Forsvarsforliget retter ifølge Danmarks Veteraner op på en skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning.

Forsvarsforliget retter op på en urimelig skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning for skader på krop og sjæl.

Det siger formanden for organisationen Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.

- Det rummer en hel del forbedringer, som vi har kæmpet for, siger han om forliget. Det blev indgået søndag af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

FAKTA: Bliv klogere på et forsvarsforlig

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale ventes søndag middag at præsentere det næste forsvarsforlig.

Bliv klogere på et forsvarsforlig her:

* Forsvarsforlig er såkaldte flerårsaftaler og strækker sig i udgangspunktet over fem år, hvor rammerne for Forsvaret bliver aftalt af forligspartierne i Folketinget.

* Det seneste forsvarsforlig løb fra 2013 til og med 2017. Det var derfor planen, at det nye forsvarsforlig skulle være præsenteret inden årsskiftet, hvor det skulle have været trådt i kraft.

* Men forhandlingerne, der foregik sideløbende med de kaotiske forhandlinger om finanslov og skatteaftale i slutningen af 2017, blev udskudt til januar 2018.

* Der er tradition for at lave brede politiske forlig på forsvarsområdet.

* I det nye forlig, der skal løbe frem til 2023, er forligspartierne Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

* Under det forlig, der udløb ved årsskiftet, er Forsvaret blevet pålagt at spare 2,7 milliarder kroner på driften, mens forligsparterne denne gang lægger op til at tilføre det årlige forsvarsbudget et milliardbeløb.

Kilde: Forsvarsministeriet og Ritzau.

Vigtigst er ifølge formanden, at forliget åbner for, at veteraner, der er kommet til skade under udsendelse før 14. august 1996, kan få erstatning.

- Vi har haft den situation, at hvis man var kommet til skade den 13. august 1996, kunne man ikke få erstatning, mens man godt kunne, hvis datoen var 14. august, siger han.

Loven opererer med skillelinjen 14. august 1996, fordi politikerne ifølge formanden dengang ikke ville lovgive med tilbagevirkende kraft.

Det betød, at nogle veteraner blev efterladt uden samme muligheder for at søge erstatning som deres kolleger.

Det gik eksempelvis ud over soldater, der blev udsendt til det daværende Jugoslavien i begyndelsen af 1990'erne.

Niels Hartvig Andersen vurderer, at ændringen vil gavne op mod "et par hundrede veteraner".

- Det er en stor gevinst for hele veteranverdenen, at politikerne har lyttet til os, siger han.

Politikerne bag forliget åbner også for at ligestille udsendte soldater i forhold til pensioner.

Her har der ifølge Niels Hartvig Andersen været forskel, afhængig af om soldaten var udsendt som statstjenestemand eller ej.

Formanden for veteranorganisationen glæder sig også over, at forliget sætter fokus på psykisk robusthed hos soldater, der udsendes.

- Man lægger op til, at man vil have en skærpet opmærksomhed omkring psykisk parathed for soldater, der udsendes. Altså en bedre udvælgelse af soldater, inden de sendes på mission, siger Niels Hartvig Andersen.

Det vil ifølge formanden minimere risikoen for, at soldater vender hjem fra udsendelse med psykiske problemer.