OUH erkender søndag i avisen, at man ikke har været gearet til patienter med såkaldte funktionelle lidelser. Forstå her, hvad sygdommene er for noget. Og hvorfor førende forskere i lidelserne udsættes for demonstrationer og daglige hademails.

1

Hvad er en funktionel lidelse?

billede
OUH vil nu se på muligheden for at oprette et specialtilbud til patienter, som er særligt hårdt ramt af såkaldte funktionelle lidelser. Arkivfoto

En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for sygdomme, som primært er domineret af symptomer, og som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er blandt andet kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, kronisk piskesmæld, kronisk hjernerystelse og duft- og kemikalieoverfølsomhed.

De har til fælles, at hjernen er blevet overfølsom over for signaler i kroppen eller ydre indtryk og forstærker disse til alvorlige symptomer såsom smerter, svimmelhed eller lammelser.

Der er dog ikke noget indbildt ved lidelserne. De sværest syge kan have det særdeles rædsomt. Mange må ofte melde sig syge eller ender på førtidspension.

Det vurderes, at 300.000 danskere har en funktionel lidelse, cirka seks procent af befolkningen.

2

Sådan behandles lidelserne bedst

En kombination af fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi har indtil nu den bedst dokumenterede virkning.

Det er en såkaldt biopsykosocial tilgang, hvor man behandler patientens fysik, psyke og også inddrager sociale aspekter, da eksempelvis stress over begivenheder i livet kan forværre lidelsernes symptomer.

Med den behandling bliver cirka en fjerdedel raske eller næsten raske, halvdelen får det bedre, mens de resterende oplever en lille eller ingen bedring.

3

Derfor hader nogle begrebet

Selvom langt hovedparten af lægevidenskaben anerkender begrebet funktionelle lidelser, kaldes betegnelsen af nogle for en "skraldespandsdiagnose". Den gives kun, når lægen ikke ved, hvad patienten fejler, siger kritikere.

Andre går videre og siger, at folk med de pågældende symptomer i virkeligheden har almindelige fysiske sygdomme som for eksempel kræft og sklerose, men at myndighederne med begrebet funktionelle lidelser forsøger at ændre dem til psykiske sygdomme.

4

Det svarer forskere på kritikken

På Afdelingen for Funktionelle Lidelser i Aarhus, hvis forskning anses som førende i landet, er man vant til at få hademails, ligesom der har været demonstrationer foran klinikken.

Herfra lyder svaret, at noget af kritikken skyldes misforståelser. Forskerne siger netop ikke, at funktionelle lidelser er psykiske lidelser, da man kan vise faktiske forandringer i den måde, hjernen bearbejder indtryk på.

En stor del af kritikken hænger sammen med, mener man, at mange, som døjer med lidelserne, har oplevet ikke at blive taget alvorligt i sundhedssystemet, og det gør forståeligt nok folk vrede. En del af den vrede rettes mod betegnelsen funktionelle lidelser og de, der forsker i dem.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
23
Vil behandle overset patientgruppe: - Vi har ikke været gearede til de her patienter

Vil behandle overset patientgruppe: - Vi har ikke været gearede til de her patienter