med Venstres valgkampsslogan, "Frihed og Fællesskab". Trykt på en orange baggrund, som, hvis man ikke vidste bedre, så mistænkelig rød ud.

Frihed og fællesskab var også overskriften på Venstres seneste principprogram fra 2006. Det var dengang, Anders Fogh Rasmussen var statsminister, og der er da også store lighedspunkter mellem Foghs politiske linje og den valgkampsplatform, Lars Løkke Rasmussen præsenterede i denne weekend.

Under Anders Fogh var Claus Hjort Frederiksen chefstrateg. Han mente ikke, Venstre ville være i stand til at vinde valg, hvis partiet ikke formåede at sætte sig på velfærdsdagsordenen. Venstre måtte for alt i verden ikke skubbe de store vælgergrupper fra sig.

I nullerne skruede VK-regeringen derfor ned for den borgerlige økonomiske politik og pumpede i stedet penge ud i offentligt forbrug. Hjorts måde at tænke politik på blev så styrende for Venstre, at den internt i partiet blev døbt Hjort-doktrinen.

Det var ikke lige populært alle steder i Venstre, og en række uregerlige partimedlemmer med Søren Pind i spidsen formulerede de 10 liberale teser som modsvar. Som straf smed Fogh og Hjort dem ud i kulden i 10 år. Lars Løkke Rasmussen var ikke medunderskriver på teserne, dertil var han for klog, men de fleste havde den opfattelse, at han bedre kunne lide dem end Hjort-doktrinen.

Bemærkelsesværdigt er det derfor også, at det netop er Lars Løkke Rasmussen, der nu kopierer den gamle Hjort-doktrin.

Forklaringen på kursskiftet skal i høj grad findes i de sidste fire års parlamentariske kaos.

Sandheden er nemlig den, at Løkke ikke for alvor er lykkedes med det projekt, han gik til valg på i 2013. Godt nok har han leveret på sine fem pejlemærker, men på ingen måde i det omfang, han havde håbet. Drømmen om en agil etpartiregering, der kunne lave flertal til højre og venstre, forliste i krydsfeltet mellem Liberal Alliances kamikazekurs og Dansk Folkepartis krydsede arme.

Frihed og fællesskab er i høj grad en tilpasning af denne virkelighed. Lars Løkke Rasmussen er ved at lægge an til et væsentligt tættere samarbejde med Dansk Folkeparti. Det kunne man høre i talen, men også da Kristian Jensen tidligere på ugen udtalte, at de store reformers tid er forbi. Om tilnærmelserne kan ende i et regeringssamarbejde er stadig usikkert, men Løkke forbereder sig tydeligvis på muligheden.

Og så er der selvfølgelig også det med vælgerne. Der er et større publikum, hvis man blander lidt rød i blå. Det viste Fogh og Hjort. Og det leder os hen til et spørgsmål, der trænger sig på i venstrekredse: Hvis partiet gør alt det rigtige rent vælgermæssigt, hvorfor stiger man så ikke i målingerne?

Det mulige svar gør ondt. I en sådan grad at de delegerede til Venstres landsmøde kun turde hviske om det i krogene.

Er Lars Løkke Rasmussens person i virkeligheden årsagen til, at Venstre stadig ligger og roder rundt på under 20 procent? Sidder han stadig så uhjælpelig fast i hængedynget af bilagssager og partibetalte underbukser, at det er umuligt for partiet for alvor at løfte sig, så længe han er formand? Underordnet hvor meget rødt man så ellers blander i den blå farve.

Måske. Eller måske skal den nye kurs bare have lidt mere tid til at bundfælde sig hos vælgerne.

Fundings analyse: Løkke hiver Foghs gamle strategi op af skuffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce