Frygten for en ny konflikt fik lærere og kommuner til at strække våben

Anders Bondo Christensen og Thomas Gyldal smiler, og på maleriet i baggrunden bryder lyset igennem de mørke skyer. Kontrasten til de sidste syv års krig mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er slående. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Frygten for en ny konflikt fik lærere og kommuner til at strække våben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening er kommet op af skyttegravene, men bliver stadig mødt at dybt mistroiske lærere. Avisen Danmarks politiske redaktør mødte parterne til en samtale om, hvordan man sætter en streg over fortiden og kommer videre.

Lærerkonflikt: Det ligner en hverdagssituation. Anders Bondo Christensen og Thomas Gyldal i en sofa. Sammen. Smilene er store, og man fornemmer ligefrem en god, personlig kemi de to imellem. Men det er ikke hverdag. Eller det har det i hvert fald ikke været i syv år.

Anders Bondo Christensen er formand for Danmarks Lærerforening, og Thomas Gyldal (S) er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) udvalg for børn og undervisning.

Hver især er de repræsentanter for organisationer, der har bekriget hinanden siden 2011, da optakten til lærernes overenskomstforhandlinger i 2013 gik i gang. Men ikke længere. Nu sidder de sammen i sofaen i Danmarks Lærerforenings sekretariat i indre København.

- Krigen virker til at være slut, hvad var vendepunktet?

- Lad os nu være ærlige: Fordi en ny konflikt ville være katastrofal. Simpelthen. Og så må jeg sige: Jeg orkede ikke mere. Syv år, hvor vi hele tiden har tænkt i, hvordan vi kunne sætte en dagsorden, så vi kunne bringe KL i defensiven, og KL tænkte det samme om os, starter Anders Bondo Christensen, og Thomas Gyldal stemmer i.

- Hvis vi skal helt op på den store nagle, så havde vi i virkeligheden måske risikeret at slå folkeskolen i stykker, hvis vi havde gjort en syvårskonflikt til en 30-års-krig.

De vigtigste datoer i lærerkonflikten
- 2011. Optakten til overenskomstforhandlingerne går så småt i gang. Forholdet mellem KL og Danmarks Lærerforening er allerede her anspændt.- December 2012. Regeringen fremlægger sit forslag til folkeskolereformen. Hovedpunkterne i forslaget er en længere skoledag med mere undervisning og aktivitetstimer. Reformen forudsætter mere undervisningstid hos den enkelte lærer.

- December 2012. KL varsler et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, der fastlægger mængden af undervisnings- og forberedelsestid, som krav til overenskomstforhandlingerne. Lærerne protesterer.

- 27. februar 2013. Cirka klokken 00.30 ringer Michael Ziegler fra KL til Anders Bondo Christensen og erklærer forhandlingssammenbrud.

- 1. april 2013. 50.000 lærere lockoutes, og 557.000 folkeskoleelever kan ikke komme i skole i næsten fire uger.

- 25. april. Thorning informerer om, at regeringen griber ind i lockouten.

- Det offentliggøres, at SRSF-regeringen, V, DF og K er enige om den nye folkeskolereform.

- 15. februar 2015. KL's Michael Ziegler og DLF's formand Anders Bondo Christensen skriver under på en ny overenskomstaftale for lærerne. Som en del af aftalen er et forståelsespapir om arbejdstid. Heraf fremgår det, at parterne ikke kunne blive enige om en ny arbejdstidsaftale.

- 3. juni 2016. Der opstår uenighed mellem KL og lærerne om, hvordan skolelederen skal drøfte forberedelsestid med læreren. Sagen ender i Arbejdsretten, der konkluderer, at ledelsen ikke er forpligtet til at sætte tid på den enkelte lærers forberedelse.

- 27. april 2018 slutter det fem måneder lange forhandlingsforløb om en ny overenskomst for lærerne. Parterne er enige om en aftale, hvor spørgsmålet om arbejdstid udskydes. En kommission skal nu komme med anbefalinger til, hvordan arbejdstiden kan indrettes.

Kilde: Ritzau og Folkeskolen.dk

Børn og lærere siver fra folkeskolen

Siden konfliktens start i 2013 er andelen af børn i folkeskolen gået tilbage med to procentpoint til fordel for privat- og friskolerne. Ligeledes er antallet af unge, der søger ind på læreruddannelsen, faldet med omkring 15 procent.

- Har I med jeres konflikt i virkeligheden været med til at skade folkeskolen?

- Mistilliden mellem os har været med til at skabe mistillid til folkeskolen. Hvordan kan man have verdens bedste skole, hvis de, der driver den og arbejder i den, bliver ved med at diskutere, om man overhovedet kan drive skole, spørger Thomas Gyldal og bliver afbrudt af Anders Bondo, der mener, at konflikten har skræmt mange lærere væk fra folkeskolen.

- Det er også udfordringer med at rekruttere lærere. Det er en kæmpe udfordring.

- Kæmpe udfordring!, supplerer Thomas Gyldal, inden Anders Bondo fortsætter.

- Hvis du er lærer på en skole, hvor en stor del af dine kollegaer ikke har en uddannelse, er det endnu sværere at være lærer, det siger sig selv. Derfor kommer man hurtigt ind i en negativ spiral.

