FOLKESKOLEN: Sidste skoledag har på flere skoler udartet sig til grov mobning mod de mindre elever
Engang var hovedingredienserne flødekarameller og fodboldkamp mod lærerne. Nu har 9.-10.-klassernes sidste skoledag flere steder udviklet sig til grov mobning, hvor mindre elever hænges ud på såkaldte dødslister med ubehagelige øgenavne, må gå gennemblødte hjem, oversprøjtes med barberskum eller helt bogstaveligt bliver tisset på. Børns Vilkår kalder udviklingen grotesk.

Hvis lille Matthias fra 2. b er et lidt større bulderhoved end sine klassekammerater. Hvis han er en af de yngre knægte, som godt kan lide opmærksomheden fra ældre elever, og hvis han et par gange har råbt efter de store drenge, så ender han formentlig på en "dødsliste".

Dødslister er et nyere fænomen, der er velkendt på en del af landets folkeskoler. Dødslisterne dukker op hvert år i forbindelse med 9.-10.-klassernes sidste skoledag - afgangsklassernes sidste dag inden læseferien - og er en toptiliste over de af skolens elever, som skal have lidt mere "opmærksomhed" på den sidste skoledag. Og der er tale om elever helt ned til 1. klasse.

Frygt og bekymring

I sidste uge modtog forældre til eleverne på Tranegårdskolen i Hellerup et brev. Heri hedder det blandt andet: "de såkaldte dødslister, der henover de seneste år er blevet en tradition for de eksisterende 9. klasser", "enkelte elever har været udhængt under ondskabsfulde øgenavne" og "disse lister har skabt en helt uacceptabel frygt og bekymring hos nogle af de mindre elever".

Ledelsen på Tranegårdskolen ønsker ikke at udtale sig til denne artikel, men bekræfter, at dødslister også har eksisteret tidligere - uden at man har reageret, fordi man betragtede listerne som harmløse.

I år er begivenhederne imidlertid gået over grænsen, fordi to elever fra 4. klasse har været ulykkelige over at stå på listen.

På Stengård Skole i Lyngby er dødslister heller ikke et ukendt problem i forbindelse med sidste skoledag.

- De ældste elever synes selv, at det er harmløst, men det er der bestemt nogle på listen, som ikke synes. Og vi har da haft elever, som var meget kede af det, siger konstitueret skoleleder Birgitte Harboe, der tilføjer, at man på Stengård Skole fjerner listerne og snakker med de ældste elever, når dødslisterne bliver hængt op på skolen.

Eksemplerne på, hvad der kan overgå de udvalgte yngre elever, er talrige. I den mere harmløse del af skalaen risikerer de at blive gennemsprøjtet af en af skolens brandslukkere, mens vandet mange steder bliver skiftet ud med barberskum.

Slået med baseballbat

I toppen af listen med uhyggelige ubehageligheder er otteårige blevet oversprøjtet med barberskum, hvorefter de er blevet rullet i sand og slået med et baseballbat, mens andre husker afgangsklassernes sidste skoledag som den dag, hvor de blev tisset på.

Oven i det kommer eksempler på skoler, hvor en våd sidste skoledag har kostet tusinde af kroner på grund af vandskader og smadret inventar.

Sidste skoledag aflyst

De seneste år har man set, at skoler ganske enkelt har aflyst sidste skoledag. Således valgte man sidste år på Tølløse Centralskole at sende 10.-klasse-eleverne på hyttetur og 9.-klasse-eleverne i Tivoli for at skåne de mindre elever.

Og på Nørrevangskolen i Silkeborg sender man afgangsklasserne til aktivitetsområdet Fort Østerlund, så de yngre børn slipper for vand, eddike og barberskum.

For få år siden gik det anderledes fredeligt til.

En sygeplejerske, en nonne, en brandmand, en togaklædt romer og en hel masse andre muntre mennesker invaderede i løbet af formiddagen skolen. Efter den alkoholfri fællesmorgenmad gik de udklædte afgangsklasser - som traditionen byder - rundt på skolen, bevæbnet med karameller, og bombarderede de yngre børn, som elskede det. De kastede sig lystigt ud i kampen om slikket.

Senere skulle lærerne have tæv i en fodboldkamp eller sækkevæddeløb, inden sidste skoledag (på skolen) sluttede med en sang eller to.

Sådan foregår det heldigvis også stadig mange steder. Men på andre skoler har traditionen ændret sig, og den udvikling kalder Bente Boserup, leder af rådgivningen hos Børns Vilkår, fuldstændig grotesk.

Grotesk

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor skolerne accepterer, at det udvikler sig sådan. Problemet er jo, at skolens lærere og ledelse lader en kultur udvikle sig. Det er startet med en enkelt vandbombe og lidt barberskum, men stille og roligt kører det op, fordi afgangseleverne lige skal overgå det, der skete sidste år, og fordi de voksne ikke siger stop. Og pludselig bliver børn altså slået eller sprøjtet ind i barberskum og rullet i sand, siger Bente Boserup til Ritzau.

Med hensyn til dødslisterne mener Bente Boserup, at problemet er, at mange skoler nøjes med at pille dem ned.

- Hvorfor i alverden finder man ikke ud af, hvem der har lavet dem og tager en alvorlig snak med dem. Man kunne jo for eksempel snakke med dem om, hvad det gør ved små børn at være på en dødsliste. De mindre elever ved jo godt, at de ikke bliver slået ihjel, eller ved de? Hvis man går i 2. klasse, tænker man altså meget konkret, siger Bente Boserup.

Alkohol

Hun mener, at de stigende problemer skyldes en stiltiende accept fra skolerne, men også i høj grad alkohol.

Forældrene accepterer, at de unge drikker sig halvfulde til private morgenmadsarrangementer, og skolen lader de påvirkede elever komme ind på skolen.

- Og så accepterer de ved gud også, at de huserer rundt på skolen, siger Bente Boserup.
  • fyens.dk