Ny start

Det er et forsøg på at stoppe denne udvikling, at lærerforeningen og KL har begravet stridsøksen. Et slags fornuftsægteskab, der blev indgået i en sen nattetime i april i Forligsinstitutionen efter fem måneders opslidende forhandlinger.

Egentlig havde Danmarks Lærerforening krævet en arbejdstidsaftale, men det kunne man ikke blive enige med Kommunernes Landsforening om. Lærerne ville have deres arbejdstimer låst i månedsnormer, hvor kommunerne ville fastholde en årlig norm, da det gav dem mere fleksibilitet og minimerede risikoen for overarbejde. Overenskomstforhandlingerne stod derfor på tærsklen til konflikt. Ligesom i 2013.

Men denne gang blev konflikten afværget. Eller i hvert fald udskudt. I sidste øjeblik blev parterne enige om at skyde spørgsmålet om arbejdstid til hjørnespark. En kommission blev nedsat, og den skal i slutningen af 2019 komme med anbefalinger til, hvordan en arbejdstidsaftale kan skrues sammen.

I mellemtiden forsøger Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening at genetablere samarbejdet centralt og lokalt. Og her et halvt år efter indgåelsen af overenskomsten er status god.

- Jeg var for nylig ude på en skole. De havde svært ved at få enderne til at hænge sammen. En af lærerne fortalte, at de brugte rigtig mange ressourcer på at sende lærerne på et bestemt kursus. Og man kunne mærke på ledelsen, at den også syntes, at det var lidt af en belastning. Det viste sig, at lærere og ledelse aldrig havde diskuteret, om de egentlig syntes, det gav mening, fortæller Anders Bondo.

Ifølge lærerformanden viser eksemplet, at den indgåede våbenhvile centralt har fået samarbejdet i kommunerne og på skolerne til at blomstre. Et billede Thomas Gyldal genkender.

- Problemet har jo været, at vi ikke har kunnet sætte os ned og løse de problemer, der er i folkeskolen lokalt, fordi der har været en uløst konflikt om arbejdstidsregler centralt, fortæller Thomas Gyldal.

- De kan komme med en undskyldning!

Men det betyder ikke, at det er nemt. Syv års konflikt har skabt en mistro, der er svær at overkomme. Mange lærere er stadig forbitrede over indgrebet i 2013. De er overbeviste om, at KL og regeringen på forhånd havde aftalt, at der skulle komme et indgreb til kommunernes fordel, hvis lærerne ikke gav sig i overenskomstforhandlingerne.

- Er det bare sådan forgive and forget? Har dine medlemmer ikke svært ved at acceptere det?

- Der er rigtig mange lærere, der siger: De kan komme med en undskyldning, så kan vi komme videre. Og så er det, jeg siger: Den kommer ikke, fortæller Anders Bondo, der for nyligt blev mødt af et medlem, der netop krævede en undskyldning fra KL.

- Jeg sagde til hende: Vi kan godt dele en skovl ud til alle medlemmerne, og så kan vi hver grave et hul og hoppe ned i det og sige: Vi kommer ikke op, før der bliver sagt undskyld. Så kommer vi sgu aldrig op af det hul. Så det er jo et eller andet med på et tidspunkt at sige: Nu skal vi videre.

- Giver du så ikke op?

- Nej! Hvis vi havde taget en ny konflikt og tre år mere i den samme konflikttilstand, så tror jeg simpelthen ikke på, at vi havde haft en folkeskole. Hvis jeg havde troet på, at det havde skabt en god folkeskole og gode vilkår for lærerne at sende 60.000 lærere i konflikt, så vil jeg bare sige, så havde jeg gjort det, svarer Anders Bondo og kigger over på Thomas Gyldal.

- Det ved jeg godt, svarer Thomas Gyldal.

- Jeg har de sidste fire fredage været ude til medlemsmøder, og der står jeg og siger: Vi mener det her helt alvorligt: Vi vil et nyt samarbejde, og de tror i starten ikke rigtig på det, men efter halvanden time, så har jeg altså lidt på fornemmelsen, at nå ja, de kan godt se det, fortæller Anders Bondo.

Den store test venter

Truslen om konflikt er dog ikke væk med det spirende samarbejde. Den ligger stadig latent i luften. Spørgsmålet om lærernes arbejdstidsregler er ikke løst, kun udskudt. Når kommissionen kommer med deres anbefalinger om et år, begynder forhandlingerne igen, og hvordan de ender, ved ingen.

- Vi kommer ikke til at lave et kompromis, hvor alle siger: Det var lige, hvad vi ønskede os, slår Thomas Gyldal fast og fortsætter:

- Det bliver noget med, at KL kommer til at acceptere noget, som vi tidligere har sagt, vi aldrig ville acceptere, og lærerne kommer til at acceptere noget, de tidligere har sagt, de ikke ville. Og det bliver da svært. Men jo mere vi øver os på det i den her proces, som vi har gang i nu, jo nemmere bliver det også at finde fælles løsninger, når det kommer til arbejdstid.

- Jeg er meget forsigtig med at oversælge det her. Den ligger bestemt ikke på den flade, at det her lykkes. Men når vi nu sidder her og snakker her et halvt år efter, så tror jeg mere på det nu, end jeg gjorde dengang, slutter Anders Bondo.

Frygten for en ny konflikt fik lærere og kommuner til at strække våben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce